Nogle gange opfinder brugerne nye måder at bruge gamle teknologier på. Andre gange bliver nye teknologier taget i brug af andre brugere og til andre formål, end folkene bag teknologien forventede. Da telefonen var ny, så telefonselskaberne den især som et redskab for forretningsfolk. Men i USA begyndte kvinder i afsidesliggende egne at bruge den som en måde at komme ud af deres isolation på. Ingen havde heller forudset, at sms’er i så høj grad ville blive brugt til hverdagens uformelle kommunikation og få den enorme udbredelse, de fik.
Brugerne betyder så meget for, hvordan teknologier bliver brugt, at nogle teknologihistorikere taler om samskabelsen af brugere og teknologi (på engelsk co-construction). De er optaget af brugernes betydning under overskrifter som ”How users matter”.
Ved at sætte brugerne i centrum, forsøger denne tilgang til teknologihistorie at undgå en lineær opfattelse af teknologiudvikling fra opfindelse til udbredelse. Man vil undgå at falde i den deterministiske fælde (se mere om determinisme i teksten om eksternalisme).
Eksempel: Et kamera søger brugere
Hvis man taler om samskabelse af teknologi og brugere, interesserer man sig ikke kun for, hvad brugerne gør med en teknologi, men også hvad teknologier gør ved brugerne. Nogle gange skabes der fx en hel ny brugergruppe omkring en ny teknologi. Et eksempel er amerikaneren George Eastmans kamera, der var med til at gøre almindelige mennesker til amatørfotografer.
Da Eastman udviklede sit revolutionerende kamera med filmruller, havde han i første omgang et problem. Der fandtes nemlig ingen brugere, for fotografering blev opfattet som noget for professionelle fotografer. De havde ikke brug for et simpelt kamera som Eastmans. Eastman måtte derfor ikke bare opfinde en ny type kamera, men også en ny brug af kameraer.
Eksempel: Ikke-brugere og bilen
Man kan ikke kun spørge, hvem brugerne er, og hvad de gør med en teknologi. Man kan også interessere sig for dem, der ikke bruger en teknologi. Det kan fx være, fordi de ikke har adgang til den, at den er for dyr, for besværlig, eller fordi de bevidst har valgt den fra.
Mange har også interesseret sig for betydningen af magt og køn i studier af ikke-brugere.
Hvis man ikke kører bil, kan det være, fordi man har problemer med synet, man vil tage hensyn til miljøet, økonomien er stram, man frygter trafikuheld, eller man tager cyklen for at få motion. For langt de fleste teknologier findes der alternativer, så meget kan vi vælge fra, hvis vi vil.
At fravælge bilen betyder dog ikke, at man i et land som Danmark kan leve uden at være påvirket af bilkørsel. Selv om jeg fravælger bilen, vil lastbiler stadig bringe varer til mit lokale supermarked, og jeg vil stadig kunne høre motorvejen i nærheden og risikere at blive kørt ned.
I Danmark begyndte bilkørsel for alvor at sætte sit præg på landskabet i de første årtier af 1900-tallet. Benzinstationer, fodgængerovergange og automatiske lyssignaler er noget af det, der fulgte med. Bilkørsel ændrede dermed også Danmark for ikke-brugerne.
Øvelse: Etik
Hvis du var udvikler af en ny teknologi som droner, der kan bruges til positive ting som eftersøgningsopgaver, pakkeudbringning og fritidsfornøjelser, men også til at bringe bomber og andre knap så positive ting. Hvad ville du så gøre dig af etiske overvejelser? Hvordan ville dine forestillinger om den fremtidige brug påvirke dine handlinger? Ville du stoppe med at udvikle en teknologi, der potentielt kan bruges til skadelige formål? Diskuter emnet i grupper.
Nudging
Brugerne kan bruge teknologi på uforudsete måder, men man kan også bruge teknologi til at prøve at få brugerne til at handle på bestemte måder. Det er det, der ligger i begrebet nudging.
Nudging handler om at prøve at få folk til at handle på bestemte måder, fx at spise mindre ved at servere mad på små tallerkner.
Man kan også forsøge at forhindre hjemløse i at sove på en bænk ved at konstruere den, så man falder ned, hvis man forsøger at ligge på den.
|
Risiko
Når man interesserer sig for brugen og brugerne, bliver teknologihistorie et næsten altomfattende emne. Vi bruger jo teknologi hele tiden til alt muligt. Det kan derfor blive svært at afgrænse sin analyse og at skelne mellem teknologihistorie og andre former for historie.
Men måske er det heller ikke så vigtigt?
Vil du vide mere?
Hvis du vil læse mere om telefonen i brug, så er nedenstående et godt sted at begynde:
Wistoft, Birgitte: Tyrannisk, men uundværlig. Telefonen i Danmark før 1920. København: Post & Tele Museum 2007
Hvis du vil læse, hvordan teknologihistorikere har inddraget brugerne i deres forskning, er der nogle eksempler i denne engelsksproget antologi:
Oudshoorn, Nelly og Trevor Pinch: How Users Matter. The Co-construction of Users and Technology. Cambridge: MIT Press 2003
Du kan også læse afsnittet om SCOT-tilgangen til teknologihistorie (The Social Construction of Technology). Den tilgang tager nemlig også brugernes indflydelse på en teknologis udvikling seriøst og ser ikke bare brugerne som passive forbrugere af en teknologi udviklet af teknikere. SCOT interesserer sig dog især for brugerne i udviklingsfasen af en ny teknologi.
Arbejdsspørgsmål
At sætte brugerne i centrum gør det bl.a. tydeligt, at brugen af teknologi kan have uforudsete konsekvenser. Udviklerne af gaspatroner havde næppe tænkt, at de skulle blive et populært rusmiddel blandt unge. Prøv at finde andre eksempler på teknologier, der er blevet brugt anderledes end forventet.