Polyteknisk Læreanstalt blev ved oprettelsen placeret i to af Københavns Universitets professorgårde i centrum af København. Læreanstalten var nemlig på det tidspunkt en del af universitetet. Professor Ursin, den første underviser i Maskinlære beskriver i 1830, hvorledes hovedbygningen i Sankt Peders Stræde husede auditorium, kemisk laboratorium, værksted, smedje m.v. Bygningen ud mod Studiestræde var H.C. Ørsteds professorbolig med auditorium og plads til Fysisk Samling.
Læs mere i artiklen Da DTU boede hjemme hos H.C. Ørsted
Den Polytekniske Læreanstalt oprindelige placering i Sankt Peders Stræde (bygningen i midten af fotografiet).
Læreanstaltens faciliteter omfattede desuden bygningen i Studiestræde, der løb parallelt med Sankt Peders Stræde, samt baggården mellem disse to bygninger og nogle dertilhørende bygninger.
Bygningen i Studiestræde husede Fysisk Samling og fungerede fra 1823 til 1851 som professorbolig for H. C. Ørsted.
Gruppebillede fra slutningen af 1800-tallet taget i gården mellem Studiestræde og Sankt Peders Stræde, hvor Den Polytekniske Læreanstalt først havde lokaler. Kort efter, i 1890, rykkede læreanstalten ud i de nybyggede faciliteter i Sølvgade.
Københavns Universitets kemilaboratorium i Studiestræde fra 1823 til 1890. Det var i denne bygning i 1824/25 at det lykkedes H. C. Ørsted at isolere aluminium metallet for første gang.
Fra 1890 blev bygningen benyttet til universitetets almanakkontor. Fotografiet er taget i 1913 - et år før bygningen blev revet ned i 1914.
Kemilaboratoriet i Sankt Peders Stræde, fotografier taget omkring 1890