I et nyt antropologisk studie undersøger forsker i bæredygtigt forbrug, Anna Sigaard, hvordan tøj-systemet er indrettet til, at alt for meget tøj bliver smidt ud
Copyright Ailen Diaz / EPA / Ritzau Scanpix
fredag 04 september 2026
Tøjproduktion belaster miljøet enormt. Alligevel er det helt normalt, selv for den bæredygtige og bevidste forbruger, at smide store mængder tøj ud, der stadig kan bruges. Det viser et antropologisk studie, hvor 3.500 stykker tøj blev indsamlet fra 73 nordmænd over en periode på seks måneder.
Anna Sigaard forsker i bæredygtigt forbrug på det norske Forbuksforskningsinstituttet SIFO og står bag studiet. I sit feltarbejde har hun spurgt ind til hvert eneste stykke tøj for at finde ud af, hvorfor det blev smidt ud. Det overraskede hende, hvordan der altid er god grund til at smide tøj ud. Det er en helt normal ting at gøre. Det har fået hende til at rette opmærksomheden væk fra forbrugeren og mod selve systemet og infrastrukturen, som inkluderer både producenter og affaldshåndtering.
Studiet er beskevet i artiklen "Tøjspild er ikke forbrugernes skyld" udgivet i Føljeton og skrevet af Teknologihistorie DTU i samarbejde med Center for Applied Ecological Thinking (Københavns Universitet).