Kontekstualisterne har bl.a. peget på og forsøgt at forklare, hvorfor der er nationale forskelle på, hvordan en teknologi tages i brug i forskellige lande.
Eksempel: Produktion af smør i Holland og Danmark
I 1800-tallets sidste årtier var der et sandt boom af dampmaskiner i Danmark. Det var i høj grad de mange nye andelsmejerier, der tog den nye teknologi i brug. De skulle bruge dampmaskinerne til at drive de centrifuger, der blev brugt til at udskille fedtpartiklerne fra mælken hurtigere og bedre, end man havde kunnet gøre det tidligere.
I Holland var udviklingen en anden. Der var det ikke på samme måde en branche, der førte an i overgangen fra at bruge kraften fra vind, vand, mennesker og heste til at bruge dampens kraft. Særlige nationale historiske omstændigheder betød, at teknologien blev anvendt forskelligt i de to lande.
På industriudstillingen i København i 1888 viste man stolt et helt mejeri frem. Læg mærke til transmissionssystemet, der forbinder centrifugerne med en dampmaskine
Eksempel: Da Sverige sagde ja og Danmark nej til atomkraft
I 1970’erne rejste ingeniører og andre Danmark rundt for at lede efter egnede steder at placere et atomkraftværk. Planerne var mange og store, men det endte med et nej til atomkraft i Danmark. I Sverige gik det anderledes. Der åbnede det første atomkraftværk i 1972, og fra 1975 havde københavnerne udsigt til et aktivt atomkraftværk, Barsebäck, på den anden side af Øresund.
Teknikken var den samme, så det var ikke tekniske forskelle, der kunne forklare landenes forskellige valg. Så hvordan gik mange danskere fra at være positivt stemte over for atomkraft i 1950’erne til at blive modstandere i 1970’erne?
Da atomforsøgsstationen i Risø blev indviet i 1958, var det en national stolthed. Et sted, mange tænkte skulle føre øget velstand med sig. Hovedopgaven var at forberede atomenergiens indpas i det danske samfund. Også organisationen Danatom arbejdede i slutningen af 1950’erne med at forberede indførslen af atomkraftværker i Danmark.
Det hele gik lidt i stå i 1960’erne, men efter oliekrisen i 1973 skulle man så tro, at vejen var banet for en alternativ energikilde. Men i stedet fik OOA, Organisationen til oplysning om Atomkraft, vind i sejlene, og den folkelige modstand mod atomkraft steg. Det kom som en overraskelse for mange teknikere, der så modstanderne som paranoide og uvidende.
Tilhængerne af atomkraft kom med tekniske og økonomiske argumenter. Men for modstanderne handlede det i høj grad om, hvad det var for et samfund, man ville have. Og i 1979 kom så nyheden om et uheld på et atomkraftværk på Tremileøen. Den danske modstand mod atomkraft voksede igen, og i 1986 røg atomkraftværkerne helt ud af den danske energiplanlægning. På det tidspunkt havde svenske atomkraftværker allerede været i gang længe.
Atomkraftværket Barsebäck, der nu er under afvikling.
Risiko
Mange teknologihistorikere vil hævde, at de arbejder kontekstualistisk, men de fleste har alligevel en tendens til at se mest på det tekniske eller mest på den samfundsmæssige kontekst. Det hænger ofte sammen med forfatterens uddannelse.
Ingeniører ved mere om teknik end de fleste sociologer. Sociologer ved mere om samfundet end økonomer. Og økonomerne ved mere om økonomi end historikere, der til gengæld er gode til at læse og vurdere kilder. Det er altid en god idé at prøve at se en sag fra så mange sider som muligt. Men også kontekstualister må i praksis vælge, hvad de ser mest på.
Øvelse
I Danmark har vindmøllen en lang historie, og i dag har vi både mange vindmøller og en stor vindmølleindustri. Var danske teknikere simpelthen bare dygtigere end de udenlandske, eller kan du finde andre forklaringer på, hvorfor Danmark er blevet et vindmølleland?
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om brugen af dampmaskiner på danske og hollandske mejerier, kan du læse mere her:
Vleuten, Erik van der: ”Smør og damp”. I: Made in Denmark? – Nye studier i dansk teknologihistorie, redigeret af Hans Buhl og Henry Nielsen. Århus: Klim 1994, s. 67-90.
Vil du læse mere om atomkraft, kan du fx læse:
Petersen, Flemming: ”Atomalder uden kernekraft”. I: Made in Denmark? – Nye studier i dansk teknologihistorie, redigeret af Hans Buhl og Henry Nielsen. Århus: Klim 1994, s. 194-215.
Nielsen, Henry, Keld Nielsen, Flemming Petersen og Hans Siggaard: ”Risø and the Attempts to Introduce Nuclear Power into Denmark”. Centaurus nr. 41 1999, s. 64-92.
Er du interesseret i opfattelsen af atomkraft, så prøv også at kigge i afsnittene om glade og nyttige atomer i:
Rasmussen, Søren Hein: Den kolde krigs billeder. København: Gyldendal 2009.
Historien om mikrobølgeovnens "kønsskifte" kan man læse i bogen "Gender & Technology in the Making" af Cynthia Cockburn og Susan Ormrod.
Arbejdsspørgsmål
Da mikrobølgeovnen blev opfundet, var den en kompliceret teknologi designet til en målgruppe bestående af teknisk interesserede mænd, der ville have tidens mest hotte tekniske gadgets.
På et tidspunkt ændrede man designet, så apparatet blev simplere at bruge og målrettet kvinder, der gerne ville have arbejdet i køkkenet nemmere gjort. Det var her, at knapperne med ”bagekartofler” og ”popcorn” erstattede behovet for lange brugsanvisninger.
Man gik også væk fra at sælge mikrobølgeovne i butikker med hightech udstyr som videoafspillere og fede musikanlæg (målrettet mænd) til i stedet at sælge dem sammen med hårde hvidevarer som køleskabe og vaskemaskiner (målrettet kvinder).
Hvis du tænker kontekstualistisk, hvordan vil du så forklare mikrobølgeovnens ”kønsskifte”? Tror du fx at det betød noget, at mikrobølgeovnen blev udviklet i en periode, hvor flere kvinder fik arbejde uden for hjemmet? Og hvad mon det betyder, at mikrobølgeovnens historie udsprang af arbejdet med en militær teknologi, nemlig radarer?
Kønsskiftet fik i øvrigt salget til at stige. Hvordan vil du forklare det kontekstualistisk?
Kan du komme i tanke om andre teknologier, der i deres design er målrettet bestemte brugergrupper (mænd/kvinder, unge/gamle osv.)?