Fagets første lærer i 1829 var professor Jens Wilken Hornemann (billedet ovenfor), som også var bestyrer af den Botaniske Have, samt udgiver af 6 bind af Flora Danica. Faget blev udbudt i 3 ugentlige timer og indgik sammen med mineralogi og zoologi under fællesbetegnelsen Naturhistorie. Man lærte bl.a. om planterigets naturhistorie og generelt om hele naturens love og forhold.
Faget havde herefter lærere, som bl.a. Frederik Michael Liebmann (svigersøn til Hornemann), Johan Lange (grandnevø til Hornemann) og endelig barbersvenden Didrick Ferdinand Didrichsen.
Med kun en praktiske barberbaggrund, blev Didrichsen en af de sidste, som fik lov til at aflægge medicinsk og kirurgisk eksamen i Danmark. Han var den 3. læge på Galathea-ekspeditionen 1845-47, hvor han skulle deltage i botaniske indsamlinger, men da togtets botaniker blev syg, overtog Didrichen ansvaret.
Det blev også botanikken, som blev hans levevej og han underviste på læreanstalten i omkring 15 år. Hans Forelæsninger morede og tiltrak i høj Grad Tilhørere, ved hans fornøjelige, muntre, vittige, undertiden sarkastiske Måde, at holde dem på. På den anden side virkede hans uformelle og ofte kyniske væsen irriterende på mange, og han havde vanskeligt ved at omgås sine kolleger, hvad der ofte førte til skarpe uenigheder.
I 1893 foreslog man en ændring for faget botanik til mere teknisk botanik, med den begrundelse at Eleverne nu alle i Skolerne havde fået de fornødne Kundskaber i den systematiske Del af denne Videnskab, hvorfor Undervisningen for Fremtiden burde føres mere i praktisk Retning, idet man i Botanikken lagde Vægt paa Morfologien, Anatomien (Histologien) og Fysiologien samt botanisk Varekundskab, Læren om Gæringsorganismer, Bakterier og Svampe med særligt Hensyn til deres Betydning for Industrien.
Ved kgl. resolution af 24. juni 1901 bortfaldt fagene botanik og zoologi som undervisningsfag, og der blev indført øvelser i mikroskopering og i udførelsen af simple kulturforsøg med gæringsorganismer.