Undervisningen i Bygningsingeniørvæsen blev oprettet i 1857 efter krav fra både studerende og lærere. De første fag var: Vej- og Vandbygning, Landmåling, og Husbygning. I årene efter kom nye fag til, fx Teknisk Hygiejne i 1865, bygningsmekanik, grafisk statik, materiallære og jernbanebro- og andre jernkonstruktioner i 1884, og bygningsteknik i 1900.
Faget Husbygning var egentlig forsøgt oprettet før. For allerede i 1836 havde ledelsen af læreanstalten skrevet til universitetsdirektionen, at man anså det for ”en mangel, at der ikke fandtes undervisning i bygningskonstruktion, for de kommende ingeniører, som skulle forestå fabriksanlæg”. Forslaget gik igennem og man startede undervisningen, men da ”den ikke passede til polyteknikerenes øvrige uddannelse faldt den snart bort igen.”
I 1857 kom faget ind i varmen igen sammen med de andre bygningsfag. En lærer til faget blev dog først ansat i 1860. Den første underviser på faget var arkitekt, professor J. D. Herholdt. Forud for ansættelsen havde Herholdt bl.a. tegnet det monumentale universitetsbibliotek i København og som motiv brugt St. Fermo kirken i Verona.
Herholdt blev 20 år senere afløst af sin elev J. E. Gnudtzmann, som på alle måder videreførte Herholdts undervisning. Ved århundredskiftet hed underviseren Johan Nielsen, og det var lige blevet besluttet at også kemiingeniører nu også skulle have undervisning i bygningskonstruktioner.
Men den store ændring af faget kom først i 1936, hvor det blev et eksamensfag for bygningsingeniører. Undervisningen blev i perioden fra 1936-62 varetaget af arkitekt C.O. Gjerløv-Knudsen.
Ændringen nødvendiggjorde oprettelse af en Afdeling for husbygning, som fik til huse i det nybyggede domicil for læreanstalten i Østervoldgade. Få år efter blev faget suppleret med Byplanlægning. Fra 1950 indledte man et samarbejde for faget Byplanlægning med Laboratoriet for Vej- og jernbanebygning.
Ved udflytning til Lundtofte fik faget 2 professorater, der blev besat med J. F. Munch-Petersen og K. P. Harboe.