Industrialiseringen var for alvor i gang og landets infrastruktur under kraftig udbygning. Dette krævede ingeniører. Danske ingeniører fik også verden som arbejdplads. I 1930'erne arbejdede 15-20 % af den danske ingeniørstand i udlandet. Indførelsen af den tekniske doktorgrad i 1916 symboliserede og cementerede ingeniørens anerkendelse i samfundet.
Den Polytekniske Læreanstalts undervisning blev reformeret i 1894. Praktisk orienteret undervisning vandt indpas, og teori og praksis blev knyttet tættere sammen. Udvidelser af det nye Sølvgadekompleks var nødvendigt på grund af udviklingen inden for elektroteknik og maskinteknologi. Kandidatproduktionen voksede kraftigt til 100 om året omkring 1920. Nye områder som gæringsfysiologi og landboteknik kom til.
Fra 1905 opstod den mellemlange teknikumuddannelse på skoler ude i landet. Dette truede dog ikke Læreanstalten, der blev anerkendt som en af Europas fremmeste polytekniske institutioner. Læreanstaltens virke inden for elektroteknik, bygningsstatik og materiallære var specielt internationalt anerkendt.
Læs mere om perioden 1894-1939