En af pointerne i SCOT er, at forskellige brugergrupper kan tillægge en teknologi forskellige betydninger. De fortolker den simpelthen forskelligt. En af konsekvenserne er, at det bliver flertydigt, om en teknologi virker eller ej, og den gode tekniske løsning bliver dermed også et spørgsmål om, hvad man ønsker, teknologien skal kunne.
Generelt mener dem, der arbejder med en SCOT tilgang, at en teknologis betydning og design er resultatet af forhandlinger mellem sociale grupper. En vigtig pointe er, at en bestemt tolkning af en teknologi som regel bliver den dominerende på et tidspunkt. Når det sker, og andre tolkninger udelukkes, taler man i SCOT om lukning (closure). Og når først en teknologi på den måde er lagt fast, kan det være næsten umuligt at tænke anderledes. Det bliver helt naturligt for os at tænke, at den dominerende tolkning er den eneste mulighed. Eksempel: Er cyklen til sjov eller transport?
Virker den – eller virker den ikke?
Hvad er det, der får os til at sige, at en teknologi virker? Og hvad vil det sige, at en teknologi er bedre end en anden?
Med SCOT bliver det ikke så meget et spørgsmål om teknik. I stedet bliver det centralt at spørge, for hvem virker teknologien? Og til hvad?
|
SCOT blev især udviklet af hollænderen Wiebe E. Bijker, der studerede udviklingen af cyklen. Han viser, hvordan forskellige sociale grupper har tolket cyklen forskelligt.
På de første cykler af metal sad pedalerne direkte på forhjulet uden nogen form for frihjulsmekanisme. Jo større forhjulet var, jo længere kom man fremad for hver omdrejning af pedalerne. Forhjulet blev derfor bygget så stort, som længden af benene nu tillod. Disse cykler vandt stor udbredelse blandt velhavende unge mænd, der kunne køre ræs på dem. De var meget populære i 1880’erne, hvor der også blev kørt ræs på dem i Tivoli.
I dag kalder vi den type cykler for væltepetere og opfatter i stedet den såkaldte sikkerhedscykel med to lige store hjul som den rigtige cykel. Men for de unge vovehalse på væltepetere blev sikkerhedscyklen faktisk set som et kedeligt og ubrugeligt alternativ. Den opfyldte nemlig ikke deres behov for fart og spænding og blev anset for noget for kvinder og tøsedrenge! Det var for dem den forkerte cykel, der ikke virkede i forhold til deres ønsker og behov.
Cykelvæddeløb i Tivoli 1885.
Eksempel: Hvordan skal en flyvemaskine bygges?
Man kan ikke kun bruge SCOT til at kigge på forskellige brugergruppers tolkning af en teknologi. Man kan også bruge begrebet lukning til at huske sig selv på, at der var engang, hvor vi ikke alle sammen havde et billede på nethinden af, hvordan den ”rigtige” tekniske løsning ser ud. Lukker du øjnene og forestiller dig en flyvemaskine, ser du noget for dig, der er ret forskelligt fra de maskiner, som opfinderne i begyndelsen af 1900-tallet prøvede at bygge. Du ser formentlig det, som vi nu er enige om er den rigtige flyvemaskine.
Den danske opfinder J.C.H. Ellehammer var en af dem, der drømte om at flyve som den første i verden. Han byggede derfor en maskine, som han i 1906 afprøvede på den lille ø Lindholm. Eller rettere sagt, han byggede først en maskine, som han så ombyggede utallige gange under sine flyveforsøg. Han og de øvrige flypionerer afprøvede rigtigt mange forskellige konstruktioner.
Ellehammer afprøver sit bud på en flyvemaskine i september 1906.
På nogle punkter benyttede Ellehammer den teknologiske løsning, som med tiden blev tolket som den rigtige. Han brugte fx landingshjul og en stjernemotor. På andre områder var han meget langt fra den løsning, der siden blev den almindelige. Han havde fx opfundet en særlig måde at stabilisere maskinen på, som han selv anså for at være det helt afgørende ved hans maskine. Han fik patent på den, men den blev ingen succes, og ingen andre har siden arbejdet videre med den idé. Men bruger du en SCOT tilgang, er det lige så vigtigt at undersøge og forstå fiaskoer som teknologiske successer.
Brugen af sådanne for os meget mærkelige teknologiske løsninger adskiller i øvrigt ikke Ellehammer fra de andre flypionerer på den tid. En af dem, Alberto Santos-Dumont, havde været ballonskipper, og det inspirerede ham til en overgang at bruge en ballon til at hjælpe med at få hans maskine til at lette fra jorden. Da han i oktober 1906 gennemførte den flyvning, der blev anerkendt som den første flyvning i Europa, havde hans maskine ingen hale. Den havde i stedet en lang hals med et ror for enden, og piloten stod op.
Santos Dumonts flyvemaskine i 1906.
Men hvad så med brødrene Wright, der i dag anses for flyvemaskinens opfindere? De benyttede også på nogle områder andre tekniske løsninger end dem, der senere blev de ”rigtige”. Deres maskine havde fx roret forrest og propellerne bagpå. Og piloten lå ned og styrede delvist maskinen med hofterne! Brødrene Wright benyttede også meder i stedet for landingshjul.
