"Selv for studerende på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) kommer det nogle gange som en overraskelse, at det ikke var Elon Musk, der opfandt elbilen" fortæller Laila Zwisler fraTeknologihistorie i et interview med Ugeavisen.dk
Den første elbil kørte for snart 200 år siden, så hvordan kan det være, at der kører så mange benzinbiler på vejene i dag? Elbilen var en seriøs konkurrent, når det kom til transportmidler i slutningen af 1800-tallet. Man havde eksperimenteret med elkøretøjer siden 1830’erne, men kæmpet med både upraktiske batterier og brugervenlighed, forklarer hun.
Det første blev løst med genopladelige batterier, og omkring år 1900 var hvert tredje køretøj eldrevet. I længden kunne elbilen dog ikke konkurrere med benxinbilen efterhånden som vejnettet blev udbygget og distancerne længere. Transportsystemet blev udviklet omkring benzinbilen, og særligt Fords masseproducerede biler gav benzinbilen succes.
Men 1960'ernes halvlederteknologi banede vejen for lettere biler og med den grønne omstilling fik elbiler fornyet succes i 2010'erne. Elbilerne har slet og ret haft deres udseende mod sig, men er efterhånden begyndt at ”ligne og opføre sig som en normal bil med forbrændingsmotor”, påpeger Zwisler.
Læs hele artiklen her
Se en oversigt over grøn transport på DTU her