Professor Sabine Höhler fortæller om et nyt forskningsprogram, som forener menneskets og jordklodens historie for at navigere i klimakrisen
Landschaftspark Duisburg Nord i Tyskland, et ombygget stålværk, er et minde om vores industrielle fortid og dens miljøpåvirkning
onsdag 15 juli 2026
"Den fossile æra vil hænge ved os. Den var vore fortidige fremtid, og den vil blive vores fremtidige fortid"
I samarbejde med Center for Applied Ecological Thinking (Københavns Universitet) har Teknologihistorie DTU interviewet Professor Sabine Höhler om et nyt forskningsprogram. Hun er centerleder ved Center for Antropocæn Historie ved KTH, Royal Institute of Technology i Stockholm, som er det første af sin slags.
Det Antropocæne er blevet forslået som den geologiske epoke, begyndende i 1950'erne, hvor menneskets påvirkning af kloden er så markant, at den kan sammenlignes med andre naturkrafter. Selvom epoken blev afvist af det geologiske fagfællesskab, har begrebet Antropocæn vist sig nyttigt inden for humaniora, samfundsfag og kunst til at diskutere forholdet mellem menneske og natur i det 20. og 21. århundrede.
I artiklen "Industrial memories: What the history of the Anthropocene can tell us about where we are headed" fortæller Höhler, hvordan denne nye tilgang til historiefaget favner både menneskets og jordklodens fortid. Som en slags kombination af klassisk historie og naturhistorie.
I lyset af nutidens komplekse klimakrise, er det altså nødvendigt at besøge - og genbesøge - vores industrielle fortid i et miljøperspektiv for at forstå, hvor vi er på vej hen. Mennesket og dets omgivelser er dybt forbundet, og det må historikere tage hensyn til, fortæller hun.
