DTU havde et Forsknings- og informationssekretariat, som informerede omverdenen om forskningen på DTU. Det supplerede DTU med Projektkontoret, der opsøgte private partnere og hjalp med administrationen af DTU’s virksomhedssamarbejde. Kontoret var også en indgang for erhvervsdrivende, der ville i kontakt med DTU.

 

Men den brede befolkning skulle også have adgang til DTU’s viden. Derfor oprettede man en Videnskabsbutik, hvor borgerne kunne henvende sig med spørgsmål. Her fik organisationer, græsrodsbevægelser og mange andre gratis rådgivning om teknologiske emner. Blandt andet var det gennem videnskabsbutikken, at DTU kom med i ’Grøn By’ projekterne.

Den brede kontaktflade med omverdenen blev en fordel for DTU. Med nye partnere fra erhvervslivet og offentligheden udsprang der nye ideer.  

Et regnestykke med flere resultater

Danmark var midt i en økonomisk krise i de tidlige 1980’ere. Det offentlige skulle spare, og de højere læreanstalter gik ikke ram forbi. I DTU’s årsberetning fra 1980 skrev rektor Peter Lawætz: ”Dikteret af de økonomiske omstændigheder måtte DTH [DTU] i beretningsåret 1980 tage fat på en alvorlig slankekur”.  

Diskussionen om bevillingerne til de højere læreanstalter rullede frem og tilbage i disse år. Fra politisk hold hævdede man, at de højere læreanstalter havde fået flere midler til rådighed. Der var nemlig oprettet en række puljer, som man kunne søge penge hos. Men dem havde DTU’s rektor Hans Peter Jensen følgende kommentar til i årsberetningen for 1986: ”DTH [DTU] finder, at de besparelser […] burde være sket over puljemidlerne i stedet for over institutionernes basisbevillinger. Nu er de øjensynligt blevet et styringsredskab over for institutionerne.”   I beretningen fra 1987 fortsatte han:” Vi skal som forskningsinstitution dyrke grundforskning […] uden nødvendigvis konstant at fokusere på anvendelser […] Det lange sigt […] risikerer at komme til kort over for forskningsprogrammer med 3-4 årige horisonter […].

Midler fra råd, fonde, programmer og samarbejdsaftaler med virksomheder kom til at fylde mere i DTU’s økonomi. Der var både udfordringer og muligheder i den nye situation. DTU begyndte at profilere sig som samarbejdspartner for erhvervslivet, og i 1999 udarbejdede man en udviklingskontrakt under overskriften ”DTU som erhvervsuniversitet”.

 

Fusion og nyt navn

Ved udgangen af året 1994 fusionerede Danmarks Tekniske Højskole (DTU), Danmarks Ingeniørakademi (DIA) og Ingeniørhøjskolen Helsingør Teknikum under navnet Danmarks Tekniske Universitet – Den Polytekniske Læreanstalt. DTU og DIA havde længe levet parallelle tilværelser på Campus i Lyngby, men nu smeltede de sammen.

Det nye universitet blev en af Nordeuropas største uddannelsesinstitutioner. I runde tal havde man 8.000 studerende, 2.000 ansatte og en årlig omsætning på omkring 1 mia. kr.

Ved fusionen ændredes strukturen på uddannelsesområdet. Det nye store universitet udbød herefter en erhvervsrettet diplomingeniøruddannelse, en forskningsbaseret civilingeniøruddannelse og en forskeruddannelse.

Miljø og energi – Big Business

Efter oliekrisen i 1973 var der både politisk og blandt borgerne fokus på alternative energikilder og metoder til at spare på energien og passe på miljøet. Emnerne energi og miljø gik hånd i hånd, især efter 1990, hvor begreber som ’klimaændringer’ og ’global opvarmning’ kom på alles læber.

DTU styrkede undervisning og forskning på begge områder. På institutterne arbejdede forskerne med at udvikle metoder til at beskytte grundvandet, udvinde energi fra biomasse og mange andre emner inden for miljøbeskyttelse og bevaring af naturen. Samtidig blev det helt naturligt at tænke begrebet ’bæredygtighed’ ind i alle typer forskningsprojekter.

Indsatsen inden for energi og miljø skabte nye teknologier og ny viden, der blev brugt i både industrien og i resten af samfundet. Nye virksomheder blev skabt på baggrund af den nye teknologi, og miljø blev Big Business.

Et eksempel på denne Big Business var den danske vindmølleindustri. Gennem forskning og uddannelse støttede DTU sammen med Risø vindmølleindustrien, der ekspanderede voldsomt i 1990’erne.  Forskningen udmøntede sig blandt andet i computerprogrammet FLEX4 fra 1992, som en lang række virksomheder anvendte til at dimensionere deres møller med. Efterfølgeren FLEX5 blev stadig brugt i stort omfang af virksomhederne i 2008.

