Henrik Dam

 

 

Der blev for alvor skrevet historie på Danmarks Tekniske Højskole, da en af højskolens kandidater blev Nobelpristager i 1943.

Carl Peter Henrik Dam observerede, at foder uden fedt fremkaldte blødninger hos kyllinger. Fedtstoffet indeholdt vitamin K, der var nødvendigt for, at blod kunne størkne. Dam fik Nobelprisen for opdagelsen af det nye vitamin.

På Danmarks Tekniske Højskole blev Henrik Dam lykønsket med tilbud om et professorat, og det blev starten på Henrik Dams reformation af kurset i Bioteknisk kemi, som en anden pioner, Sigurd Orla-Jensen, havde oprettet. Under Henrik Dams ledelse blev kurset ændret til det mere moderne Biokemi, og Afdelingen for Biokemi og Ernæring blev oprettet i 1950.

Læs mere om Carl Peter Henrik Dam.

Læs mere i artiklen Da vitaminerne blev opdaget.

Hør historiker Helge Kragh fortælle om Henrik Dam på YouTube