Set med vore dages øjne virkede Ellehammers flyvemaskine slet ikke. Da han fik den til at lette fra jorden den 12. september 1906, svævede den 42 meter en halv meter over jorden, før den landede igen. Også Ellehammer ville selvfølgelig meget højere og længere end det. Det var faktisk først, da de efterfølgende flyveforsøg trak ud, at han begyndte at betragte den 12. september som dagen, hvor han havde nået sit mål: at flyve i en maskine tungere end luft.
Ligesom med cyklen var de første flyvemaskiner i øvrigt kun noget for unge vovehalse, der var parate til at sætte livet på spil. Alle andre stod sikkert på jorden og så til med tilbageholdt åndedræt. Først senere udviklede teknologien sig til et sikkert transportmiddel indrettet til helt andre brugergrupper.
Øvelse: Forestil dig en teknologi
Arbejd sammen to og to. Den ene lukker øjnene og beskriver en teknologi, du ser for dit indre blik. Det kan være en cykel, en flyvemaskine, en telefon eller hvad som helst. Beskriv, hvordan den ser ud. Den anden skal gætte, hvad det er for en teknologi. Byt roller.
Var det nemt at gætte? Og har den teknologi, der blev beskrevet, altid set sådan ud? Ligner den ”rigtige” telefon, som I ser for jeres indre blik, fx en mobiltelefon eller en fastnettelefon? Har den en skærm, trykknapper eller måske drejeskive?
Risiko
I SCOT bliver der talt om relevante sociale gruppers opfattelse af en ny teknologi. Men hvad kendetegner egentlig en gruppe i den sammenhæng? Og hvad vil det sige at være en relevant gruppe?
SCOT kan også godt fremstå lidt statisk, altså som om en teknologi og dens brug ikke kan ændre sig efter lukning (closure). Man kan også spørge sig selv, om der altid opnås konsensus om en teknologi, eller om udformningen af nogle teknologier ikke i højere grad forbliver til diskussion?
Vil du vide mere?
Filmen Lift me up! Stories of Trampe, the Bicycle Lift er en anderledes introduktion til SCOT og andre tilgange, der tager brugernes indflydelse på teknologiudvikling seriøst. Se https://www.youtube.com/watch?v=rlf-bJZa2-8.
Hvis du vil vide mere om brugernes indflydelse på teknologiudvikling, kan du også læse teksten om ”Brugerne i centrum”. Hvis du vil læse mere om SCOT specifikt, kan du kigge efter tekster af Wiebe Bijker, der udviklede teorien sammen med Trevor Pinch, fx bogen Of Bicycles, Bakelites, and Bulbs.
For en introduktion til SCOT på dansk, se:
Lauritsen, Peter: SCOT – Teknologi som social konstruktion”. I: Jensen, Casper Bruun, Peter Lauritsen og Finn Olesen: Introduktion til STS. Science, Technology, Society. København: Hans Reitzels Forlag 2002, s. 43-61.
Du kan også læse lidt om teorien og dens brug i en analyse af tidlig flyvning i:
Skyggebjerg, Louise Karlskov: ”Ellehammer – en dansk helt”. I: Teknologihistorie. Historieforskning og –formidling i feltet mellem opfindelsesfascination og diskussioner om materiel agens. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag 2014, s. 177-204. https://vbn.aau.dk/en/publications/teknologihistorie-historieforskning-og-formidling-i-feltet-mellem
Ombordstigning i Danmarks første rutefly.
Arbejdsspørgsmål
Nedenstående citat fra Opfindelsernes Bog fra 1878 siger lidt om, hvad skribenten forestillede sig, at en flyvemaskine kunne bruges til. Hvilke brugergrupper forestillede han sig dengang? Hvilke brugergrupper brugte flyvemaskinen i 1910’erne og til hvad? Hvem brugte den til hvad i 1960’erne? Og hvad bruges flyvemaskiner, helikoptere og luftballoner til i dag – og af hvem? Er det fx den samme flyvemaskine, som militæret, turister og miljøaktivister anser for at være den rigtige?
Du kan fortsætte med at stille de samme spørgsmål omkring andre teknologier, fx robotter og kunstig intelligens.
Medens det saaledes ikke vil være muligt for Mennesket at hæve sig fra Jorden ved Hjælp af sin egen Muskelkraft, vil der derimod ikke være noget absolut til Hinder for at dette kan ske ved Hjælp af mekanisk Kraft; derimod turde det være et stort Spørgsmål, hvad der i det hele taget vilde være opnaaet, selv om det lykkedes at fremstille en virkelig brugbar Flyvemaskine; næppe nok vilde den blive benyttet til en eller anden videnskabelig Expedition i de højere Regioner, og som Transportmiddel vilde den sikkert aldrig finde Anvendelse, trods de store Forhaabninger, netop i saa Henseende, der knyttes til en vordende Flyvemaskine af de mange, der spilde Tid og Kræfter paa at løse dette utaknemmelige Problem. Thi hvor mange vilde vel have Mod til at betro sig til et Befordringsmiddel af dette Slags, naar den rædselfuldeste Død maatte synes vis, naar Maskineriet i Flyveapparatet kom det mindste i Uorden og pludseligt nægtede at gjøre Tjeneste, medens man befandt sig maaske Tusinder af Fod over Jordens Overflade. Der arbejdes dog stadigt paa Løsningen af denne utaknemmelige Opgave (Opfindelsernes Bog 1878).