Kom med på rundvisning i udstillingen "Komplekse Forbindelser" på Danmarks Tekniske Universitet. Her vil du se, hvordan viden og teknologi gennem historien er forbundet med både politik, kultur, miljø og mennesker - fra det første lille kemilaboratorium i 1829 frem til nutidens vidtforgrenede fag og faciliteter. Du vil høre om alt fra kemiske forbindelser og kunstige dyr til kryolitudvinding i Grønland og nobelpriser.
Udstillingen er et samarbejde mellem DTU's forskere, ansatte, studerende og den historiske afdeling, Teknologihistorie DTU, som vil stå for rundvisningen.
Tilmelding og praktiske informationer:
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding. Du kan melde dig til på abuh@dtu.dk. Vi mødes i foyeren i bygning 208, Kemitorvet på DTU’s campus i Lyngby. Rundvisningen er på dansk og bygningen har adgang for kørestol.
Sted:
Danmarks Tekniske Universitet
Bygning 208, Foyeren
Onsdag 22/4 kl. 15:00-16:00
Torsdag 23/4 kl. 16:00-17:00
Læs mere om udstillingen her
Læs mere om Forskningens Døgn her