Ordet eksternalisme kommer af et latinske udtryk, der betyder ”som er udenfor” (externus). Man opfatter altså det tekniske som uinteressant og putter det ind i en sort boks som noget, man ikke anser for så vigtigt at kigge nærmere på. Man ser kun på alt det uden for boksen.
I stedet for at beskrive en teknologis virkemåde og opfindere er man optaget af teknologiens samspil med samfundets udvikling. Hvordan påvirker samfundet teknologien og omvendt?
De grundlæggende spørgsmål i eksternalistisk teknologihistorie er derfor: Hvad betyder bredere samfundsmæssige og kulturelle tendenser for teknologien? Og hvad betyder teknologien for samfundets udvikling?
Eksempel: Videnskab og teknologi i 1600-tallet – påvirket af religion og økonomi
Sociologen Robert Merton skrev i 1930’erne en bog om videnskab, teknologi og samfund i 1600-tallets England. Den er et godt eksempel på en eksternalistisk måde at skrive videnskabs- og teknologihistorie på.
I bogen undersøger Merton først religionens indflydelse på, hvor mange der havde lyst til at arbejde med videnskab, og hvad de valgte at studere. Han skriver bl.a., at en voksende hær og flåde førte til flere studier i navigation og ballistik, altså undersøgelser af afskudte kanonkuglers bane. Merton interesserer sig også for minedrift og sammenhængen mellem teknologi og økonomi.
Merton når frem til, at videnskabens vækst i 1600-tallet skete på baggrund af nogle bestemte økonomiske og religiøse udviklinger i samfundet. Og han mener i det hele taget, at viden og videnskab udvikler sig påvirket af det samfund, de er en del af. De er det, man kalder et socialt fænomen.
Illustration fra bog skrevet af den hollandske matematiker og astronom Daniel Santbech i 1561.
Eksempel: Fremtvinger ny teknologi en bestemt udvikling af samfundet?
Eksternalister skriver tit om teknologi, som var det en sort boks, der uimodståeligt ændrer verden omkring den. Et eksempel er Marshall McLuhan, der i 1960’erne interesserede sig for kommunikationsmedier, ikke mindst de nyere som radio og tv.
Ifølge McLuhan havde bogtrykkerkunsten ændret kommunikationen i samfundet, så den nu fulgte det skrevne ords logik i stedet for det mundtlige sprogs. I de nye mediers tidsalder forudså han den globale landsby, hvor alle mennesker var forenet og kunne tale sammen.
Skaber fjernsynet fred i verden?
I 1930 sad en dansk radioamatør på sit loft i København og så såkaldt mekanisk fjernsyn sendt fra London og Berlin. På gode dage, når vejret og teknikken var med ham, kunne han på en lille bitte skærm engang imellem se lidt af et ansigt, tyde et ord og en aften endda se et dansende par.
Han skrev i sin dagbog, at det ikke var herlige ting, han så. Men at han var interesseret i at være med til noget nyt og så verdensformindskende, som han troede, fjernsynet ville blive. Nogle af hans samtidige mente, at fjernsynet ligefrem ville skabe fred i verden.
|
Hjemmebygget mekanisk fjernsyn. Apparater som dette fik bladet Populær Radio til at skrive, at "fjernsynet vil bidrage til at udslette grænser og hadet mellem nationerne".
Risiko
Mange mener, at Merton med sin eksternalistiske tilgang overser betydningen af selve videnskabens udviklingen. Han glemmer simpelthen alt det, som internalisterne ville have fokus på, fx historien om Isaac Newtons berømte fysiske love, som du kender fra fysik.
De fleste historikere i dag vil dog være enige med Merton i, at videnskab og teknologi ikke udvikler sig uafhængigt af det omgivende samfund. Men de vil også være enige med kritikerne af ham og andre eksternalister i, at det heller ikke går helt at overse videnskaben og teknikken selv. Eller som McLuhan, at hælde mod at se teknologi som en deterministisk kraft.
Vil du vide mere?
Merton skriver om den periode, som nogle videnskabshistorikere har kaldt den naturvidenskabelige revolution. Ud over Newtons bevægelseslove er der mange andre centrale ideer, vi kender fra videnskaben i dag, der blev til i den periode. Det gælder fx ideen om, at jorden drejer om solen, og at det er solen, der er i centrum. De forandringer kan du bl.a. læse om her:
Koch, Carl Henrik: ”Fra Aristoteles til Newton – Træk af den naturvidenskabelige tænkemådes historie”. Kvant, årgang 18 nr. 3 2007, s. 6-12. http://www.kvant.dk/upload/kv-2007-3/kv-2007-3-CHK-aristoteles.pdf
Hvis du gerne vil dykke ned i emnet, kan du kigge efter tekster af Steven Shapin, fx bogen ”The scientific revolution” fra 1996 (se https://monoskop.org/images/1/13/Shapin_Steven_The_Scientific_Revolution.pdf)
Hvis du vil læse Robert Mertons egen tekst om videnskab og teknologi i 1600-tallet, finder du den her:
Merton, Robert K. "Science, Technology and Society in Seventeenth Century England," Osiris vol. 4 (1938), s. 360-632 (er også udgivet som bog, der kan bestilles via www.bibliotek.dk)
Arbejdsspørgsmål
Vælg en teknologi (biler, mikrobølgeovne, robotter, kuglepenne eller hvad du nu skulle have lyst til at vide mere om). Hvis du skulle tænke som en eksternalistisk teknologihistoriker, hvad ville du så lægge vægt på, hvis du skulle skrive den teknologis historie?
Øvelse
Søg på Infomedia på ordet robot. Kan du finde eksempler på artikler, der skriver om robotter eksternalistisk, altså som noget der uundgåeligt og uimodståeligt vil ændre vores verden?
Bestemmer teknologien udviklingen på deterministisk vis? Vil brugen af maskiner/robotter fx nærmest automatisk skabe massiv arbejdsløshed? Det spørgsmål blev diskuteret allerede i 1930’erne, hvor ingeniøren Theodore Knappen mente, at ‘the robots are rolling up a permanent surplus of labor, a perpetual roll of unemployment’, mens andre stillede spørgsmål som ”Is the Machine Replacing Man?”. Vil du vide mere om datidens robotter, kan du fx se robotten Elektro ryge på verdensudstillingen i New York i 1939 her: https://www.youtube.com/watch?v=AuyTRbj8QSA.
