Laboratoriet for bygningsteknik

Bygningsteknik var det største fag indenfor bygningsfagene. 

Det første professorat i bygningsteknik blev oprettet i 1900 og besat af A. S. Ostenfeld (billedet), der gjorde en betydelig indsats for fagets udvikling og med rette er blevet kaldt bygningsstatiks fader. Hans undervisning havde stor betydning for de danske ingeniører, som senere grundlagde store ingeniørfirmaer.

Af andre fag indenfor bygningsteknik fik materiallære og jernbeton i 1916 også et professorat. Dette gik til E. Suenson, som endnu en person, der gjorde en stor indsats indenfor sit felt. I 1922 og 1928 blev endnu to professorer udnævnt, hhv. P. M. Frandsen og Anker Engelund.

I 1926 blev det etableret et laboratorium for professor Ostenfeld i en staldbygning på Østervold, på en del af det areal, som var udlagt til den nye læreanstalt. Senere blev et stort laboratorium for bygningsteknik indrettet på læreanstalten.

I 1950 blev fagene under bygningsteknik slået sammen i Laboratoriet for bygningsteknik.

Ved udflytningen til Lundtofte blev laboratoriet delt igen i hhv. Laboratoriet for bygningsmaterialer og Afdelingen for bærende konstruktioner. I 1990'erne samlet igen under Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer, som i 2001 udgør del af det samlede BYG-DTU.