Kemien fik en glat start på Den Polytekniske Læreanstalt med en stærk kemiker trio og gode traditioner at trække på.
Faget kemi stod centralt på Den Polytekniske Læreanstalt fra dens oprettelse i 1829 med to kompetente forskere som undervisere. Den ene var William Christopher Zeise, Danmarks første professor, der udelukkende beskæftigede sig med kemi. Den anden,Johan Georg Forchhammer, arbejdede både med kemi og mineralogi. De to udgjorde et stærkt og magtfuldt kemihold sammen med Læreanstaltens kemiinteresserede direktør Hans Christian Ørsted.
Kemi som Anvendt Naturvidenskab
Faget var grundpillen i den ene af Læreanstaltens to uddannelsesretninger, Anvendt Naturvidenskab. Ifølge reglement bestod undervisningen af ”saavel den almindelige som den analytiske og tekniske” kemi og pensum for uddannelsen bød på mange laboratorieøvelser for de studerende, så der var en sammenhæng mellem teori og praksis.
Både Zeise og Forchhammer var erfarne kemilærere fra Københavns Universitet og de fortsatte tilsyneladende deres undervisning på Læreanstalten uden ændringer. Det betød, at kemien var i faste rammer og uddannelsen Anvendt Naturvidenskab kom gnidningsløst fra start, i skarp kontrast til den skandaleramte Mekanik-linje .
Den tørre Zeise
Den grundige og flittige Professor Zeise var samtidens førende danske kemiker. Han var kendt som en dygtig eksperimentalkemiker og stod bag flere opdagelser. Men han havde ry for at være tør og kedsommelig.
I et mindeskrift over Zeise skrev Ørsted at,” hans Forelæsninger vandt ikke almindelig Yndest. Det var ikke ved Stemmens Styrke og Bøielighed eller ved Foredragets klare Anskuelighed han skulde vinde Bifald”.
Zeise var ofte syg og hans eksperimentelle arbejde var måske direkte sundhedsskadeligt. I mindeskriftet fortalte Ørsted at ”hans {Zeises} Undersøgelser over Svovel- og Phosphorforbindelser medførte en høist modbydelig Lugt, og fyldte hans Arbeidsrum med Dunster, som neppe vare uskadelige.” Det skrøbelige helbred betød, at Zeise ofte var væk fra Læreanstalten.
Inspiratoren Forchhammer
Forchhammer blev lektor i kemi og mineralogi ved Københavns Universitet i 1823. Han havde praktisk erfaring fra industrien, blandt andet fra hans arbejde på Den Kongelige Porcelainsfabrik.
Forchhammer havde ry for at være en elskværdig person og, modsat kollegaen Zeise, en inspirerende underviser. Efter Ørsteds død blev Forchhammer direktør for Den Polytekniske Læreanstalt. I dag regnes han for én af biokemiens pionerer og han brugte kemiske analysemetoder til at kortlægge grundstoffernes forekomst og kredsløb i naturen.
Altfavnende Ørsted
Zeise og Forchhammer havde en god partner i den farmaceutuddannede H. C. Ørsted. I eftertiden er Ørsted mest kendt som fysikeren, der opdagede elektromagnetismen, men han var reelt en naturforsker, der favnede bredt. Ørsted var den første, der isolerede grundstoffet aluminium.
Læreanstaltens tre ’kemikere’ kendte hinanden rigtigt godt. Ørsted var mentor for både Zeise og Forchhammer og alle tre arbejdede tæt sammen i processen omkring oprettelsen af Læreanstalten.
De havde alle startet deres uddannelse indenfor den anvendte kemi på apotekerne. Det var ganske naturligt på det tidspunkt, fordi kemi ikke var et selvstændigt fagområde på Universitet, men et støttefag. Apotekerne derimod spillede en rolle som uddannelsessted for unge med interesse for naturvidenskab.
De første kandidater
I januar 1832 blev seks studerende kandidater i Anvendt Naturvidenskab. De var Læreanstaltens første dimmitender. Den allerførste kandidat, Peder Dorph Broager, blev lærer og gjorde ikke meget væsen af sig indenfor industrien. Men den anden kandidat, Carl Adolph Feilberg, startede firmaet Falkonergaardens Fabriker, hvor han producerede lys, parfume og sæbe.
Blandt de næste kandidater var en forpagter af en gård, en inspektør på mineralvandsfabrikken Rosenborg Brøndanstalt, en fremtrædende jernbanemand og endelig professor i mekanisk teknologi Julius Wilkens. Han tog både graden i Anvendt Naturvidenskab og i Mekanik på én gang.
Den praktiske kemi
Det praktiske og det teoretiske var godt integreret i kemien som videnskab og laboratorieøvelser var blevet en naturlig del af uddannelserne indenfor området. Sådan var det ikke på Læreanstaltens mekanik uddannelse. Her var det op til de studerende om de deltog i den praktiske del.
For de universitetsansatte lærere havde den anvendte kemi tilsyneladende en anden status end den anvendte mekanik. Denne holdning var måske årsagen til at lærerne skrev, at ”Læreren i Tegning og Bestyreren af Maskinværkstedet burde vel ikke ordentligviis være Medlemmer af indretningens {Læreanstaltens} lærer-Raad.” i anden betænkning om den Polytekniske Læreanstalts oprettelse (Wagner 1999).
Ny mand på posten
Efter Forchhammers død i 1865, blev Julius Thomsen kemiens mand på læreanstalten. Julius Thomsen var en højt begavet, myreflittig mand, som skrev ti bøger og 225 tidsskriftartikler, hvoraf 154 udkom i internationale tidsskrifter. Julius Thomsen blev 1883 også rektor for læreanstalten. Statue af Julius Thomsen står i dag på Lyngby campus.
