1829 i Studiestræde med 17 fysikstuderende
Hans Christian Ørsted, havde siden 1806 havde været professor i fysik på Københavns universitet, og ved oprettelsen af Den polytekniske Læreanstalt i 1829, blev han her den første underviser i fysik. De fysikstuderende fra de to undervisningsinstitutioner blev herefter undervist sammen på læreanstalten. Som landets ubetinget førende fysiker satte han sit aftryk på både undervisningen og udviklingen af fagområdet i Danmark også efter sin død i 1851. Ørsted var ikke fysiker i moderne forstand. Han var en altfavnende naturforsker, som ikke bare studerede naturvidenskab, men også æstetik, litteratur, filosofi og meget andet.
Fysikundervisningen var i de første mange år baseret på forelæsninger med demonstrationsforsøg, et rent teoretisk fag. De studerende lavede ikke selv eksperimenter. Denne praksis blev ændret efter ansættelsen af cand. mag. Christian Christianen. Han gjorde praktiske øvelser for studerende til en central bestanddel af undervisningen i 1883. På det tidspunkt havde Læreanstalten så trange kår at både vindueskarme og underviserens kateder måtte tages i brug under øvelserne. Antallet af studerende, som fulgte Christiansens timer var 17, endnu var læreanstalten kun for de få.
1890 på Sølvtorvet, nu med egen fysikfløj
I 1890 flyttede Læreanstalten endelig til nye og større bygninger på Sølvtorvet i København og fysik fik sin helt egen fløj. Dermed kunne man ’omsider komme ud over det mærkelige Forhold, at Eksperimentalfysiken studeres […] uden at de studerende har Lejlighed til at eksperimentere’, som docent i fysik Peter Kristian Prytz bemærkede. Prytz blev i 1894 professor i fysik, en stilling han besad indtil sin pensionering i 1921. Fysiske øvelser var nu obligatoriske, og antallet af studerende var steget til 41. Det nye fysiske laboratorium, som rummede flere lokaler, havde 9 medarbejdere tilknyttet.
Andetsteds i fysikfløjen, fandt man også plads til Den Fysiske Samling, en privat instrumentsamling, som Ørsted havde brugt til demonstrationer ved sine forelæsninger. De ældste instrumenter havde tilhørt professor Christian Gottlieb Kratzenstein fra Københavns Universitet. Ørsted tilføjede selv nye ting, blandt andet apparater som han købte på rejser i udlandet. Gennem tiden har fysikere på Læreanstalten suppleret samlingen med nyt udstyr og derfor afspejler samlingen udviklingen indenfor faget. En række genstande i samlingen er af historisk interesse og udvalgte artefakter er overflyttet til Danmarks Tekniske Museum, for eksempel kompasset som Ørsted brugte, da han opdagede elektromagnetismen. Andre dele af samlingen er på DTU Fysik. Her findes klangplader, som formodentlig blev brugt af H.C. Ørsted.
Antallet af studerende begyndte nu for alvor at stige, både med udvidelsen af laboratoriepladsen, og særligt ved oprettelsen af E-retningen i 1903. Med et slag var antallet i 1908 oppe på 104, i 1915 126 og 1930, nu under E.S. Johansen, som havde afløst Prytz, i alt 129. Væksten i antallet af studerende bevirkede også at man oprettede endnu et docentur i 1918, der blev besat med Danmarks første tekniske doktor Julius Hartmann.
Fysisk Laboratorium blev i 1921 delt i hhv. Fysisk laboratorium I og II, hvor Hartmann blev leder af II. Han blev i 1929 professor i teknisk fysik, og i 1939 flyttede hans laboratorium (nu Lab. for teknisk fysik) til læreanstaltens nye domicil på Østervoldgade 10 i København.
1939 fysikundervisning i både Østervoldgade og Sølvgade
Fysisk laboratorium I forblev i Sølvgade indtil udflytningen til Lundtofte i 1962. Det samme gjorde Den fysiske Samling, som indtil 1941 blev bestyret af en fællesprofessor fra KU og DTH, den sidste bestyrer var Martin Knudsen. Samlingen blev herefter bestyret af DTH professorer udelukkende, med Torkild Bjerge, som den første. Samlingen kom under Torkild Bjerge til at danne rammen om DTH’s undervisning i atomfysik.
Undervisningen i atomfysik var en nyskabelse indenfor fysikken og blev indført som eksperimentelt undervisningsfag på DTH for kemiingeniørstuderende i perioden 1941-48. Torkild Bjerge forlod i 1957 DTH, for en stilling som direktør for Atomenergikommissionens forsøgsanlæg, RISØ. Professor Tage Carlsen blev underviser i traditionel fysik, mens atomfysik blev udskilt, som en selvstændig afdeling under professor Asger Nielsen. Denne afdeling voksede hastigt, først i 1960 med et professorat i reaktorfysik og i 1962 et i faststoffysik. Afdelingen ændrede navn til elektrofysik i 1964 i forbindelse med DTH’s udflytning til Lundtofte.
1962 Fysik ekspanderer i Lundtofte
Det gamle fysiske laboratorium ændrede sig også i disse år. I 1961 blev der oprettet et professorat til læreanstaltens første licentiat, dr. techn. Niels Meyer, og lærestolen blev udskilt som Fysisk Laboratorium III i 1964. Den Fysiske Samling tog i samme periode navneforandring til Fysisk Laboratorium II.
Hartmanns Laboratorium for teknisk fysik bliver i Lundtofte til Laboratorium for Teknisk Fysik I, II (1965) og III (1969). Indenfor det grundfaglige fysiske område oprettes i 1968 Afdelingen for fysisk materialelære.
Det hele bliver i 1996 samlet under Institut for Fysik, og hedder i dag DTU Fysik.
Læs mere:
De første polyteknikere
Lærestole i fysik
DTU's Historie- og samlingsdatabase om fysik
Kilder:
DTH Polyteknisk undervisning og forskning i det 20. århundrede, 1979, red. Inge Berg Hansen
Den polytekniske læreanstalt, Danmarks tekniske højskole fylder 125 år
DTU's Historie- og samlingsdatabase
Den Polytekniske Læreanstalt, samlinger, laboratorier m.m., København 1910