Drøftelser om oprettelse af et fag og lærestol i teknisk kemi blussede op omkring 1865, hvor det stod klart at området fik større og større betydning. Administrator for Den kgl. Porcelænsfabrik cand. polyt. F. Holm blev, som den første, konstitueret som lærer i faget 21. marts 1867.
Holm blev dog kun på posten et par år, hvorefter cand. polyt. C. A. Thomsen, en bror til kemiker og senere rektor Julius Thomsen, blev underviser. Thomsen underviste i faget indtil sin død i 1894, i øvrigt kun få måneder efter at være blevet udnævnt til professor i faget.
En markant skikkelse i rækken af undervisere, nemlig cand. polyt. N.G. Steenberg, blev nu underviser, og han var yderst populær blandt de studerende. Han udnævntes til professor 1. marts 1895. En studerede berettede om Steenberg: ” Her var det, vi søgte, her var en mand, der med sin store erfaring og sjældne kundskaber ville blive en god vejleder til at finde ideen: Det nye, vi stod overfor, den anvendte kemi.” ..”Han viste, at kemi ikke alene foregik i reagensglas og kolber, men at den også styrede arbejdet i vældige fabrikker..”
En af Steenbergs bedrifter var i 1905 efter indretning af et teknisk-kemisk laboratorium, bl.a. at indføre teknisk- kemiske øvelser, som led i kemiingeniørernes undervisning.
I læreanstaltens årsberetning kunne man, i forbindelse med Steenbergs død i 1915, læse, at ”Læreanstalten mistede en af de bedste Lærere, den havde haft.”
Afløser for Steenberg blev endnu en betydningsfuld leder, cand. polyt. Peter Esch Raaschou, som ledede området i 41 år, indtil 1954.
Den vældige udvikling, de teknisk-kemiske industrier undergik i denne periode, gjorde det nødvendigt at dele faget. Underområder som bl.a. Bioteknisk kemi (fra 1913), Metallurgi (fra 1928) og Glas mørtel og keramik (fra 1920) fik eget felt. I 1932 blev de teknisk-kemiske laboratorier, som hidtil havde ligget spredt, samlet på læreanstalten i Østervoldgade under Teknisk-Kemisk Institut.
Ved Raaschous afgang i 1954 var der igen basis for en omlægning af faget. Som følge af at fagets udvikling igen havde taget fart efter 2. verdenskrig og at faget efterhånden havde en betydelig mængde undervisningsstof, gennemførte efterfølgeren prof. Dr. techn. Per Søltoft i 1962 en opsplitning i hhv. Institut for kemiteknik under ham selv, og Institut for kemiindustri under prof. Anders Björkman.
I 1968 flyttede fagområdet til Lyngby og fagets forskning og undervisning fik masser af plads at boltre sig på. Man kan i årsberetningen fra dette år læse: ”Instituttet flyttede i 1968 ind i en 100 m normalbygning (bygning 229) på højskolens Lyngbyområde. I samme år fik instituttet rådighed over 500 m2 i en halbygning (bygning 228), der er fælles med Instituttet for Kemiindustri.”
Dr. techn. Per Søltoft trak sig til i 1974 og blev efterfulgt af professor Knud Østergaard. I 1983 blev han efterfulgt af professor Aage Fredenslund.
Kilder:
J.T. Lundbye, Den polytekniske Læreanstalt 1829-1929, København 1929.
Inger Berg Hansen (red.), DTH Polyteknisk undervisning og forskning i det 20. århundrede, Polyteknisk forlag 1979
A.H. Andreasen (red.) Den polytekniske Læreanstalt – Danmarks Tekniske Højskole fylder 125 år, Jul. Gjellerups forlag 1954
Mogens Kümmel (red.), Department of Chemical Engineering, DTU, 25 Years, 1987
Foto: P.E. Raashou, professor 1913-1954