Aktant: En aktant er i aktør-netværk-teori noget, der gør en forskel i forhold til, hvad der ellers ville være sket. Aktanter kan være mennesker, men det kan også være ting. Designet af en bænk kan gøre, at hjemløse ikke kan sove på den. En smartphone kan gøre, at jeg altid er nem at få fat på. En sikkerhedsselealarm kan gøre, at jeg i højere grad overholder færdselsloven.
Et menneske (en human aktant) som en færdselsbetjent kunne have haft samme effekt som selealarmen. Men pointen i ANT er, at vi faktisk i mange tilfælde overlader det arbejde, mennesker kunne have gjort, til ting. Derfor taler man i ANT om non-humane aktanter.
Aktør: I aktør-netværk-teori taler man ofte om aktanter i stedet for aktører. Det betyder dybest set det samme. Altså noget, der gør en forskel i forhold til, hvad der ellers ville være sket. Det kan både være mennesker og ting.
Andelsmejeri: Det første andelsmejeri åbnede i 1882. I et sådant mejeri ejer mælkeproducenterne sammen mejeriet. Du kan læse mere om andelsmejerier og andelsbevægelsen på danmarkshistorien.dk.
Centrifuge: I en centrifuge på et mejeri udnyttes centrifugalkraften til at adskille mælken fra fløden. Man udnytter, at de to væsker har forskellig massefylde.
Den naturvidenskabelige revolution: Kalder nogle en periode fra midten af 1500-tallet til omkring år 1700, hvor der kom mange nye ideer på banen inden for naturvidenskab. Det var bl.a. Newtons bevægelseslove og ideen om, at solen, ikke jorden, er centrum i solsystemet.
Den separate kondensator: Er en anordning på en dampmaskine, der betyder, at man i stedet for at sprøjte kølevand direkte ind i cylinderen, sprøjter det ind i en separat beholder. Det har den fordel, at man holder cylinderen konstant varm. Det forbedrer energieffektiviteten.
Deterministisk: Determinisme er ideen om at en bestemt udvikling er forudbestemt og uundgåelig og kan forklares ud fra ganske bestemte årsager, fx en ny teknologi
Dynamo: I en dynamo omdannes mekanisk energi til elektrisk strøm (jævnstrøm).
Eksternalistisk: Eksternalistisk teknologihistorie betyder, at man interesserer sig for alt det uden om det tekniske som fx mennesker, ideer, politik, økonomi og sociale forhold. Ordet eksternalistisk kommer af et latinsk udtryk, der betyder det, som er udenfor. Et vigtigt spørgsmål er: Hvad betyder bredere samfundsmæssige og kulturelle tendenser for en teknologis udvikling?
Frihjul: En frihjulsmekaniske på en cykel gør det muligt for et hjul fortsat at dreje, selvom man er holdt op med at bruge pedalerne.
Heterogene netværk: Er netværk, der består af mange forskellige uensartede dele. Det kan fx være mennesker, værdier, lovgivning, naturfænomener og ting. Ordet heterogen betyder bare dannet eller sammensat af uensartede elementer.
Infrastruktur: Ordet bruges om de fysiske anlæg, der befordrer transport og kommunikation, dvs. veje, jernbaner, rør og kabler. Det bruges også ofte i en udvidet betydning, der også omfatter fx uddannelse og anden offentlig service.
Inskriptionsapparat: Er et apparat eller et eksperiment, der omsætter et eller andet fænomen, vi studerer i fx et laboratorium, til en figur eller et diagram. Altså til noget, vi kan kigge på og diskutere.
Intention: Ens formål eller hensigt med sine handlinger.
Internalistisk: Ordet kommer af det latinske ord for det, som er indeni. Det er i teknologien selv, man kan finde svarene. Den er den altoverskyggende hovedperson i internalistisk teknologihistorieskrivning. To vigtige spørgsmål i internalistisk teknologihistorie er: Hvordan virker teknologien? Og hvem opfandt den?
