Tekster og film

Den danske rumalder begyndte på DTU

Er kvanteteknologi overhovedet noget nyt?

Ingeniøren, der byggede et fly og skrev sig ind i verdenshistorien

Metoden til at måle sammentrækninger i beton blev udviklet på DTU og bruges i hele verden 

Historien om gassens indtog i Danmark 

Komfortforskningen på DTU

Det danske designikon blev udviklet af en ingeniør

Industriel forskning og chokolade

Pulverkaffe produceres stadig efter en mere end 100 år gammel metode

Historien om dyreforsøg i videnskab og teknologi 

Center for anvendt matematik og mekanik

Om metrologi og det at måle

Om tekstilforskningens historie på DTU

Mössbauer-spektroskopiet og samarbejdet med Topsoe

Hårdtslående bobler undersøges med high speed kamera 

Elektriciteten revolutionerer verden og bliver en studieretning på det gamle DTU

På DTU prøvede man at lokke danskerne til at spise fisk

Udvinding af kryolit spillede en stor rolle for Grønlands økonomi i over 100 år

En ingeniør opdagede, hvorfor der er huller i ost

I 1907 blev det franske system for mål og vægt lov i Danmark 

Dansk bidrag til loven om energibevarelse

En historie om dyreforsøg i videnskab og teknologi

Er vedvarende energi i virkeligheden vedvarende? 

Hvad er forbindelserne mellem mennesker og jord i en tid, hvor landbruget er i krise?

Hvorfor havde Andreas Mogensen en gammel bog af H. C. Ørsted med op på Den Internationale Rumstation?

Om status, køn og de første kvindelige ingeniører

Da markerne blev miljøkemi - om pesticidernes kulturhistorie

Christian Christiansen og den eksperimentelle fysik

H. C. Ørsted opdagede elektromagnetismen

H. C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen

Om Peter Faber, ingeniør og forfatter til "Højt fra træets grønne top"

Henrik Dam fik nobelprisen for opdagelsen af K-vitaminet

Med Ørsted-satellitten blev Danmark en rumfartsnation

Datidens mest usikre arbejdsplads var 40 meter under havoverfladen. Her arbejdede fortidens brobisser med håndkraft og skovl

Dansk ingeniørkunst bandt mellemøsten sammen med broer og jernbaner

Hvad var årsagen til 5000 københavneres død? 

Tidligere kulturminister og studerende på DTU, Jytte Hilden, fortæller om studiemiljøet i 1960'erne og om at gå forrest i en brydningstid.

Interview med professor emeritus Peter Leth Christiansen om hans tid som studerende og ung forsker på Polyteknisk Læreanstalt i 1950'erne og 1960'erne

Civilingeniør, cand.polyt. Leif Løvborg (f. 1937) beretter om sin forskning i nuklear måleteknik i 1960erne på Atomenergikommissionens Forsøgsanlæg Risø, herunder anvendelsen af gammaspektrometri i den geologiske udforskning af de grønlandske forekomster af uran i Kvanefjeld.

Civilingeniør, cand.polyt., Leif Løvborg (f. 1937) beretter om sin studietid på den Polytekniske Læreanstalt - Danmarks Tekniske Højskole

 Den Polytekniske Læreanstalt, som DTU hed dengang, rykkede i 1890 til nye faciliteter i Sølvgade, København

Den Polytekniske Læreanstalt, nu DTU, havde sine første år i centrum af København hos H. C. Ørsted

Materialelære og elektroteknik blev nye fag på DTU

Det var ikke nemt for kvinderne at få adgang til ingeniøruddannelsen

100 års undervisning af broingeniører

Hvordan blev bygning, miljø, elektro og biologi til ingeniør-fag? 

Da DTU blev grundlagt, som Den polytekniske Læreanstalt, foregik undervisningen i ganske små lokaler i Studiestræde i det indre København. Danmarks økonomi var i knæ, den industrielle udvikling svag, og den nye Læreanstalt blev derfor kun spartansk indrettet og med et meget begrænset budget.

I slutningen af 1800-tallet fik industrialiseringen tag i Danmark og læreanstalten fik ny adresse på Sølvtorvet i København. Det imposante nyklassicistiske domicil var beviset på polyteknikerbegrebets konsolidering og stigende betydning i samfundet. Studerende begyndte at strømme til. Bygningsretningen var den største, efterfulgt af hhv. maskin-, elektro- og kemi-. Kvinderne gjorde deres indtog på læreanstalten, de første mange år kun til kemiretningen.

Men den flotte bygning blev meget hurtig for lille, og et nyt byggeri i funktionalistisk stil blev påbegyndt på Østervoldgade i København. På grund af 2. verdenskrig, materialemangel og landets forarmelse trak færdiggørelsen voldsomt ud. Den færdige bygning blev efter krigen symbolet på de store ændringer i samfundet, bl.a. karakteriseret ved produktivitetsforøgelse i industrien og en ny velstand i Danmark. Danmarks Tekniske Højskole, DTH, som det nu hed, skulle herfra levere forskning og ingeniører til det nye teknologiske vækst- og forbrugersamfund.

Også København blev for lille, og det hidtil største uddannelsesbyggeri i Danmark blev sat i gang på Lundtoftesletten i 1959. Elektroretningen flyttede ind, som den første i 1962, mens maskinretningen rykkede ind, som den sidste i 1970. Nu skulle ingeniørerne ikke kun leve op til erhvervslivets krav, men også undervisning og forskning skulle leve op til videnskabens standarder.