Opmærksomheden skulle skifte fra det nye til det gamle, fra det store til det mindre og fra det
spektakulære til det hverdagsagtige. Edgerton ønskede en historie om teknologi i brug i stedet for en historie om spektakulære opfindelser og heltemodige opfindere.
Under forandring
Edgerton peger på, at gamle teknologier kan tages op igen, at teknologier bruges forskelligt rundt om i verden, og at teknologi ikke bare er noget nyt, men også noget, der skal vedligeholdes og repareres og som ændrer sig over tid.
|
Eksempel: 1. verdenskrig og teknologien
Vidste du, at hestene og jernbanen var langt vigtigere for udfaldet af 1. verdenskrig end flyvemaskinen og stadig spillede en stor rolle i 2. verdenskrig? Den nye teknologi havde stor symbolsk betydning, men faktisk ikke så stor betydning i praksis.
Det er den slags pointer, Edgerton fremhæver. Når vi snakker om teknologi og 1. verdenskrig, har historikere og andre ellers haft en tendens til at fokusere meget på teknologier som flyvemaskiner, ubåde og maskingeværer og knap så meget på det mindre spektakulære. Der er skrevet meget mindre om kunstige lemmer, der ellers var en af de ting, der blev videreudviklet meget som følge af 1. verdenskrig.
Edgerton peger i øvrigt på, at brugen af heste som transportmiddel først toppede i England, verdens mest industrialiserede nation, i begyndelsen af 1900-tallet. Det var altså længe efter, at de havde fået konkurrence fra kanaler, jernbaner og cykler. På samme måde havde dampmaskinen størst betydning i Danmark mere end 100 år efter, at den første dampmaskine kom til landet. Når fokus skifter fra det spektakulære til det hverdagslige, får teknologihistorien også en ny kronologi.
Eksempel: Stomiposen – en af hverdagens upåagtede teknologier
I 2007 udgav Patent- og varemærkestyrelsen i Danmark en uofficiel kanon over de vigtigste danske opfindelser. En af de ting, der kom på listen, var stomiposen. Den blev opfundet af sygeplejersken Elise Sørensen i begyndelsen af 1950’erne, da hendes søster havde fået lavet en stomi. Else Sørensens idé blev videreudviklet af Aage Louis-Hansen, der var ingeniør og plastikfabrikant, og hans kone, Johanne, der var uddannet sygeplejerske. Det blev til den danske virksomhed Coloplast.
Dengang tog man en engangspose, udstyrede den med klæbestof, og satte den fast direkte på kroppen, uden besværlige forbindinger. Populært sagt var der tale om en frysepose med dobbeltklæbende tape, hvor der var stanset et hul gennem tapen og posens ene side.
Stomiposer bruges, hvis man ved en operation har fået lavet en stomi, dvs. en kunstig tarmudføring til maveskindet. Virksomheden Coloplast producerer stadig stomiposer, men nu en langt mere avanceret udgave.
Forslag til stomibælte fra 1948, altså fra før Elise Sørensen fik sin nye idé til en stomipose.
Øvelse: Hvad er vigtigst - fragtcontaineren eller Iphonen?
1951 kunne man i Ingeniøren læse, at DFDS havde anskaffet to containerskibe. På det tidspunkt var rederiets containere små blåmalede trækasser, der kunne flyttes med en gaffeltruck. Ikke store standardiserede metalcontainere. Den standardiserede ISO-container blev nemlig først udviklet senere. Er denne standardcontainer, der har bidraget til kæmpe ændringer i den globale varetransport, det 20. århundredes vigtigste opfindelse? Eller er det Iphonen, internettet eller noget helt fjerde? Begrund dit svar.
I kan også overveje spørgsmålet i grupper, så hver gruppe finder argumenter for vigtigheden af en bestemt teknologi og bagefter fremlægger, hvorfor netop deres teknologi er det 20. århundredes vigtigste. Hvilke kriterier skal man opstille? Og giver det overhovedet mening at tale om en teknologi som den vigtigste, når fx hverken fragtcontaineren eller Iphonen fungerer i et tomrum, men kun sammen med en lang række andre teknologier? Til containeren hører fx også specialkraner, specielt indrettede skibe og it-systemer til at holde styr på, hvor containerne er, og hvor de skal hen. Containerfragt som system kan du bl.a. analysere ved hjælp af teorien om store teknologiske systemer eller ved at bruge aktør-netværk teori.
Den amerikanske ingeniør Keith Tantlinger tog en række patenter i begyndelsen af 1960'erne på udformningen af containere og de tilhørende systemer, der skulle gøre dem lette at håndtere og fragte, fx specialindrettede lastrum.
Risiko: Hvad er vigtigt?
Er det virkelig lige så vigtigt at interesse sig for stomiposer, containere og kunstige lemmer som at skrive om udviklingen af flyvemaskiner, atombomber og elværker? Lige som anden teknologihistorie har Edgertons tilgang det svært med spørgsmålet – hvad er egentlig vigtigst?
Vil du vide mere?
Edgertons bog er heldigvis forholdsvis let at læse. Så prøv selv at tage et kig i den:
Edgerton, David: The Shock of the Old. Technology and Global History Since 1900. London: Profile Books 2006
Du kan også læse en historie om forskellige slettemetoder inspireret af Edgerton her:
Skyggebjerg, Louise Karlskov: ”En historie om ikke-ting”. Baggrund 2018. https://baggrund.com/2018/12/15/en-historie-om-forsvundne-ikke-ting/
IBM Selectric var en revolutionerende skrivemaskine, bl.a. fordi den var udstyret med rettebånd.
Arbejdsspørgsmål
Hvis du skulle lave en kanon over de 10 vigtigste opfindelser. Hvad ville du så vælge? Og med hvilken begrundelse? Hvordan ville du vægte det kendte og spektakulære over for det hverdagslige? Begrund hvorfor.
Patentmodel af fodboldstøvle. Er fodboldstøvlen en vigtig opfindelse?
Vi møder ofte påstanden om, at verden forandrer sig hurtigere i dag end nogensinde før. Den påstand køber Edgerton ikke. Han skriver: ”By the standards of the past, the present does not seem radically innovative. Indeed judging from the present, the past looks extraordinarily inventive. We need only think of the twenty years 1890-1910 which gave us, among the more visible new products, X-rays, the motor car, flight, the cinema and radio.”
Prøv at lave en liste over de vigtigste teknologier i brug i dag og find ud af, om de er nye eller gamle. Opstil derefter en række argumenter for og imod opfattelsen af, at verden ændrer sig hurtigere end nogensinde før. Diskuter derefter spørgsmålet i grupper.