 

Det danske olieeventyr

I 1972 begyndte indvinding og produktionen af olie fra de danske forekomster i Nordsøen. I starten var udbyttet småt. Det lå ikke i kortene, at Danmark ca. 20 år efter i 1993 ville blive selvforsynende med olie. Men faktum var, at med olie- og gasforekomsterne suppleret med vindenergi, kunne Danmark i 1997 opfylde sit energibehov og energi blev en dansk eksportvare. Det fik stor samfundsøkonomisk betydning. For eksempel var Statens indtægter fra olie- og gasproduktionen i år 2000 på 8.695 millioner kroner.

Men før det kom så vidt, skulle der udvikles nye metoder til at hente olien op fra undergrunden. Den danske olie var og er svær at få fat i, fordi den befinder sig i kalkstensreservoirer. DTU satte en stor indsats i gang inden for efterforskning og indvinding af olie. Forskningen resulterede i ny viden, der kom i brug i industrien og medvirkede til at øge indvindingsgraden. I 2008 forventede man, at indvindingsgraden ville nå op på 23 % mod en forventning på 5 % i 1983. 

Informationsteknologi – nyt stort produkt fra DTU

I årene omkring 1984 tog DTU for alvor fat på uddannelse og forskning indenfor informationsteknologi. Der blev satset hårdt på områderne hardware og software. Forskerne udviklede chips til mange forskellige formål, og en række firmaer blev skabt på baggrund af mikroteknologi fra DTU. Stort set alle fagområder på universitet arbejdede med software, blandt andet til beregninger og simuleringer. I den virtuelle verden kunne man afprøve idéer og forudsige udkommet af mange processer. Software blev et nyt stort produkt fra DTU.

På uddannelsesområdet blev informationsteknologien integreret på alle niveauer, og de studerende fik adgang til skærmterminaler i databarer. I 1996 fik de studerende egne e-mail adresser og adgang til internettet. Fire år senere fik DTU studieportalen Campusnet, hvor undervisere og studerende blandt andet kunne dele filer og sende meddelelser til hinanden.

 

DTU fik aktier

I 1999 gav en ny lov DTU mulighed for at udnytte forskningsresultater kommercielt. Den første virksomhed med DTU som medejer var Scandinavian Micro Biodevices A/S. Firmaet byggede på et antal patenter, som stammede fra flere års forskning på DTU og i virksomheden NKT.

Det var også forskning, der gav universitet optioner i Crystal Fibre A/S. Allerede i 1970’erne var DTU’s forskere med til at starte det danske fibereventyr. Forskerne udviklede sammen med NKT processer til fremstilling af optiske fibre, og i 1980 begyndte NKT at producere fibrene. Forskningssamarbejdet fortsatte, og det førte til nye produkter. Et af disse produkter, en ny type fiber, førte til Crystal Fibre’s oprettelse.

 

Danmark blev rumfartsnation

I 1999 var DTU med til at gøre Danmark til rumfartsnation. Den 23. februar blev Ørstedsatellitten sendt op fra Vadenberg i Californien, USA. Hermed gik den første dansk fremstillede satellit i kredsløb om Jorden.  Formålet med projektet var blandt andet, at kortlægge Jordens magnetfelt. To stykker avanceret DTU-teknologi – et stjernekamera til navigation og et magnetometer til at måle magnetfeltet med – spillede hovedroller ombord på Ørstedssatelitten. Begge instrumenter blev kommercielle succeser inden for rumteknologi. Det gjaldt især stjernekameraet, som i 2008 havde mere end 30 internationale missioner bag sig.

 

Forbindelsen over Storebælt

Da Danmark skulle have en fast forbindelse over Storebælt, kom DTU’s forskere og ingeniører i spil. DTU’s broprofessor, Niels Jørgen Gimsing, var myndighedernes rådgiver på projektet, og universitetet indgik i et frugtbart samarbejde med private virksomheder om løsningen af tekniske problemstillinger på vej gennem processen. DTU-forskere var involveret i områder som materialer, risikoen for kollisioner mellem skibe og broen, vindbelastning og udformningen af bropiller.

 

Populære uddannelser

I starten af 1980’erne steg studenteroptaget på civilingeniøruddannelsen med 70 %.  Undervisningsministeriet havde bedt højskolen om at optage flere studiesøgende, blandt andet med henvisning til ungdomsarbejdsløsheden. DTU udvidede antallet af pladser fra 700 til 1200 på få år. De mange studerende gav universitetet praktiske udfordringer, især på det populære elektroområde. Problemerne opstod især i laboratorierne, hvor der ikke var plads til, at de mange studerende kunne foretage de nødvendige laboratorieøvelser.

Med de ekstra studerende kom også ekstra bevillinger til bygninger, apparatur og stillinger. Selvom de nye midler ifølge DTU ikke kom i samme takt som stigningen i studenterantallet, fik universitetet nye muligheder. For eksempel udbyggede DTU sin edb-kapacitet.

Efterhånden fik DTU løst op for situationen omkring de nye studiepladser og fandt sig godt til rette med at have optaget flere studerende. I år 2000 optog DTU i alt 1.350 studerende.