I Danmark blev betegnelsen ph.d. indført i 1989 ud fra et ønske om lettere international sammenlignelighed. Den erstattede den ældre grad licentiat. På DTH, som DTU hed dengang, blev den taget i brug i 1990, men mere om det senere.
Hvis man kigger historisk og internationalt på forskeruddannelsen, så reformerede Tyskland det højere uddannelsessystem i starten af 1800-tallet, og her kom doktorgraden til at markere en uddannelse, der indebar selvstændig forskning. I Storbritannien blev denne grad indført i 1917 på Oxford Universitet, og i løbet af 1900-tallet etablerede Ph.D.-graden sig så som en internationalt anerkendt standard, der kvalificerede til en forskerkarriere. En ph.d.-grad er dermed det samme som en doktorgrad i mange andre lande, mens det er anderledes i Danmark, hvor den historiske tradition har været en anden.
Københavns Universitet har fra gammel tid haft doktorgrader, som blev anset som nødvendige for at opnå et professorat. I ældre tider havde der også været en licentiatgrad på universitetet, men den var gradvis gået af brug. Omkring 1953 blev licentiatgraden dog genindført. Årsagen til den genindførte licentiatgrad var, at der især fra natur- og lægevidenskabelige forskere, som følge af det stigende internationale forskersamarbejde var behov for en grad, der matchede den angelsaksiske Ph.D.-grad.
DTH og licentiatstuderende
På DTH steg efterspøgslen efter anden verdenskrig på de polytekniske kandidater stærkt, og det var vanskeligt for DTH at få nye unge ingeniører på de løn- og ansættelsesvilkår, der dengang gjaldt for de højere læreanstalter.
I slutningen af l940rne og begyndelsen af I950erne havde læreanstalten nogle få såkaldte universitetsadjunkturer til rådighed for unge videnskabeligt interesserede kandidater, men antallet af disse var langtfra tilstrækkeligt til at uddanne forskere inden for de mange nye emneområder, der dengang trængte sig på.
For at stimulere interessen for den videregående forskning blev det besluttet i 1953, at man i lighed med de øvrige tekniske højskoler i Norden ville oprette en licentiatgrad, en videregående uddannelse med hovedvægten lagt på selvstændig forskning af et par års varighed. De første regler for licentiatuddannelsen kom i DTH's anordning af 29.10.1953 med tilhørende bekendtgørelse om licentiatgraden af 4.11.1953.
I Årsberetningen for 1953 omtales den nye tekniske licentiatgrad derfor for første gang og den første licentiatstuderende er Sven Brøndum (cand.polyt. 1952). Han var tilknyttet Organisk-kemisk laboratorium som forskningsstipendiat (titlen forskningsstipendiat optræder fra 1949 – 1959)
og fra april 1954 som licentiatstuderende med støtte fra forskningsrådet.
I 1955 kan man læse følgende i årsberetningen om festligholdelsen ved uddelingen af licentiatgrader:
Under dette afsnit vil der for første gang blive givet meddelelse om tildeling
af den tekniske licentiatgrad.
Den 19. september 1955 tildeltes den tekniske licentiatgrad civilingeniør Niels
Meyer, d. 22. december 1955 tildeltes den tekniske licentiatgrad civilingeniør fru Lise
Nygaard, født Hansen, d. 14. marts 1956 tildeltes den tekniske licentiatgrad civilingeniør Mogens
Gundestrup Andreasen
Tilgangen til licentiatstudiet forblev dog lav hen gennem halvtredserne, hvor det yderligere var vanskeligt at besætte læreanstaltens amanuensisstillinger, og først da man i 1961 ændrede størrelsen af licentiatstipendierne, så stipendiaterne i de sidste to år af licentiatstudiet fik samme løn som det øvrige DTH-personale med tilsvarende anciennitet, blev størstedelen af de til rådighed værende stipendier besat. Siden dette tidspunkt har der til stadighed været stor interesse for licentiatstipendierne, og der har hverken i tresserne med fuld beskæftigelse eller siden, hvor arbejdsmarkedssituationen
har været mindre gunstig, været ledige stipendier.
I 1960-61 tildeles der således 8 licentiatgrader, i 1963-64 tildeles 12, i 1966-69 tildeles 86, i 1976 tildeles 67, i 1985 tildeles 50.
DTH og ph.d.stud.
Ph.D.-graden på DTH/DTU kan man læse om for første gang i årsberetningen fra 1990, hvor graden tildeles 32.
Man kan endvidere læse om forskeruddannelsen ved DTH:
DTH er i 1990 gået i gang med en udbygning af forskeruddannelsen. Konsistorium
har således igangsat en række initiativer, som har til formål at
øge DTH's uddannelseskapacitet for Ph.D. 'ere (forskere) samt at styrke
selve uddannelsen.
Derfra ser man en stor vækst, samt en gradvis stigning i antallet af udenlandske ph.d. studerende,
og i 1993 tildeles der ikke mindre end 128 ph.d. grader.
Kilder:
DTH- Polyteknisk undervisning og forskning i det 20. årh., red. Inge Berg Hansen, 1979
Diverse årsberetninger fra DTH