Det kan lyde sært at påstå, at ting handler, for ting har jo ikke intentioner, meninger og holdninger på samme måde som mennesker. Men tænker man nærmere over det, er det måske ikke så underligt alligevel. Hvis du forestiller dig det danske samfund uden elektricitet, biler og telefoner, ville det være langt fra det, du kender i dag, og din hverdag ville også være anderledes. Latour mener, at de ting, vi bruger, aldrig bare er neutrale redskaber lige klar til at blive brugt. De forandrer også, hvad vi gør og vores mål med det.
Før ANT var det almindeligt at teknologihistorikere hævdede, at udformningen af en teknologi påvirkes af det samfund, den udvikles i, fx politik, økonomi og ideer. Det supplerer ANT-inspirerede forskere med at sige, at teknologi også påvirker udviklingen af samfundet. Den er med til at konstruere (altså skabe) samfundet på samme måde, som samfundet er med til at konstruere teknologien. Og faktisk mener ANT-forskere slet ikke, at det giver mening at tale om teknologi og samfund hver for sig. Det hele hænger tæt sammen i netværk.
Teknologi i netværk og som netværk
I ANT ser man ting, steder, mennesker, viden, organisationer osv. som noget, der indgår i netværk. På den måde indgår en teknologi som en bil i et netværk sammen med trafiklys, kørekort, motorveje, fartbegrænsninger, asfalt, benzinstationer, trafikpolitikere, CO2-udledninger, trafikdrab, vejtræer, periodiske syn, FDM, vejsalt osv. Alle disse elementer og mange flere er vævet sammen i det netværk, vi kan kalde for bilkørsel i Danmark. Elementerne kalder man i ANT tit for aktanter, og de kan både være humane, altså personer, og non-humane, altså ting, naturfænomener, værdier o.m.a.
På samme måde kan også en bil opfattes som et stabiliseret netværk bestående af sikkerhedsseler, motor, mekaniker, crash tests, speedometer, ABS-bremser og benzin, men også fx forestillinger om miljørigtig adfærd og forventninger til chaufførens køreevner og adfærd.
I ANT taler man om heterogene netværk, men det betyder bare, at netværk består af mange uensartede dele, og at man ikke på forhånd skal skelne mellem mennesker, dyr, ideer, ting osv. Man skal i hvert fald behandle de forskellige aktanter ens, når man analyserer deres rolle i forskellige netværk.
At åbne den sorte boks
Når vi taler om en bil eller en anden teknologi, gør vi det ofte på en sådan måde, at vi har gjort den til det, man i ANT kalder en sort boks (black box).
En sort boks er noget, der er blevet så selvfølgeligt for os, at vi ikke længere tænker over, hvordan det fungerer, og at det kunne være anderledes
I ANT ønsker man tit at åbne sorte bokse og undersøge, hvilke aktanter, der er centrale i netværket, og forbindelserne mellem dem.
|
Øvelse: Hvilke ting bestemmer i dit liv?
Diskuter eksempler på ting, som påvirker, hvad vi gør. Hvilken forskel gør din smartphone? Robotter? Køleskabet? Cyklen? Viskelæderet? Fotografer fem ting i din dagligdag, der påvirker, hvad du gør, og sammenlign billederne med dine klassekammeraters. Har I taget billeder af det samme? Hvorfor/hvorfor ikke?
Eksempel: Sikkerhedsseler i aktion
Bruno Latour fortæller i en af sine artikler om selealarmen i sin bil. Tager han ikke sikkerhedsselen på, kommer der en irriterende hyletone, præcis som vi kender det fra de fleste moderne biler. Latours pointe er, at selvom han egentlig havde besluttet sig for, at han ikke ville have sele på, kan han ikke holde hyletonen ud. Efter nogle sekunder giver han derfor op og tager selen på. Selen kommer på den måde mere effektivt til at styre hans handlinger end den lovgivning, han satte sig ind i, da han tog sit kørekort.
I bilens konstruktion er der altså indbygget en bestemt måde, man skal opføre sig på. Selealarmen er med til at tvinge Latour til at overholde loven. Og dog. Han kan få sin mekaniker til at demontere alarmen og kan frit vælge igen. Men hvad så, forestiller Latour sig, hvis ingeniørerne opfandt en sikkerhedssele, der automatisk spændte chaufføren fast i bilen, når bildøren blev lukket. Så var eneste alternativ at køre med døren åben, og det kan man jo ikke.
