Landmåling
Historien om faget landmåling startede i 1840’erne, hvor færdige kandidater ved Den Polytekniske Læreanstalt blev tilbudt praktiske øvelser i Landmåling, hvis de ønskede det. Øvelserne var dog hverken populære og velbesøgte.
Men ved oprettelse af bygningsfagene i 1857 blev Landmåling opgraderet til et obligatorisk fag, indeholdende triangulation, nivellering og korttegning, og cand. polyt. D. W. R. Hannemann ansat som lærer. Hannemann mente at grundige praktiske øvelser var vigtige, for at få det fulde udbytte af undervisningen, og derfor søgte han i 1858 Indenrigsministeriet om tilladelse til at foretage øvelserne i Dyrehaven. Han fik tilladelsen på betingelse af at Ingen Skade eller Ulempe tilføres Skovene, Vildtet eller Indhegningerne. Øvelserne måtte bl.a. ikke foretages før 1. juli af hensyn til rålammene. Hannemann blev kun omkring 5 år på posten, men nåede at skrive et par betydningsfulde lærebøger i Landmåling og nivellement.
Cand. polyt. og lektor i landmåling fra Den kgl. Veterinær- og landbohøjskole, Peter Petersen Freuchen, blev den nye lærer i landmåling og han virkede som sådan i ca. 20 år og bidrog bl.a. med en lærebog, som blev benyttet et halvt århundrede. Efter ham kom landinspektør Jørgen Erik Frederik Mørup, som også fik omkring 20 år på posten. Man benyttede på dette tidspunkt et lokale i staldbygningen ved Eremitagen i Dyrehaven ved undervisningen, men bl.a. på grund af et stigende elevtal (1888: 18) ansøgte Mørup om bygning af et bindingsværksbygning tæt på Eremitagen til undervisningsbrug, men dette blev afslået. I stedet bevilligede man penge til leje af 3 værelser og et køkken i Hjortekærshuset, som også var skovfogedbolig. I 1898 var antallet af studerende oppe på 53 og man klarede pladsmanglen ved bl.a. også at leje lokaler hos smeden, som boede ved siden af Hjortekærshuset.
Problemet med pladsmangel blev et tilbagevendende tema de næste mange år, og også Mørups afløser, den meget afholdte landinspektør og senere professor Peder Thygesen, kom til at tumle med det. Når det regnede kunne ikke alle elever være i de lejede lokaler og de måtte derfor sendes hjem, og på grund af dårlige lysforhold, kunne kun de elever som sad ved vinduerne få lys nok til øvelserne. Læreren måtte sågar, for ikke at spilde plads, stå udenfor vinduerne og undervise! På trods af forholdene formåede Thygesen at holde fast i sine mål for undervisning; omhu, grundighed og det, at ingen enkelthed måtte negligeres.
I 1913 lysnede det, da tidligere rektor G. A. Hagemann skænkede sin egen byggegrund i Hjortekær til læreanstalten. Grunden lå på en vej uden navn, men efter opførelse af en simpel 143 m2 stor bygning på grunden, kom vejen til at hedde Landmålervej. Man fik ved samme lejlighed lov af Landbrugsministeriet til at anbringe en låge i hegnet ind til Dyrehaven.
Allerede 3 år senere måtte Thygesen ansøge om penge til forbedring af huset, som var bygget af ét lag brædder og derfor hundekoldt i vintermånederne. Forbedringen skulle også inkludere opførelsen af en køkkenbygning, budgetteret til 2.000 Kr., indretning af 3 brusebade til de studerende, samt telefon. Pengene (kr. 5250)blev bevilliget, og så fik man sågar udvidelse af cykelskuret oven i hatten.
Peder Thygesen var meget afholdt af de studerende, om end han var af den gamle skole. Han nåede at være ansat i ca. 35 år på læreanstalten, og må siges at have spillet en central rolle i landmålingens historie på DTU.
Professor Schneider var næste mand på posten og han fik bl.a. opført et 22 m højt observationstårn på grunden i 1936. Efter at en række store jernbaneprojekter i udlandet var blevet overdraget til danske ingeniørfirmaer, blev faget i disse år udvidet til også at være hovedfag, og i 1938 blev også geodæsi indført som hovedfag. Schneider hyldede omhyggelighed, og var en velholdt lærer. Han registrerede nøje, hvilke studerende der meldte sig frivilligt til overhøring og hvilke der holdt sig tilbage. Han kunne så spørge den mere tilbageholdende elev direkte, om det virkelig var vedkommendes mening, at han gerne vil fortsætte på dette studium.
Efter Schneiders pensionering kom cand. polyt. senere professor Aage Klenum til og han var en anderledes type end de sidste. Klenum brød sig ikke synderligt om samværet med de studerende. Han indgav derfor forslag til udvidelse af bygningen med et rum til ham, adskilt fra de studerendes opholdsrum. Han overdrog samtidig ansvaret for øvelserne i Dyrehaven til Kurt Engel Olsen. Dette medvirkede til, på trods af sidstnævntes gode intentioner, at der i 60’erne ikke var den samme respekt overfor læreren som tidligere.
Det var i Klenums periode, at udflytningen af DTH fra København til Lundtofte skete. Spørgsmålet var i den forbindelse, om Laboratoriet for Landmåling skulle ligge i Hjortekær eller på sletten i Lundtofte, sammen med de andre. I marts 1960 blev det besluttet at laboratoriet skulle ligge i Hjortekær, i øvrigt på Klenums opfordring. Klenum fratrådte i 1964, men ny professor for området kom først i 1969 med Ole Jacobi.
Man begyndte nu også seriøse drøftelser omkring bygning af en ny, og mere egnet bygning på Landmålervej, med inddragelse af arkitekterne fra Lundtoftebyggeriet Nils og Eva Koppel. Den nye laboratoriebygning stod færdig i 1968.
I de seneste 50 år er der sket en masse med faget, blandt andet som følge af flere sammenlægninger og reduktioner, men også nye teknologier. I 1972 blev Laboratoriet for Landmåling omdannet til Institut for Landmåling og Fotogrammetri. I forbindelse med sammenlægning af en række institutter i 1996, blev instituttet lagt sammen med Institut for Veje, Trafik og Byplan, Institut for Anlægsteknik og Institut for Grafisk Kommunikation under Institut for Planlægning (IFP). Landmåling fortsatte dog de næste 5 år forholdsvis uændret.
Da en yderligere reduktion af institutter blev gennemført i 2001, blev Landmåling lagt ind under Informatik og matematisk modellering (IMM) og herefter reduceret kraftigt. I 2004 blev afdelingen på Landmålervej nedlagt, samtidig med professor Ole Jacobis fratrædelse. Professoratet blev ikke genbesat.
I 2007 blev Landmåling så lagt under DTU Space, og kurset indeholder nu bl.a. satellitpositionering (GNSS/GPS), geoinformatik systemer (GIS) og teknisk landmåling.
Liste over lærere i Landmåling gennem tiden kan ses her.
Kilder:
Klaus Thiesen, 150 års landmålingsundervisning på Den Polytekniske Læreanstalt og Landmålervej, Lyngby-bogen 2007.
J. T. Lundbye, Den Polytekniske Læreanstalt 1829-1929,
Den Polytekniske Læreanstalt, Danmarks tekniske højskole fylder 125 år, red. A.H.M Andreasen