Peter Lawætz

 

Rektorperiode:1977 - 1986

Peter Lawætz blev kandidat fra DTH fra elektrofysikretningen i 1964, og i 1967 lic.tech. fra Fysisk Laboratorium 3. Herefter blev han ansat som amanuensis og lektor og docent (i 1989) ved Fysisk Laboratorium 3 og arbejdede som sådan kun afbrudt af et ophold i USA i perioden fra 1970-71, hvor han forskede ved Bell Telephone Laboratories. I 1978 blev han dr. scient. ved Odense Universitet.

Fra 1975 var han formand for Det Centrale Studienævn på DTH, og i 1977 blev han valgt til rektor for DTH. Denne stilling bestred Peter Lawætz indtil 1986. Senere blev han leder af Fysisk Institut ved sammenlægningen af 7 mindre fysiklaboratorier. I 1996 blev han direktør for Forsvarets Forskningstjeneste.

Læs mere om Peter Lawætz i DTU Historie- og samlingsdatabase

Nekrolog over Peter Lawætz af professor emeritus Knut Conradsen