Nu til dags er der en tendens til at vægte teknologiens rolle i moderniserings- og industrialiseringsprocessen højt, og derfor er der ikke langt til også at fremhæve ingeniørens rolle i udvikling af teknologierne i selvsamme proces.
Men ud fra et historisk synspunkt, kan man se at det ikke altid har forholdt sig således. I de tidligste beretninger om "polyteknikere i job" fra 1850’erne, kan man se, at de nærmest kun blev rost for deres lederegenskaber og administrative talenter, qua deres ansættelser i stat og kommuner, fx. var mange lærere.
Det var samtidig et faktum, at de havde umådeligt svært ved at trænge igennem til industrien, både fordi industrien i Danmark var længe om at komme op i gear, og fordi ingeniørerne fremstod som lidt drømmende, belæste og uden praktisk kunnen og dermed vanskelige at rekruttere for industrien. Det på trods af at H. C. Ørsted fra starten tilsyneladende havde været meget optaget af at ingeniører skulle kunne bruges i industrien.
Ved slutningen af 1800-tallet begynder tingene at ændre sig. Der kommer på den ene side mere gang i hjulene bl.a. på grund af fremkomsten af ny teknik, og samtidig søsætter Dansk Ingeniørforenings et projekt, som skal ændre ingeniørernes image og ikke mindst selvforståelse. Så hvor flertallet af ingeniører før var ansat i det offentlige, er flertallet nu privat ansat.
I starten af 1900-tallet går det kun endnu stærkere. Danske ingeniører rejser til udlandet og gør sig positivt bemærket. Både her og der bygger de broer, veje, fabrikker, havne, jernbaner, fabrikker, o.s.v.
Se til venstre her på siden eksempler på nogle af disse projekter.