Historien om opstarten af bio-området på Læreanstalten
Selv om undervisningen i Bioteknisk kemi først begyndte i 1906, havde Den Polytekniske læreanstalt tidligere haft undervisning i Agerdyrkningskemi, som faget hed fra 1849-59. Første underviser var læreanstaltens senere rektor cand polyt. Julius Thomsen, som i 1856 blev afløst af den senere så velansete cand. polyt. B.S. Jørgensen.
"Ved Den polytekniske læreanstalt virkede B. S. Jørgensen, indtil Landbohøjskolen blev aabnet 1858. og han maa særlig nævnes som den, der i Danmark har brudt Banen for det landøkonomiske Studium. Opgaven var vanskelig, der skulde bygges op paa bar Bund, der manglede Forsøgsmark og Samlinger, og her til kom, at Jørgensen hverken var en praktisk uddannet eller en veltalende Mand. Og dog løste han Opgaven godt. Thi han ejede et solidt Fond af naturvidenskabelige Kundskaber, han var ædruelig i sin Opfattelse og undgik derfor alle løse Hypoteser ; han havde Respekt for og Forstaaelse af det praktiske Livs Krav, hans Erfaring voksede med Aarene, og navnlig vandt han ved de aarlige Ferierejser rundt om i Landet og et fortroligt Kendskab til det danske Landbrug. Hans Auditorium paa Læreanstalten fyldtes efterhaanden med en betydelig Kreds af unge Studerende, og da han overtog Undervisningen i Landøkonomi ved Landbohøjskolen - i hvis fortrinlige Organisation han havde en betydelig Andel - , virkede han ogsaa her i en Aarrække paa udmærket Maade. Ofte kom de unge Elever ind til Skolens Læresale med faa og smaa Forkundskaber; men Jørgensen forstod at give dem Interesse og Respekt for Kundskab og Viden, at knytte dem personlig til sig og tale til dem, saa de med Tillid og Forstaaelse lyttede til hans Ord." (Kilde: J. T. Lundbyes bog om Den polytekniske Læreanstalt fra 1929)
Da Jørgensen stoppede på læreanstalten for at blive lektor på det nyoprettede Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, lå faget de følgende år under professor i mineralogi J. G. Forchhammer, som nærede særlig interesse for organisk teknisk kemi. Efter Forchhammers død i 1867, overgik faget til Carl August Thomsen, som i 1894 fik et professorat i faget.
I 1904 nytænker direktør Hagemann faget og formulerer samtidig en beklagelse til ministeriet over, at den massive udvikling, som bl.a. B. S. Jørensen havde medvirket til indenfor Mælkeindustrien, ikke afspejledes på læreanstalten. Ministeriet gik herefter med til at bevillige et beløb til aflønning af en docent i Landboteknisk kemi på Læreanstalten.
På læreanstalten var der allerede sat navn på stillingen, for cand. polyt. Orla Sigurd Jensen (billedet) stod og trippede i kulissen. Han havde lige erhvervet sin doktorgrad for an afhandling om Flygtige Syrer i Ost og Ostefermenternes Biologi. Ved ansættelse af Orla Jensen kunne læreanstalten medvirke til væksten af mejeribruget, gennem fag som mælkens kemi, mælkens bakteriologi, andelsmejerier, fremstilling af bacon, saltningsmetoder, kødkonserves o.a. Orla Jensen startede 1. juli 1906 og der blev straks bevilliget indretning af et laboratorium. Året efter bliver docenturet ændret til et professorat i Gæringsfysiologi og Landboteknisk kemi.
Fra 1913 ændrede faget navn til Teknisk kemi. Orla Jensen fortsatte indtil 1940, hvor efterfølgeren Henrik Dam tog over.
Med Henrik Dam blev der lagt en ny linje for biokemi, idet Dams primære interesse lå indenfor vitamin- og ernæringsforskningen. I 1950 blev Afdelingen for biokemi og ernæring oprettet.