Internalisme - teknikken i centrum

Nogle teknologihistorikere er mest interesseret i tingenes tekniske udvikling isoleret set. De kaldes internalister. Ordet kommer af det latinske ord for indre (internus), og det betyder, at man beskriver teknologien indefra. Det er teknologien selv, der er den altoverskyggende hovedperson i ens historie.

Hvis man fx slår op i gamle opslagsværker som Opfindelsernes Bog, kan man finde eksempler på internalistisk historieskrivning. Der er lange beskrivelser af genstande, deres tekniske konstruktion, oprindelse og opfindere. Den slags teknologihistorie skrives ofte af ingeniører eller andre med stor teknisk indsigt. På Wikipedia kan du finde mange eksempler.

De to grundlæggende spørgsmål i internalistisk teknologihistorie er: Hvordan virker teknologien? Og hvem opfandt den?


I Opfindelsernes Bog kan man blandt meget andet læse om en tidlig dansk skrivemaskine kaldet skrivekuglen.

Eksempel: Dampmaskinen

Måske har du hørt skotten James Watt (1736-1819) omtalt som dampmaskinens opfinder? Den oplysning støder man nemlig tit på. Før Watt var der dog allerede opfundet og udviklet adskillige maskiner, der blev drevet med dampkraft.

I 1698 tog englænderen Thomas Savery (1650-1715) patent på en maskine, der kunne løfte vand ved hjælp af ild. Han kaldte maskinen for minearbejderens ven, fordi den var udviklet til at skulle pumpe vand ud af minegangene i de engelske kulminer. I praksis var den desværre ikke meget bevendt. Damptrykket i maskinen var meget højt, og det var endnu ikke teknisk muligt at lave dampkedler, der var gode nok. De havde det derfor med at eksplodere, og det kostede menneskeliv.

En anden englænder, Thomas Newcomen (1663/4-1729), opfandt også en dampmaskine. Den var anderledes holdbar og pålidelig. Den virkede nemlig efter et andet princip og ikke med det høje tryk, der skabte problemer for Savery.

Newcomens maskine havde dog problemer med en dårlig brændselsøkonomi, så den forsøgte en berømt engelsk ingeniør, John Smeaton (1724-1792), at forbedre omkring 1770. Den blev dog aldrig rigtig effektiv og kunne kun udnytte 1-2 % af energien i brændslet.

Det var, da Watt skulle reparere en model af en Newcomens dampmaskine, at han begyndte at arbejde på en forbedret dampmaskine. Han patenterede sin første forbedring i 1769, den separate kondensator. Han lavede flere forbedringer og fik efterhånden udviklet en dampmaskine, der var meget mere effektiv end Newcomens.

Øvelse: Wikipedia og internalismen

Søg på Wikipedia og se, om du kan finde et eksempel på internalistisk teknologihistorie. Tip: Du kan enten søge på en kendt opfinders navn eller en teknologi efterfulgt af ordet historie. Kan du flere sprog, kan du prøve at søge på dem. Det er nemlig ikke altid, at den samme teknologis historie fortælles ens i alle lande. Hvert land har det med at fremhæve sine egne helte, så der er fx tit forskel på, hvordan dampmaskinens historie fortælles i Frankrig og i England.

Opfindere som helte

Måske har du hørt om James Watt? Thomas Edison? Graham Bell? Brødrene Wright? De mænd får tit æren for opfindelsen af dampmaskinen, elværker, telefonen og flyvemaskinen.

Men pas på. Også uden Bell havde vi haft telefoner i dag. Og flyvemaskiner uden Wright…

Historierne om disse mænd er eksempler på de mange heltefortællinger, den internalistiske teknologihistorie er fuld af.


Risiko
: Teknologihistorie som historien om helte

Når man kun er interesseret i det tekniske og i en teknologis opfindelse, kommer man desværre nemt til at beskrive opfinderne som helte løsrevet fra tid og sted. De bliver ofte fremstillet som geniale enere, der fik en banebrydende idé, mens manglende succes forklares med, at de var uheldige, misforståede i samtiden eller på anden måde ramt af en ond skæbne.

Den slags forklaringer holder sjældent ved et nærmere eftersyn. Og støder du på, at en opfinder omtales som ”forud for sin tid”, så vær på vagt! Det kan man selvfølgelig ikke være. Man er altid del af en tid og et samfund præget af bestemte ideer og tekniske muligheder.


For amerikanerne er der ingen tvivl. Brødrene Wright opfandt flyvemaskinen. Men franskmændene fremhæver nogle gange Clément Ader og hans maskine Eole.

 Vil du vide mere?

Du kan læse meget mere om de forskellige dampmaskiner og deres virkemåder i:

Nielsen, Keld, Nielsen, Henry & Jensen, Hans Siggaard: ”Dampmaskinen”. I: Skruen uden ende. Den vestlige teknologis historie. 3. udgave. København: Nyt Teknisk Forlag 2012 s. 133-147.

Den spændende historie om Danmarks første dampmaskine og indsmuglingen af den er fortalt i:

Kragh, Helge (red.):  I røg og damp. Dampmaskinens indførelse i Danmark 1860-1840. København: Teknisk Forlag 1992

På Youtube findes der mange film, der demonstrerer, hvordan de forskellige dampmaskiner virker. Hvis du søger på ”steam engine” og ”Watt” eller ”Newcomen”, kan du hurtigt se forskellen.

Et par af udgaverne af Opfindelsernes Bog er digitaliseret af Ingeniøren og kan findes her, hvor der også er mange andre spændende kilder til den tekniske historie: https://ing.dk/danmarkshistorie

Oplev dampens kraft

Vil du opleve en dampmaskine i funktion, kan du sejle en tur med hjuldamperen Hjejlen på Silkeborgsøerne eller køre en tur med et veterantog med damplokomotiv. På veterantræf og dyrskuer kan du også være heldig at opleve et lokomobil, altså en transportabel dampmaskine. Lokomobiler blev bl.a. brugt på landet til at trække tærskeværker. De har et fungerende lokomobil på frilandsmuseet i Maribo, en del af Museum Lolland-Falster.

Arbejdsspørgsmål

Hvis du skulle tænke som en internalistisk teknologihistoriker. Hvad ville du så fortælle om en opfindelse?


Det dampdrevne køretøj ”Dampelefanten” kørte i Vendsyssel i 1862. Det tunge køretøj blev dog ikke nogen succes, og det blev ikke til mere end nogle få ture.

Hvad er det vigtigste at vide om internalisme?

  • Internalister er interesserede i teknik. Især i, hvordan ting virker, og hvem der opfandt dem.
  • Hvis man som internalisterne kun interesserer sig for opfindere og teknik, har man svært ved at forklare udviklingen af teknologi historisk. Man har fx svært ved at forklare, hvorfor det ikke altid er den teknisk bedste løsning, der løber med markedet.

Download teksten som pdf her.