Bygningsteknik

Undervisningen i Bygningsingeniørvæsen blev oprettet i 1857 efter krav fra både studerende og lærere. 

De første fag var: Vej- og Vandbygning, Landmåling, og Husbygning. I 1865 kom Teknisk Hygiejne til og i 1894 bygningsmekanik, grafisk statik, jernbanebro- og andre jernkonstruktioner til, og umiddelbart efter også materiallære.

Det største fag, under den store paraply kaldet bygningsfag, var dog bygningsteknik, oprettet i 1900. Den første professor på området var A. S. Ostenfeld, som opnåede at blive kaldt bygningsstatiks fader. Udviklingen indenfor bygningsstatik tog hurtigt til, og to andre professorater til hhv. P. M. Frandsen og Anker Engelund blev oprettet 1920’erne.  I forbindelse med Den Polytekniske Læreanstalts nye domicil på Østervoldgade blev der indrettet et stort laboratorium for bygningsteknik, og mange af bygningsfagene blev slået sammen i Laboratoriet for bygningsteknik.

Ved udflytningen til Lundtofte blev laboratoriet delt i Laboratoriet for bygningsmaterialer og Afdelingen for bærende konstruktioner.  Til byggetekniske forsøg blev der bygget en stor forsøgshal med særskilte lokaler for bærende konstruktioner, materiallære, husbygning og varmeisolering.

I 1978 havde afdelingen følgende professorer: T. Brøndum-Nielsen (betonkonstruktioner), N. J. Gimsing (stålkonstruktioner), Bent Erik Pedersen (statik og styrkelære), Vagn Askegaard (eksperimentelle metoder) og M. P. Nielsen (statik og styrkelære).

Læs hele den spændende historie om BYG her.  

Billedtekst:

Professor Asger Skovgaard Ostenfeld (1866-1931)