Indvielsen af Den Polyteknisk Læreanstalt 1829

Den 5. november 1829 kl. 11 blev Den polytekniske Læreanstalt (nu DTU) indviet. H.C. Ørsted, Læreanstaltens nye rektor, eller direktør som det dengang hed, holdt tale. En kantate skrevet af Adam Oehlenschläger med musik af Organist Jensen indledte den nye æra i Danmarkshistorien, hvor polyteknikerne gradvist holdt deres indtog.

Blandt de 10 første

Læreanstalten var blandt de 10 første polytekniske læreanstalter i Europa. École Polytechnique i Paris blev som den første oprettet i 1794. Derefter fulgte Berlin (1799), Prag (1806), Wien (1815), Karlsruhe (1825), München (1827), Dresden (1828), Stuttgart (1829), Karlsruhe (1829). Efter København fulgte Hannover (1831) og Darmstadt (1836). Dermed var den første bølge af polytekniske læreanstalter skyllet ind over Europa.

Begrænset budget

Danmark fik således en polyteknisk læreanstalt tidligt, men den fik kummerlige forhold de første mange år på grund af Danmarks betrængte økonomi. Den forfejlede udlandspolitik, hvor Danmark støttede Napoleon Bonaparte førte til Englændernes bombardement af København (1807), Statsbankerotten (1813), tabet af Norge (1814) og økonomisk krise og tilbagegang. Den nye Læreanstalt blev derfor kun spartansk indrettet og fik et meget begrænset budget. Anlægsudgifterne løb op i 17.000 Rigsdaler, og de årlige driftsudgifter var på 10.200 Rigsdaler.

To fluer med ét smæk

Midlerne til og dermed mulighederne for Læreanstalten var derfor langt fra det franske ideal på École Polytechnique. For at få pengene til at slå til valgte man en løsning som i Prag, hvor der var et tæt samarbejde mellem universitetet og den polytekniske læreanstalt. Blandt de syv oprindelige lærere på Læreanstalten var fire af dem samtidig universitetsprofessorer på Københavns Universitet. De studerende fik på den måde et stærkt naturvidenskabeligt fundament på Læreanstalten. Men samtidig opstod der splid mellem de praktisk orienterede og de naturvidenskabeligt orienterede lærere, både anseelsesmæssigt og i relation til løn. De naturvidenskabelige professorer fik løn fra både Læreanstalten og fra Universitetet og nød højere anseelse end praktikere. Dette passede sandsynligvis H.C. Ørsted meget godt.

Den skjulte agenda?

Historikere har i mange tilfælde set H.C. Ørsted som den fremsynede person, der etablerede en skole, der førte landbrugslandet Danmark ind i industrialderen ved at producere ingeniører. Andre har givet den ikke-praktiske tilgang, som H.C. Ørsted stod for, skylden for den sene industrialisering i Danmark. Historikeren Michael Wagner har i sin disputats fra 1999 argumenteret for, at H.C. Ørsteds projekt var et andet end at uddanne praktiske orienterede ingeniører til industrien. H.C. Ørsted ønskede at skabe en polyteknisk enhedsvidenskab, der omfattede naturlære, teknik og økonomi i harmoni med romantikkens idealer. Her spillede grundvidenskab en central rolle, mens praktisk anvendelse havde sekundær betydning. Godt nok tækkedes han kongen ved at skrive, at de færdiguddannede kandidater skulle kunne ”forestaa industrielle Anlæg”, men det primære formål var ifølge Wagner, at uddanne embedsingeniører, der kunne varetage opgaver for staten. H.C. Ørsteds skjulte agenda skulle således være, at Den Polytekniske Læreanstalt frem til 1850 ikke sigtede mod at uddanne praktisk orienterede ingeniører, men sigtede mod at give en akademisk grundvidenskabelig uddannelse i polyteknik. Debatten om dette emne er ikke afsluttet i dag.

De andre polytekniske læreanstalter

Begrundelserne for oprettelsen af polytekniske læreanstalter varierede fra land til land. Tilsvarende var der forskelle i pensum og tilgange. Mens de fleste polytekniske læreanstalter havde en praktisk orienteret undervisning, valgte man i Danmark en grundvidenskabelig tilgang. Men fra midten af 1800-tallet, og udtalt 1870-80, begyndte der at komme mere enighed om, hvad polyteknik var, og hvordan det skulle udøves. De praktisk orienterede skoler gik over til at basere deres undervisning på et grundvidenskabeligt curriculum, mens Den Polytekniske Læreanstalt lidt efter lidt begyndte at inkludere praktisk orienterede problemer. Denne proces var dog først tilendebragt omkring 1900. 

Undervisere og deres fag