Jævnstrøm: Elektrisk strøm, der kun bevæger sig i en retning (modsat vekselstrøm). Har stort set konstant spænding og strømstyrke. De første danske elektricitetsværker producerede jævnstrøm, mens vekselstrøm er det almindelige i dag.
Kontekst: En kontekst er den sammenhæng, hvori noget indgår, optræder eller finder sted (ordnet.dk). Det kan fx forstås som de historiske omstændigheder, en ny teknologi bliver skabt under.
Kontekstualistisk: Arbejder man kontekstualistisk, prøver man at forstå teknologien i dens historiske kontekst. Man skriver altså en historie, der både tager hensyn til det tekniske og til de historiske omstændigheder, hvorunder teknologien udvikles og bruges.
Kronologi: Tidsforløb.
Momentum: Thomas Hughes begreb momentum handler om, at ligesom legemer i fysik forbliver i hvile eller i samme jævne, retlinede bevægelse, medmindre de påvirkes af en udefra kommende kraft, så udvikler store teknologiske systemer med tiden en vis inerti, altså en bestemt retning, de udvikler sig i. Retningen er ikke umulig at ændre, selvom det nogle gange kan se sådan ud (Hughes kan altså ikke beskyldes for determinisme).
Non-human: Betyder bare ikke-menneskelig.
Opfindelsernes bog: Er et fantastisk opslagsværk, der udkom på dansk fire gange fra 1880’erne til 1920’erne. Heri kan man læse om alverdens teknologi.
Samskabelse: At skabe noget sammen i en gensidig proces. På engelsk co-creation.
Socio-teknisk system: Med begrebet forsøger man at understrege, at det ikke giver mening at studere teknologi som udelukkende et samfundsmæssigt eller et teknisk system. Tingene hænger sammen.
Sociolog: En sociolog arbejder med studiet af samfundets opbygning og funktion.
Sort boks: En sort boks (black box) er noget, fx en teknologi, der er blevet så selvfølgelig for os, at vi ikke tænker over, hvordan den fungerer, og at det kunne være anderledes. Når teknologihistorikere taler om at åbne den sorte boks, betyder det, at man vil studere og afselvfølgeliggøre det, vi ellers opfatter som en selvfølge.
Spektakulær: Imponerende på en dramatisk eller iøjnefaldende måde. Opsigtsvækkende.
Stiafhængighed: Handler om, at fortidige handlinger og beslutninger præger og på nogle måder er med til at begrænse vores handlingsmuligheder i nutiden. Et klassisk eksempel er QWERTY-tastaturet. Da først en masse mennesker var begynd at bruge det, var det svært at ændre tastaturdesignet, selvom nogle opfindere påstod, de havde konstrueret tastaturer, der var hurtigere at skrive på. På engelsk path dependency.
Stjernemotor: En stempelmotor, hvor cylinderne sidder omkring en fælles krumtapaksel på samme måde, som egerne i et hjul sidder rundt om et nav.
Store teknologiske systemer: Amerikaneren Thomas Hughes interesserede sig for elektricitetshistorie og opfandt en særlig tilgang til at undersøge store teknologiske systemer som elforsyning og jernbanenettet. Hans tilgang kaldes på engelsk ”Large Technological Systems” og forkortes LTS. Hughes studerer de store teknologiske systemer som det, han kalder sociotekniske systemer. De består nemlig ikke bare af teknik. De består også af organisationer, videnskab, lovgivning, råvarer, personer m.v.
Transmissionssystem: Et transmissionssystem overfører information, energi eller bevægelse. Det kan fx være remtræk, der bruges til at overføre kraften fra en dampmaskine til maskinerne på en fabrik. I dag er vi vant til, at maskiner som drejebænke og centrifuger har hver deres motor. I industrisamfundets barndom var det derimod almindeligt, at alle maskinerne på en fabrik fik energi fra én eller få dampmaskiner.
Vekselstrøm: Elektrisk strøm, der skifter retning samt af- og tiltager i styrke (i modsætning til jævnstrøm). I almindelige danske stikkontakter er der 220-240 volt vekselstrøm.