Behovet for ingeniører til at opføre broer, gasværker, vandværker, vandtårne, bryggerier og fabrikker blev i første omgang dækket af engelske ingeniører. Men behovet for danske civile bygningsingeniører kunne ikke fornægtes.
Et forslag om at øge bevillingerne og om at indføre en ny retning på Læreanstalten, en civil bygningsingeniøruddannelse, udløste en kamp, der endte med at true Læreanstaltens eksistens. Efter ti lange år blev der dog i 1857 indført en privatfinansieret bygningsingeniøruddannelse, som staten imidlertid overtog samme år, hvorved bygningsingeniøruddannelsen fik samme status som de øvrige uddannelsesretninger på Læreanstalten. Læreanstalten gik dermed styrket ud af kampen med flere midler og bedre bygningsforhold.
Læs mere om perioden 1847-1860