1847 - 1860

Krisetid for Den Polytekniske Læreanstalt

 

Et forslag om en civil bygningsingeniøruddannelse og tilførsel af flere midler til Den Polytekniske Læreanstalt udløste en krise for institutionen. I samme periode begyndte den moderne industrialisering lidt efter lidt i Danmark. En forudsætning for industrialisering er en god infrastruktur. Denne etablerede udenlandske ingeniører og danske militæringeniører før bygningsingeniøruddannelsen blev oprettet på Læreanstalten i 1857.

 

Trods det lille elevtal var der pladsmangel på Læreanstalten i 1840'erne. Landets økonomi var nu bedre, så bestyrelsen for Læreanstalten fandt, at tiden var inde til at løse pladsproblemerne og forbedre institutionens økonomi. I 1847 indgav bestyrelsen derfor et forslag til Universitetsdirektionen om bygningsudvidelser(se tegning), oprettelse af "nye undervisningsgjenstande", forlængelse af polyteknikeruddannelserne til tre et halvt år og øgede bevillinger. Med oprettelse af "nye undervisningsgjenstande" mentes en civil bygningsingeniørretning, men det stod ikke eksplicit i ansøgningen.

 

Forslaget udløste en voldsom diskussion mellem Den Polytekniske Læreanstalt, Kirke- og Undervisningsministeriet, Den Militære Højskole, Krigsministeriet og Finansministeriet foruden uafhængige polyteknikere, militærfolk og politikere. Diskussionen varede ti år og truede med at føre til Læreanstaltens endeligt. Debatterne, kommissionsarbejder, betænkninger, pamfletter mm. inkluderede overvejelser om hele det danske tekniske uddannelsessystem, herunder uddannelsen af håndværkere. I relation til Læreanstalten gik forslagene på alt fra, at man burde:

 

• Udvide og modernisere Læreanstalten
• Nedlægge Læreanstalten
• Sammenlægge Læreanstaten med Den Militære Højskole
• Lade Læreanstalten gå ind under det i 1850 nyoprettede Naturvidenskabbelige Fakultet under Københavns Universitet med enkelte løst tilknyttede lærere til at undervise i ingeniørfagene
• Gøre Læreanstalten uafhængig af Københavns Universitet
• Lade Læreanstalten fortsætte som hidtil.

I 1855 var der stadigvæk ikke en afklaring for Læreanstalten, og man havde ikke fået flere midler. Der skulle gå yderligere nogle år, inden en løsning blev fundet. Denne inkluderede en mindre udvidelse og modernisering af Læreanstalten.

Nye studieordninger

I 1857 gennemførtes den første del af en større reform af det tekniske uddannelseystem i Danmark. Det var en reform, der blev genneført lidt efter lidt og ikke som en samlet reform. Allerede i 1849 havde Den Polytekniske Læreanstalt gennemført kurser i agerdyrkningslære. Men i 1858 overgik denne undervisning til den nyoprettede Kongelige Veterinær- og Landbrughøjskole.

På bygningsingeniørområdet var det til slut Polyteknisk Forening, der tog affære. Foreningen indførte i 1857 en abonnementsordning, hvor eleverne selv skulle betale for en lærer på Den Polytekniske Læreanstalt i bygningsfagene. 

  

Ludwig Ferdinand Holmberg

Den 18. december 1857 accepterede Læreanstalten ordningen, ca. to måneder efter at den nye uddannelse var påbegynt med Ludwig Ferdinand Holmberg som lærer.  Samme år bevilgede regeringen de nødvendige penge til løn, så den private abonnementsordning ophørte. En ny studieordning kom til i 1860, hvor uddannelsernes normering ændredes til mellem tre et halvt og fire et halvt år, og studiet blev mere praktisk anlagt med øvelser. Læreanstalten fik samme år bevilget midler til mindre udvidelser af bygningerne.  

Industrialiseringens tager tilløb

At der i første omgang blev oprettet en privat abonnementsordning, er et udtryk for et stigende behov for bygningsingeniører. Danmark var bestemt ikke et industriland i 1857, men industrialiseringen var tiltagende.

Industrihistorikeren Ole Hyldtoft deler Københavns industrialisering op i tre faser. Den første fase af den moderne industrialisering sås i perioden 1840-1865. Her var der for første gang fabrikker og fabriksmæssig drift i større omfang. Den anden fase foregik i 1865-1896, hvor der sås industriel udbygning og stabilisering samt tredje fase i 1897-1914 med øget mekanisering, ny teknologi, produktion af store nye varegrupper og behov for større investeringer end før.

I den første fase af industrialiseringen blev der opbygget en beydelig maskinindustri, der blev etableret jernstøberier, beklædningsindustri og en grafisk industri. Byggerirelaterede virksomheder, så som teglværker, var også i fremgang. I 1839 var der kun en snes dampmaskiner i København og i 1865 var antallet oppe på 100. Man oplevede altså ikke et egentligt industrielt gennembrud i 1840-65.

Ingeniører hentet ind fra udlandet

Før Den Polytekniske Læreanstalt uddannede bygningsingeniører, blev der benyttet danske militæringeniører og civile eller militært uddannede udenlandske ingeniører til de relativt få større ingeniørarbejder. For eksempel blev den første jernbanestrækning inden for Danmarks nuværende grænser, København-Roskilde-banen, etableret i 1847 ved hjælp af engelsk ekspertise. Tilsvarende etablerede engelske firmaer de andre danske jernbanestrækninger frem til 1860'erne, men med assistance af danske militæringeniører. Udenlandske ingeniører var også involverede i opførelse af broer, gasværker, vandværker, vandtårne, bryggerier og fabrikker. Med den nye uddannelse kunne civile danske ingeniører udføre det samme arbejde som de udenlandske.

Læreanstaltens ingeniører tager over

Militæret havde traditionel haft ansvret for etablering og vedligeholdelse af de større danske veje. Fra 1841 var det kun hovedveje, der sorterede under militæret, og fra 1867 overgik hovedvejene fra militæret til amterne. Dette øgede behovet for civile ingeniører. Den nye bygningsingeniøruddannelse kom således på et tidspunkt, hvor behovet for bygningsingeniører øgedes. De nye bygningsingeniører fortrængte hurtigt de udenlandske ingeniører og militæringeniørerne. Scenen var sat for en ny æra for ingeniøren og for udviklingen af det danske samfund.