Store teknologiske systemer - systembyggerne i centrum

Den tilgang, der ofte kaldes LTS, studerer store teknologiske systemer som elforsyning, kloakering og jernbaner. LTS står for ”Large Technological Systems”.

Tilgangen er opfundet af amerikaneren Thomas Hughes, der studerede udviklingen af elforsyningen i den vestlige verden fra 1880 til 1930. Hughes tænkte kontekstualistisk, og han kaldte derfor de store teknologiske systemer for socio-tekniske systemer. De består nemlig ikke bare af fysiske genstande, men også af organisationer, videnskab, lovgivning, råvarer, personer m.v.

Hughes påstand er, at når en del i et system ændrer sig, påvirker det hele systemet. Det tekniske påvirker på den måde også det sociale og omvendt. En vigtig pointe hos Hughes er altså, at systemerne skal ses som mere end et spørgsmål om teknik. De er også et produkt af deres samtid socialt, kulturelt, politisk, teknologisk osv.

Hughes udvikler en række begreber, der egner sig til at arbejde med sammenligninger af store teknologiske systemer på tværs af tid, sted og teknologisk indhold. På den måde kan telefonnettets udvikling sammenholdes med elektriciteten, med internettet osv.


Elledninger i New York.

Eksempel: Thomas Edison – den store systembygger

For Hughes er de såkaldte systembyggere de helt centrale aktører. Hans hovedeksempel er Thomas Alva Edison. Edison opfandt ikke bare en glødepære, men opbyggede og markedsførte elforsyningen som et system. Vi får ikke elektrisk lys i stuer, på fabrikker og gader bare ved hjælp af en lampe. Der skal blandt meget andet også generatorer og ledninger til, og det var netop elforsyningen som et samlet system, der interesserede Edison. I 1882 kunne han åbne det første elværk i New York. Små 10 år senere åbnede det første danske elværk i Køge og senere på året åbnede et i Odense. Året efter kom København med på vognen. Hughes taler i den forbindelse om teknologioverførsel (technology transfer).

De første elektricitetssystemer var decentralt opbyggede, fordi de byggede på jævnstrøm, der kun egner sig til at blive transporteret over korte afstande. Med udviklingen af transmissionssystemer til vekselstrøm blev det muligt at etablere centraliserede elforsyningsnet, som vi kender det fra Danmark i dag.

En af de ting, man kan kigge på med Hughes teori, er netop konkurrencen mellem forskellige systemer. Det kunne også være konkurrencen mellem kanaler og jernbaner, mellem telegraf og telefon eller mellem fastnettelefoni og mobiltelefoner.

Eksempel: Bakterier og lortens håndtering

Fra midten af 1800-tallet fik Danmark på mange måder en ny infrastruktur. Infrastruktur var ikke noget nyt. Veje, broer og havne havde fx eksisteret længe. Det nye var, at en række store teknologiske systemer såsom jernbanen, telegrafen, vandforsyning, kloakering, bygas, telefonnettet og elektriciteten kom til i løbet af en periode på kun 50 år. I den forbindelse blev der foretaget en række valg, som vi til en vis grad stadig lever med i dag.

De valg afspejlede den viden og de ideer, man dengang troede på. Et eksempel er inden for kloakering, hvor opdagelsen af bakterier og opgivelsen af den såkaldte miasmeteori, fik betydning for den måde, man behandlede latrinen og hele kloakeringsproblematikken på. Ifølge teorien spreder sygdomme som pest og kolera sig med dårlig luft fra forrådnelsesprocesser. Den teori mener vi i dag er forkert.

Eksempel: Der findes ikke kun én måde at male på – eller at bygge en elforsyning

Store teknologiske systemer tilpasser sig ifølge Hughes deres omgivelser. Det kulminerer i en stil, der er tilpasset tid og sted. Det betyder, at der er forskel på, hvordan fx elforsyningen er bygget op i forskellige lande til forskellige tider. Stilen er dog ikke kun et udtryk for tilpasning. Systembyggerne kan også påvirke, hvordan systemerne bygges op.

Hughes siger, at ligesom man ikke kan tale om den bedste måde at male jomfru Maria på, findes der heller ikke en bedste måde at bygge en dynamo. Det betyder selvfølgelig ikke, at alle løsninger er lige gode. Men det udelukker en opfattelse af teknologi som noget, der udvikler sig hen mod et på forhånd bestemt endemål (determinisme). En dynamos udformning er ikke udtryk for en naturlig udvikling, men for en række valg, der kunne have været anderledes. Og det gælder også alle de andre dele af de store teknologiske systemer.

Øvelse: Systemkonkurrence

Med teorien om store teknologiske systemer kan du bl.a. undersøge konkurrencen mellem forskellige systemer, fx gas kontra elektricitet eller fastnettelefoni kontra mobiltelefoni.

