Da Den polytekniske Læreanstalt på Sølvtorvet, med sine store pladsproblemer, fik mulighed for en byggegrund og dermed en tiltrængt udvidelse i 1926, sprang man straks til. Desværre blev den efterfølgende proces så langsommelig, at man først i 1954 officielt kunne indvie nybyggeriet. Se udviklingen her. Men så kunne det hæderkronede uddannelsessted for danske civilingeniører endelig sige farvel til den gamle læreanstalt med sine begrænsninger og drage imod nye tider på den moderne Danmarks tekniske Højskole, som institutionen hed fra 1933, få hundrede meter henne ad vejen på Østervoldgade 10, hvor Gefion Gymnasiet i dag holder til.
Og hvad var det lige med den byggegrund? Arealet mellem Østervoldgade, Stokhusgade, Rigensgade og Sølvgade, som var blevet stillet til rådighed for læreanstalten, var nemlig en grund med historiske traditioner, skriver arkitekten C.O. Gjerløv-Knudsen. Forskellige kongelige foretagender havde gennem tiden haft til huse på området, lige fra uld- og silkeindustri til fremstilling af guld. Christian d. 4. havde også haft gang i et stort kirkebyggeri på grunden, af Sankt Anna Rotunda, som dog var opgivet igen pga. pengemangel. Den halvfærdige kirke, kommer dog til at spille en rolle til den dag i dag, men mere om det senere. Området var desuden i en længere periode blevet brugt som kirkegård, hvilket kom for dagen, da man begyndte at grave ud til læreanstalten. Senere overgik arealet til militære formål, fx hospital, gymnastikskole og kaserne. Men da kasernen blev nedlagt i 1923, overtog DSB kasernebygningerne, mens Læreanstalten fik lovning på et 23.000 m2 stort areal, beskrevet som et ”aflukket idyl”.
Den 29. august 1929, som var 100-året for læreanstaltens oprettelse, nedlagde man så grundstenen under overværelse af bl.a. statsminister Thorvald Stauning, rektor P.O. Pedersen, samt ca. 80 videnskabsmænd fra hele verden, som var kommet i anledning af jubilæet.Arkitekten for byggeriet var som nævnt Gjerløv-Knudsen, der havde overtaget projekteringen fra nyligt afdøde arkitekt Anton Rosen, og intentionen var at skabe et nyklassicistisk kompleks, renset for pynt. Ingeniørarbejdet blev ledet af læreanstaltens professor E. Suenson, og gravemaskinerne begyndte i sommeren 1929. Første etape af byggeriet var tiltænkt det teknisk-kemiske laboratorium, indeholdende almen teknisk kemi under P.E. Raaschou, bioteknisk kemi under S. Orla-Jensen og mørtel, gals og keramik under A.H.M. Andreasen.
Da byggeriet gik i gang havde man regnet med en 10-års periode, men vanskeligheder, særligt 2. verdenskrig, og dertil hørende materiale- og pengemangel, kom i vejen og forlængede byggeperioden til 25 år.Ved krigens udbrud stod man lige for at skulle støbe grunden til den såkaldte rotunde, der både skulle fungere som et karakteristisk træk ved byggeriet, men også som trafikalt forbindelsesled, mellem sidefløjene og midterblokken. Rotunden var inspireret af fundamentet fra ovenfor nævnte ”rund”kirke Sankt Anna Rotunda, som Chr. d. 4. havde måttet opgive. Planen var desuden at anlægge en underjordisk parkeringskælder under rotunden, men da der på grund af krigen var risiko for bombeangreb mod København, besluttede rektor P.O. Pedersen, at parkeringskælderens loft skulle forsynes med ekstra armering. Det bombesikrede rum stod klart året efter, og som beskyttelsesrum blev det kun benyttet enkelte gange i dagstimerne, mens det flere gange blev benyttet om natten, særligt af beboerne i de omkringliggende kvarterer.
Det var ellers så som så med byggeriets popularitet; dets monumentale karakter, med det store indgangsparti og de store vinduer, var ret upopulært i den ellers så funktionalistiske periode, i 1930'erne og 40'erne. Højskolen blev der også kun kortvarigt, for allerede i 60'erne startede udflytningen til Lundtofte.
Kilder:
Beretning om Den polytekniske læreanstalts 100 års fest, Ingeniørvidenskabelige skrifter 1930
Inge Berg Hansen, DTH Polyteknisk undervisning og forskning i det 20. århundrede, 1979
A. H. M. Andreasen(red.), Den polytekniske læreanstalt, Danmarks tekniske højskole, 1954
Den Polytekniske Læreanstalts nybyggede faciliteter på Østervold. I 1933 tog Læreanstalten navneforandring til Den Polytekniske Læreanstalt, Danmarks Tekniske Højskole.
Grundstensnedlæggelsen i 1929. På billedet ses statsminister Th. Stauning, professor og rektor P.O. Pedersen og departementschef Frederik Graae.
Laboratoriet for Telegrafi og Telefoni med radiotårnet. Bygningen husede professor P.O. Pedersens laboratorium.
Semesterstart på Danmarks Tekniske Højskole i det store auditorium på Østervold.
Plantegning over byggeriet af Læreanstalten på Østervold.