Steder

DTU ligger i dag spredt ud over Kongeriget Danmark og har haft flere forskellige adresser, siden den Polytekniske Læreanstalt åbnede i midten af København. Her på siden kan du læse om, hvor DTU har ligget før i tiden og historierne bag de mange vej- og stednavne på campus Lyngby

Sølvtorvet
DTU fik et nyt stort domicil på Sølvtorvet i 1890, hvor der begyndte at være brug for flere ingeniører i det danske samfund

I dag har DTU afdelinger i hele Kongeriget Danmark og hovedsæde i Lyngby, men sådan har det ikke altid været. Da DTU blev grundlagt i 1829 som Den polytekniske læreanstalt foregik undervisningen i ganske små lokaler i Studiestræde i det indre København - hjemme hos grundlæggeren H.C. Ørsted. Senere, i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen fik tag i Danmark, og der blev brug for flere ingeniører, fik DTU ny adresse på Sølvtorvet i København. Men den store, flotte bygning blev meget hurtig for lille, og et byggeri på Østervold i København blev sat igang. Også København blev for lille, og med en ide om centralisering satte man det hidtil største uddannelsesbygeri i gang på Lundtoftesletten i Kgs. Lyngby, som har været hovedcampus lige siden, med afdelinger andre steder på Sjælland, i Jylland og i Grønland. 

På de forskellige campusser er veje og steder opkaldt efter personer, der har haft betydning i løbet af DTU's historie

DTUs beliggenheder i Danmark
I dag har DTU afdelinger i hele Kongeriget Danmark