Da Danmarks Tekniske Højskole (nu DTU) i Lundtofte blev indviet i 1974 var det kun de store veje med direkte forbindelse til omverdenen via busser eller anden trafik, som havde navne. De øvrige veje behøvede man ikke navngive, fordi ansatte og studerende sagtens kunne finde rundt. Men efter at Falck to gange havde kørt forvildet rundt uden at kunne finde ulykkessted på det store område, besluttede man at give alle veje navne. En lang proces blev igangsat med at finde egnede navne. Man forsøgte så vidt muligt at undgå for mange personnavne for at undgå diskussioner og i stedet rette fokus mod institutternes karakteristica. 15. september 1999 blev de nye vejnavne indviet ved en reception.
Er du nysgerrig efter at vide hvorfor vejene hedder, som de hedder. Kan du klikke ude til venstre og få nogle af navnene forklaret.