Årsmødet i Dansk Teknologihistorisk Selskab handler i år om det nukleare og byder på en række spændende talere og en omvisning blandt de gamle reaktorer
Campus Risø deler en lang historie med atomteknologier i Danmark
tirsdag 15 september 2026
I disse år får atomteknologier fornyet offentlig opmærksomhed. Derfor vil Dansk Teknologihistorisk Selskab dedikere deres årsmøde til en bred vifte af historiske perspektiver på et felt, hvor viden og teknologi lover store gevinster, men også udgør store risici.
Det foregår den 25. september kl. 10-16.30 på DTU’s Risø Campus, som gennem historien har udgjort rammen for det nukleare i Danmark.
Der er gode grunde til at tage emnet op netop nu, skriver Teknologihistorisk Selskab: Fra kanten af klimakrisen ser fortiden måske lidt anderledes ud, fordi mennesker ikke tøjler deres enorme energiforbrug. Studier af fortiden fortæller os meget om den situation, vi står i - og peger også ud i fremtiden.
På dagen taler førende danske forskere inden for atomteknologiers historie samt Bent Lauritzen fra DTU, som har været med til at genoplive forskningen i atomkraft. Dansk Dekommissionering viser rundt på Risøs reaktorområde.