Teknologihistorie på flere måder
Nogle teknologihistorikere koncentrerer sig om at fortælle tingenes tekniske historie. De skriver mest om, hvordan ting virker, og hvem der opfandt dem. Den form for teknologihistorie kaldes internalistisk.
Andre teknologihistorikere glemmer mere eller mindre det tekniske og ser på, hvordan politik, ideer, økonomi osv. påvirker den teknologiske udvikling. Den form for teknologihistorie kaldes eksternalistisk.
Den gyldne middelvej, der kombinerer de to, kaldes kontekstualistisk, fordi målet er at undersøge en teknologi i dens kontekst. Her undersøger man altså en teknologis udvikling som et samspil mellem det tekniske og de historiske omstændigheder, den udvikles under.
Tilgangene er forskellige, når det gælder, hvem og hvad, de synes, der er det centrale i historien. Og det er forskelligt, hvad de putter i en sort boks (black box) som noget, de slet ikke interesserer sig for.
Hvad er teknologi?
Slår man ordet teknologi op på ordnet.dk, defineres det som ”anvendelse af videnskabelig viden og tekniske hjælpemidler til praktiske formål, fx til løsning af bestemte produktions- og arbejdsopgaver”. Man kan altså snakke om teknologi som noget, vi bruger til at opnå noget andet med. En slags værktøj.
Når vi bruger en mikrobølgeovn, er det som regel for at få noget at spise. Tager vi toget, er det for det meste, fordi vi gerne vil fra et sted til et andet.
|
På de følgende sider uddybes de tre nævnte tilgange til teknologihistorie, og de suppleres med flere måder at studere teknologi på. De fleste af dem er forskellige måder at skrive kontekstualistisk teknologihistorie på. Det handler bl.a. om en måde at studere store teknologiske systemer på, brugernes betydning for teknologiudvikling, betydningen af gamle teknologier og om ting som noget, der påvirker, hvad vi som mennesker gør.
Husk at en bestemt teknologi og dens historie kan analyseres på vidt forskellige måder. Der findes altså ikke en rigtig tilgang og en række forkerte, når man fx vil undersøge elektricitetens historie. Men det er forskelligt, hvad man lægger vægt på, bruger af kilder og dermed også, hvad man finder frem til.
Hvorfor skal jeg kende måderne at skrive teknologihistorie på?
Når du kender flere måder at skrive teknologihistorie på, kan du vurdere, hvad forfatterne til forskellige tekster ser og samtidig overser. Hvad er de særligt interesserede i, og hvad glemmer de?
Når vi retter blikket mod noget bestemt, er der nemlig altid noget andet, vi ikke får øje på. Alle historikere har nogle bestemte briller på, når de skriver historie. Jo mere vi ved om historikerens briller, jo mere kritisk kan vi forholde os til det, han eller hun skriver – og udelader.
|
Øvelse
Prøv at komme i tanker om så mange kilder som muligt til teknologihistorie. Hvad kan man bruge, hvis man gerne vil vide mere om en teknologis historie? Er nogle kilder bedre end andre, hvis du fx vil skrive internalistisk teknologihistorie? Husk at teknologihistorie kan omhandle mange forskellige ting lige fra gafler og stikkontakter til robotter og rumstationer.
Hvis du skriver internalistisk elektricitetshistorie, interesser du dig fx for opfinderen Edison og hans lampe. Men der er mange andre ting, man kan interessere sig for. Lige fra kabler til husmoderen og forsøgsmøller på RISØ. Fotos: Odense Bys Museer og Teknologihistorie DTU.