Før SU’ens tidsalder, kunne vejen henimod drømmeuddannelsen, være brolagt med mange forhindringer…
I Aftenbladet (Københavneravis fra 1887-1959) kunne man d. 26. marts 1945 læse om ”Gigtsyg håndværker uden penge og uddannelse bliver civilingeniør” med undertekst ”Enestående hverdagshistorie om jysk husmandssøns seje udholdenhed.”
Det var historien om en tømrerlærling, Holger, fra Nordjylland, som måtte finde anden vej i livet pga. en smertende leddegigt, fordi det med tiden ville være vanskeligt for ham, at forsørge kone og børn. Og da ”han ikke ville være samfundet en byrde som invalid”, satte han kursen mod at blive civilingeniør, med en 7. klasses skolegang i rygsækken.
Med kone og barn drager han til København for at tage forberedelseskurset (9.-10.klasses eksamen), som var forudsætning for at kunne tage adgangskursus til Den Polytekniske Læreanstalt..
Holger gennemfører forberedelseskurset og haster videre til adgangskurset. Men kurset koster penge og Holger har ikke nok. Han må derfor gå den tunge gang til kursusforvalteren, som efter at have hørt Holgers historie, giver ham friplads.
Optændt af iver kaster Holger sig nu over adgangskurset, som han afslutter året efter, med et resultat ”som ikke var helt godt nok”. Nu er det så bl.a. læreanstaltens rektor P.O. Pedersen, som viser sin gode vilje, ved at sige god for at give Holger dispensation fra den høje grænse, mens andre afviser med bemærkning om, at det alligevel aldrig vil lykkes Holger at komme ind. Holger beskriver selv situationen således ”så kogte min jyske stædighed op i mig og jeg slog i bordet”… ”jeg skulle nok vise, at jeg blev ingeniør.”
Og sådan blev det. Holger blev bygningsingeniør med middelkarakteren ”Godt” og fik hermed sin drøm opfyldt.
Ifølge Ingeniørforeningens register over kandidater fra læreanstalten kan man læse, at han blev ansat ved Århus amts vej- og vandløbsinspektorat.
Billedet: Polyteknisk Læreanstalt, Østervoldgade 10, København