Bekæmpelsen af skadedyr, insekter og andre gener for afgrøders vækst er lige så gammel som landbruget selv, men med effektiviseringen af landbruget tog den kemiske kamp mod naturens organismer til. Denne udvikling har mødt kritik fra flere fronter gennem landbrugets historie, men tydeligst står biologen Rachel Carson, der gjorde opmærksom på naturens tavshed efter pesticidernes indtog på markerne
-Baggrund.com
Sammen med Kristian Hvidtfelt Nielsen og Marcus Lee Naldal fra Center for Science Studies, Aarhus Universitet, har Teknologihistorie DTU undersøgt pesticidernes kulturhistorie, udviklingen af miljøvidenskab og dansk forurenings-politik. Artiklen er udgivet af vidensmagasinet Baggrund.com i samarbejde med Golden Days festival, som i år har temaet "på landet".