Det gæringsfysiologiske laboratorium

Forstander Orla-Jensen, som kan ses stående i midten på ovenstående billede i gang med arbejdet, har berettet følgende om laboratoriet: 

Laboratoriet bestod af at kemisk og et bakteriologisk lokale, med forstanderens kontor imellem. Det kemiske lokale, også kaldet det landboteknisk-kemiske laboratorium, var udstyret med apparater til tørstof-, fedt-, sukker- og kvælstofbestemmelser. De analytiske vægte befandt sig på forstanderens kontor.  

Det bakteriologiske lokale, som også billedet forestiller, var særligt indrettet til mikroskopering. Alle borde var af emaljeret lava, som nemt kunne rengøres, ligesom væggene var af emaljeret farve for nemt at kunne vaskes. I lokalet var der opstillet termostater, hvor mikroorganismer blev dyrket. Steriliseringsapparaterne befandt sig derimod i opvaskerummet.      

Om Undervisningen i Rendyrkning af Gæringsorganismer og i Mikroskopi fortælles det: Kurset gaar ud på dels at lære de Studerende at kende nogle af de vigtigste Gæringsorganismer og de andre almindeligste Mikroorganismer, dels Principperne for Rendyrkning af sådanne Organismer. Først gennemgaes Principperne for Sterilisering, der sættes Vatpropper i Rør-Pipetter og forskellige Kulturglas....Glassagerne steriliseres ved tør Varme, idet de anbringes i en Steriliseringsovn, der opvarmes til c. 150 grader C. Til Undersøgelse udleveres en rendyrket Gærart i Ølurt i en Freudenreich-Kolbe, det læres at udtage den med en glødet Platin-Podenaal uden at inficere Kulturen...