Og hvad vil Latour så fortælle os med det eksempel? Han vil pege på, at moral ikke bare er noget, mennesker kan have. Den kan også være indbygget i ting. På den måde taler Latour om, at de non-humane aktanter kan overtage deres skaberes synspunkter, værdier og etik.
Et eksempel kunne være en bænk, der er designet, så man ikke kan ligge på den. Den har indbygget ideen om, at det er en dårlig idé, at hjemløse sover på en metrostation eller ved et busstoppested. Bænkens design kan dermed gøre det samme arbejde som en vagt, der var ansat til at jage hjemløse væk. Bænken er ikke bare en ligegyldig død ting. Den gør en forskel.
Dette skema kan du bruge som et redskab, når du vil analysere en teknologi som et netværk med mange aktanter eller som noget, der indgå i netværk. Her er det nogle af aktanterne fra Latours eksempel om selealarmer, der er sat ind i skemaet. Hvem er de vigtigste? Og hvem har fælles interesser?
Hvad har teknologi og film til fælles?
En anden forsker, Madeleine Akrich, taler om, at der i tingene kan være indbygget et skript, dvs. et forestillet scenarium, der indeholder nogle forestillinger om, hvordan den fremtidige brug vil blive, og hvem de fremtidige brugere er.
Ifølge Akrich forestiller skaberne af en teknologi sig bevidst eller ubevidst nogle brugere med en bestemt smag, kompetencer og motiver og antager samtidig, at moral, teknologi, videnskab og økonomi vil udvikle sig på bestemte måder. Disse visioner indskrives i det nye objekts tekniske indhold. På den måde bidrager tingene til at skabe en handlingsramme for det, der kommer til at foregå. Lidt ligesom et manuskript til en film.
Der er selvfølge ingen garanti for, at tingene udvikler sig, som designerne forestillede sig. Snarere tværtimod. Men der er nogle bestemte forestillinger om fx hjemløses sovevaner og bilisters evne til selv at huske sikkerhedsselen bygget ind i tingene. Og når jeg først har en selealarm i bilen, er jeg tvunget til at forholde mig til de krav, den stiller.
Hvornår har du sidst brugt støvsugeren til at tørre håret med? Tidlige støvsugere var ofte designet til at kunne bruges til mange ting, både til at fjerne støv, male og tørre hår. Når nu man havde fået en motor inden for døren, skulle den jo udnyttes. Det er næppe den brug, designerne i dag forestiller sig, når de konstruerer nye støvsugere.
Øvelse: Hvem er på spil i netværket?
Tag skemaet, der viser aktanterne i Latours eksempel med selealarmen og diskuter, hvem der er de vigtigste aktanter? Hvem har fælles interesser?
Tag derefter det tomme skema nedenfor og fyld det ud med aktanterne i et netværk, du gerne vil undersøge. Det kan være en teknologi som en vindmølle, en drone, en cykel eller et køleskab. Eller det kan være et større netværk som fx energiforsyning i Danmark, krig i Syrien, cykling i din kommune eller madlavning i dit hjem.
Eksempel: Hvad sker der i laboratoriet?
Bruno Latour har tilbragt flere år af sit liv med at studere, hvad der sker i et laboratorium. De studier har fået ham til at opfinde et nyt begreb, inskriptionsapparater. Det er de apparater og eksperimentelle opstillinger, vi bruger i et laboratorium til at omsætte det fænomen, som vi studerer, til en figur eller et diagram, vi kan kigge på, diskutere, sætte ind i fysikrapporter eller trykke i bøger.
Apparaterne oversætter altså det fænomen, man studerer, til noget, der kan fremlægges som kendsgerninger, typisk i form af fx grafer eller tabeller i en videnskabelig artikel. Det, vi og forskerne taler om som fakta, er altså en viden, der er blevet skabt i en proces, som apparaterne spiller en væsentlig rolle i. Og når vi sidder bag skrivebordet og studerer en graf, så er det netop inskriptionsapparatet, der har gjort det muligt for os at flytte resultatet af vores studier i laboratoriet til skrivebordet og derfra videre ud i verden.
