Udforsk

Hvad er der i samlingen?

DTU's historiske samling omfatter både instrumenter, materialer, fotografier, dokumenter, software og meget andet fra universitetets næsten 200 år lange historie. Med mere end 20.000 genstande, fotografier og arkivalier tegner den stadigt voksende samling et billede af forskningen, undervisningen, livet og teknologien gennem hele DTU’s historie. Her kan du læse om noget af samlingens indhold, og hvorfor netop de genstande er indsamlet.

Fysiksamlingen

Alle ingeniørstuderende er blevet undervist i fysik siden oprettelsen af Den Polytekniske Læreanstalt, som DTU hed i 1829. Fysiksamlingen omfatter instrumenter, modeller, måleapparater og forsøgsopstillinger, som har været brug på DTU og Københavns Universitet gennem tiden. Den omfattende samling tegner et billede af, hvordan man har forsøgt at demonstrere fysikkens love for de unge ingeniørstuderende, hvilke emner der har været vigtig at lære på forskellige tidspunkter, og hvor langt de opfindsomme undervisere på DTU er gået for at bygge apparater, der kan demonstrere den helt rigtige pointe.

Dele af fysiksamlingen er udstillet i bygning 306 i auditoriegangen, stuetagen, hvor der er fri adgang i hverdage mellem 9 og 16.

Materialesamlingen

Materialesamlingen stammer fra en tid før computermodellerne og 3D-tegneprogrammerne, hvor vejen til viden var at have mursten, træ eller metal mellem hænderne.

I 1800-tallets industrialiserede samfund havde man brug for broer, jernbaner og andre store konstruktioner og en helt masse ingeniører til at konstruere dem. Men i 1879 kollapsede broen over floden Tay nær Dundee i Skotland, mens et passagertog passerede henover. Toget med mere end 70 passagerer faldt i floden og ingen overlevede. Katastrofen var med til at sætte spørgsmålstegn ved den erfaringsbaserede ingeniørkunst – man var nødt til at have mere viden om materialer.

Bygningsingeniør- eller B-retningen - har været en del af DTU’s uddannelser siden 1857, og i 1908 tog materialelærens danske pioner, docent Edouard Suenson initiativ til at udvikle bygningsfaget som en videnskab. Han startede Laboratoriet for Byggeteknik, hvor han forskede i materialers egenskaber og samlede på materialeprøver. Med materialesamlingen ville Suenson lære sine studerende ’hvorledes man skelner mellem gode og daarlige Materialer’, og hvordan man undersøger dem.

Materialesamlingen, som ikke længere er i brug, består af tusindvis af genstande af træ, beton, metaller, kunststen m.m. og findes i Teknologihistorie DTU's magasiner.

Kemi i glas og flasker

Kemiingeniørerne har boet på DTU lige siden oprettelsen i 1829, og det var også kemiingeniøren Henrik Dam, som blev DTU’s første nobelprismodtager. DTU’s omfattende samling af glasvarer belyser dansk kemihistorie og teknologiske vidensproduktion i perioden.

I 1867 blev Sophus Mads Jørgensen bestyrer af det kemiske laboratorium, hvor han fortsatte som ledende kemiker i mere end 40 år. Han var lærer for en hel generation af danske kemikere og blev især kendt for sit arbejde inden for uorganiske kompleksforbindelser og kemiske stoffers opbygning. Han blev også indstillet til en Nobelpris i 1907, men fik den ikke.

S. M. Jørgensen efterlod sig en samling af mere end 600 glas med farvestrålende kemiske prøver, som er komplekse forbindelser, især såkaldte overgangsmetaller, hvor metalatomet er omgivet af koordinerende molekyler eller ioner. Jørgensen lavede forsøg med disse stoffer for at forstå deres struktur, som han mente måtte være kæder – det blev senere modbevist.

Bjælkebro fra bro-samlingen, en del af DTU's historiske samling

Kunsten at bygge en bro

Danske broingeniørstuderende fik vist tusindvis af dias som dette op gennem det 20. århundrede undervist af samtidens markante professorer i brobygning. Samlingen af 10.000 bro-dias viser, hvor meget viden de studerende skulle tilegne sig i løbet af deres studieår: Ikke kun konstruktion og materialeforståelse, men også evnen til at vurdere helheden - broen i landskabet. Det var også derfor, danske broingeniører var eftertragtede i hele verden.

I samlingen findes billeder af broer fra ind- og udland, broer under konstruktion, tekniske tegninger og beregninger. De tidligste er fra slutningen af 1800-tallet, de seneste fra projekteringen og byggeriet af Øresundsforbindelsen - 100 års brobygning. Her kan vi møde ingeniøren som arkitekt, som kreativ, som intuitiv designer, som diplomatisk spiller med politisk snilde; som en person, der ændrer vores opfattelse af verden med den teknologi vedkommende skaber.

Do you compute?

I DTU’s historiske samling kan man se udviklingen i regnekraft og databehandling gennem de sidste 200 år. Udviklingen fra analoge og mekaniske regnemaskiner til nutidens elektroniske, digitale supercomputere viser den centrale rolle, som computeren har spillet for både forskning, teknologiudviklingen og i privatlivet.

Ideen bag enhver regnemaskine, mekanisk eller digital, er at den bruger løsningsopskrifter - algoritmer, men teknologien til at gemme programmer og data blev først udviklet efter Anden Verdenskrig. I samlingen kan du se eksempler på forskellige regnemaskiner fra både før og efter, som har været i brug - eller er blevet designet og bygget - på DTU.

På Instituttet Compute på Campus Lyngby, kan du endda se en af de berømte Enigma-maskiner, en elektromekanisk-maskine brugt til kryptering.

Alu-magrethe fra DTU's historiske samling

Behagelig forskning og innovation

Indeklima og komfort var stort på DTU i 60’erne og 70’erne, hvor man udviklede en internationalt anerkendt metode til at regne ud, hvor godt folk havde det. Det startede, da P. Ole Fanger foreslog den såkaldte komfort-ligning i en doktordisputats i 1967 og udviklede sig til et levende forskningsmiljø.
På baggrund af forskningen udviklede Thomas Lund Madsen en komfortmåler – en dims, man kunne stille i rummet og få et tal for, hvor rart der var for mennesker at være. Men ”comfy – test” blev kun solgt i få eksemplarer, primært til østeuropa, hvor man fik hotelophold som betaling, indtil virksomheden Brüel og Kjær kom på banen. Sammen med DTU fik de udviklet en lækker lille håndholdt version, som var nem at bruge og blev en kæmpe sællert – den er kun lige gået ud af produktion for nylig.

I samlingen findes de forskellige teknologier til at måle på rum og mennesker, blandt andet den berømte Alu-magrethe, en termisk model af et menneske, med en overflade, der leder varme ligesom hud.

DTU's historiske samling - tekstilforskning