2014 er det 100 år siden Første Verdenskrig brød ud. Danmark forholdt sig neutralt i krigen og formåede at styre uden om krigens rædsler. Alligevel satte krigen sit præg på Danmark, bl.a. ved en udbredt varemangel og rationering. Udbuddet af dagligvarer blev kraftigt reduceret, og priserne steg.
Men varemanglen gav nye muligheder for den kemiske industri. Med muligheder for både hurtig rigdom og gode jobs rykkede industrien hastigt. Der opstod en række nye fabrikker, som lavede erstatningsmidler og levnedsmiddelprodukter af mere eller mindre tvivlsom kvalitet, fx leverpostej, bouillonterninger og gullasch. Polyteknikeren deltog også i dette kapløb.
Dagligdagen på Den polytekniske Læreanstalt var også påvirket af krigen. I daværende rektor H. I. Hannovers taler kan man læse, hvordan håbefulde studerende af begge køn strømmede til kemiingeniørstudiet. Også i Norge og Sverige var der en voldsom tilstrømning til de polytekniske læreanstalter. Problemet var bare, at læreanstalterne ikke havde plads til alle de nye studerende. Værst så det ud i Stockholm, hvor cirka halvdelen blev afvist. I København indvilligede man i at tage nogle af de norske studerende, som var gået forgæves.
Det store antal studerende på læreanstalten lagde massivt pres på studiets laboratorier og en overgang etablerede man aftenundervisning. Men læreanstalten kunne ganske enkelt ikke magte alle disse kemiingeniørstuderende, så kort tid efter ansøgte man ministeriet om lov til at begrænse antallet, og hermed blev adgangsbegrænsning til kemistudierne indført.
Rektor Hannover beskriver også hvordan man søgte at gøre alt for at fremme dygtigheden hos ingeniørerne. Man var nemlig ret sikre på at der ville komme en kæmpe efterspørgsel på ingeniører efter krigen.
Men mens man ventede på krigens afslutning, kunne bl.a. bygningsingeniørerne gå efter de jobs, som var blevet skabt ved statslig regulering, fx ved byggeriet af Nørreport station, Palads teatret og nye jernbanestrækninger. At staten gik ind og foretog reguleringer, var et skelsættende nybrud, og kan bl.a. ses, som begyndelsen til den danske velfærdsstat.
Ved afslutningen af krigen så det hurtigt bedre ud for bygningsingeniørerne, som igen begyndte at strømme udenlands.
Krigen kom også til at betyde en voldsom stigning på brændselspriser på 175% og derfor var det ikke overraskende at ledelsen af læreanstalten begyndte at interessere sig for udvikling af nye brændselsmaterialer. Rektor Hannover foreslog, at læreanstalten skulle forske i brændselsbesparelse, men da læreanstalten havde store problemer med pladsmangel, måtte initiativet opgives.