Latour mener, at uanset om vi taler om mikroorganismer, bruttonationalprodukter (BNP), statistik, DNA eller partikelfysik, er måden, vi kan tale om tingene på og gøre vores argumenter stærke, at gøre de fænomener, vi taler om, lette at aflæse. Vi har skabt et videnskabeligt faktum, vi kan præsentere andre for og diskutere, når vi i stedet for at sige, at ”A er lige med B”, kan sige, at ”X har vist, at A er lig med B”.
Øvelse: Instrumenter og viden
Prøv at forestille dig at snakke om temperatur uden at have et termometer. At snakke om strøm uden at have et voltmeter. At snakke om tyngde uden at have en vægt. At snakke om bakterier uden at have et mikroskop. Eller om galakser uden at have et teleskop. Ville den viden, vi har om de fænomener, være den samme uden apparaterne?
Et komfortmeter er et inskriptionsapparat. Det måler indeklimaet eller rettere, den ”forventede procent utilfredse” i et lokale ved forskellig temperatur og luftfugtighed. Læg mærke til, at man skal indstille på apparatet, hvor meget folk bevæger sig, og hvor meget tøj, de har på.
Risiko: Har ting virkelig interesser?
Bliver det simpelthen for mærkeligt at tale om ting på samme måde, som vi taler om mennesker? Er det faktisk bare noget sludder at tale om tings interesser, for hvordan skal vi dog kunne få indblik i dem? Tingene kan jo ikke tale og skrive på samme måde som mennesker, så kilderne er i hvert fald nogle andre. Og ting og dyr handler jo heller ikke intentionelt på præcis samme måde som mennesker.
Så ANT giver nogle metodiske og kildemæssige udfordringer. En udfordring er også, når man vil studere netværk. Hvilket niveau skal man studere det på? Man kan fx både studere bilen som et netværk og som noget, der indgår i netværk, og det samme gælder de fleste andre teknologier. Og hvor skal man i øvrigt stoppe i sin søgen efter aktanter? Hvor er netværkets grænser?
Mennesket som redskabsbruger
I ANT handler historie om mere end det, der foregår mellem mennesker. Det handler også om vores samspil med tingene.
Vi er ikke bare homo sapiens, altså det tænkende menneske. Vi er også homo faber, dvs. det menneske, der skaber sine livsvilkår gennem brug af teknologi.
Faber er latin og betyder håndværker eller én som arbejder, især i hårde stoffer som træ, metal og sten. Du kan måske genkende ordet i ordet fabrik.
|
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om aktør-netværk-teori generelt her:
Olesen, Finn & Kroustrup, Jonas: ANT- Beskrivelsen af heterogene aktør-netværk. I: Jensen, Casper Bruun, Lauritzen, Peter & Olesen, Finn (red.): Introduktion til STS. Science, technology, society. København: Hans Reitzels Forlag 2007
Du kan også læse eksempler på, hvordan ANT er blevet brugt i praksis. Nedenfor er først nævnt en artikel om en bestikvirksomheds historie. Den er ikke fortalt som en historie om ejerne og designerne, men med de non-humane aktanter i centrum: skeen (produktet), det rustfrie stål (råmaterialet) og pressen (maskinerne). I den anden artikel handler det om den teknologi, der bruges på et kontor. Hvad har det betydet, at skrivemaskinen er væk, og tekster i dag skrives på computer?
Skyggebjerg, Louise Karlskov: Erhvervshistorie og den materielle vending. Non-humane aktører i en mellemstor familieejet virksomhed. I: temp. Tidsskrift for historie, 7 (13), 2016, s. 60-87. Kan findes her: https://tidsskrift.dk/temp/article/view/24982/21889
Skyggebjerg, Louise Karlskov: Et nyt ’kommunikationslandskab’ – nye teknologier i brug på kontoret. I: Tidsskrift for Arbejdsliv, 3, 2012 s. 24-41. Kan findes her: http://www.nyt-om-arbejdsliv.dk/images/pdf/2012/nr3/tfa3_2012_024_041.pdf
Arbejdsspørgsmål
Find tre eksempler på inskriptionsapparater. Hvilket fænomen oversætter de til noget, vi kan skrive ned og vise grafisk?
Fortæl med dine egne ord, hvad Madeleine Akrich mener, når hun taler om, at der er indbygget et skript i en teknologi.
Kender du andre ting end selealarmer og bænke, der er bygget værdier og moral ind i?