Diskuter forskelle og ligheder mellem de to telefonsystemer teknisk set – og fra brugernes synspunkt. Hvorfor har mobiltelefoner i høj grad gjort fastnettelefonien overflødig? Og hvorfor er der stadig nogle, der sværger til fastnettelefonen?

 

Stiafhængighed

Hughes taler om, at store teknologiske systemer udvikler momentum. Hermed mener han, at store teknologiske systemer med tiden bliver sværere at ændre, fordi de opnår en vis ”masse” af både tekniske og organisatoriske dele. Er kloakrørene én gang lagt, er det dyrt og besværligt at lægge dem om. Er de ansatte på elværket eksperter i jævnstrøm, kan det være svært at skifte til vekselstrøm. Har vi først en type stikkontakter, er det dyrt at gå over til nogle helt andre osv.

I stedet for momentum kan man også tale om stiafhængighed. Fortidens beslutninger spiller ind på nutidens handlingsmuligheder.

Risiko

Hughes udviklede sin teori om store teknologiske systemer på baggrund af undersøgelser af elforsyningen i en bestemt periode. Det betyder, at hans teori også har det med at passe bedst, når det er det system, man undersøger.

Ligesom alle andre teknologihistorikere har Hughes også sine favoritter med hensyn til, hvor han retter sit blik hen. I centrum af Hughes teori står systembyggerne som fx Thomas Edison. Hughes er derfor blevet kritiseret for i praksis at overse en lang række andre centrale ting, fx indflydelsen fra teknologiens brugere.

 Vil du vide mere?

Du kan fx læse om store teknologiske systemer i:

Lindegaard, Hanne: Ud af røret. En socio-teknisk analyse af det københavnske kloaksystem. Erhvervsskolernes Forlag 2008.

Skyggebjerg, Louise Karlskov: ”Det ska’ bare virke – under, over og bagved de moderne bekvemmeligheder”. I: Teknologihistorie. Historieforskning og –formidling i feltet mellem opfindelsesfascination og diskussioner om materiel agens. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag 2014, s. 177-204. https://vbn.aau.dk/en/publications/teknologihistorie-historieforskning-og-formidling-i-feltet-mellem.

Hvis du vil læse om dansk elektricitetshistorie, så tager den første af nedenstående bøger udgangspunkt i elværkerne og systembyggernes historie, mens den anden tager udgangspunkt i brugerne. Læg mærke til, at det giver to meget forskellige historier. Den 3. tekst er et oversigtskapitel, der bl.a. genfortæller historien om Edison, mens de sidste tekster er Hughes egen bog og en artikel, han har skrevet om LTS.

Wistoft, Birgitte, Flemming Petersen og Harriet M. Hansen. Elektricitetens Århundrede. Dansk elforsynings historie. Danske Elværkers Forening 1991-1992.

Olesen, Bodil og Jytte Thorndal: Da danske hjem blev elektriske 1900-2000. Århus: Kvindemuseets Forlag 2004.

Nielsen, Keld, Henry Nielsen og Hans Siggaard Jensen: Samfundets elektrificering. I: Skruen uden ende. Den vestlige teknologis historie. 3. udgave. København: Nyt Teknisk Forlag 2012 s. 233-265.

Hughes, Thomas P.: Networks of Power. Electrification in Western Society 1880-1930. Baltimore: John Hopkins Press 1983.

Hughes, Thomas P.: The Evolution of Large Technological Systems. I: Bijker, Wiebe, Thomas P. Hughes og Trevor Pinch: The Social Construction of Technological Systems. New Directions in the Sociology and History of Technology. Cambridge: MIT Press 1987 s. 51-82.

Arbejdsspørgsmål

I dag har vi for længst vænnet os til, at latrinspandene er afløst af wc’er. Hvad skulle ændres, hvis vi igen skulle begynde at bruge en form for moderne latrinspande, fx muldtoiletter? Ville det være nemt eller svært – og hvorfor/hvorfor ikke? Husk at medtænke både det tekniske og det sociale, dvs. både teknik, forestillinger og vaner. Brug evt. Hughes begreb om momentum.

Hvis du skulle skrive fx jernbanens historie i Danmark, hvilken type kilder ville du kigge efter, hvis du brugte LTS som din tilgang til teknologihistorie? Er det de samme kilder, du ville bruge, hvis du var optaget af historien om brugen af jernbanen?

 

 

 

Hvad er det vigtigste at vide om LTS?

  • At teorien sætter systembyggerne i centrum.
  • At LTS bygger på den kontekstualistiske tilgang til teknologihistorie, dvs. at man prøver at tage både det tekniske og det sociale i betragtning. Det er derfor, at Hughes kalder de store teknologiske systemer, han undersøger, for socio-tekniske systemer.

Download teksten som pdf her.