Rollespil om udviklingen af p-pillen

Du er født i Chicago i 1875, hvor din far er en prominent advokat.

Din far opfordrer dig til at tage en uddannelse, selv om det ikke er særlig normalt for kvinder af din tid – og af din klasse. Du starter på en uddannelse, og i 1904 får du en bachelorgrad i biologi fra Massachusetts Institute of Technology.

Egentlig havde du drømt om – og planlagt – at starte på medicinstudiet. Men det dropper du, og efter din bachelor gør du, hvad der forventes af en kvinde af din klasse. Du gifter dig 15. september 1904 med Stanley Robert McCormick, som er arving til sin fars store firma, der udvikler og sælger landbrugsmaskiner, The International Harvester Company. Men den ægteskabelige lykke varer kort. Efter et par år får din mand konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Han bliver indlagt i 1906 på sygehuset McLean Hospital, og senere – i 1908 - overflyttes han til et sanatorium. Allerede i 1909 bliver han erklæret umyndig, og du og hans familie overtager i fællesskab rollen som værger for ham.

Men hvad skal du nu tage dig til?

Du har mange penge – og du er kvik. Men tiden er gået, og du kan ikke bare starte på en uddannelse igen. Så hvad nu?
Du går ind i kvindebevægelsen og bliver aktiv suffragette. Du bliver ligefrem vicepræsident i National American Woman Suffrage Association og grundlægger af foreningens blad ”Woman’s Journal”.
Igennem dette arbejde møder du andre kvindesagsforkæmpere. Bl.a. Margaret Sanger. Hun er interesseret i at udvikle effektiv prævention til kvinder, så de kan have sex uden at få børn.

Du bliver også interesseret i udvikling af effektiv prævention. Du smugler bl.a. pessarer fra Europa til USA for at hjælpe Margaret Sanger i hendes arbejde med at udbrede mere effektiv prævention til kvinder i USA.

I 1937 dør din mor Josephine, og du arver mere end 10 mio. dollars – et meget stort beløb for den tid. Og i 1947 dør din mand Stanley, og han efterlader 35 mio. dollars (hvor en del dog gik til at betale arveafgift). Alt i alt er du nu en meget rig kvinde.

I 1953 møder du Gregory Goodwin Pincus. Han har siden 1951 arbejdet på at prøve at udvikle en type prævention, hvor man bruger hormoner. Men han mangler midler til at forske videre.

Du beslutter at hjælpe ham med sin forskning, og den 8. juni 1953 skriver du den første check på 40.000 dollars til projektet. Det er en mindre formue på den tid.

Du bliver født i 1903. Du har to onkler, som arbejder med landbrugsforskning, og som inspirerer dig til at blive forsker.

Allerede tidligt i din karriere begynder du at studere hormonbiologi. Du bliver interesseret i, hvordan pattedyrs hormonsystem påvirker deres forplantningssystem. Allerede i 1934 er du i stand til at foretage en kunstig befrugtning på kaniner. Nogle bliver nervøse for, om det kan føre til kunstig befrugtning af mennesker.

Senere i din karriere begynder du at interessere dig for ufrivillig barnløshed (infertilitet).

I 1951 møder du sygeplejersken og kvindesagsforkæmperen Margaret Sanger til et middagsselskab. Du bliver fascineret af denne kvinde, som ved meget om, hvor farligt mange graviditeter og fødsler lige efter hinanden kan være for kvinder.

Margaret Sanger er medstifter af organisationen Planned Parenthood Federation of America (PPFA er en amerikansk familieplanlægnings-organisation). Her får du skaffet et mindre beløb, som gør det muligt for dig at begynde på at forske i prævention, baseret på hormoner. Du har nemlig allerede sammen med din kollega Min Chueh Chang fundet ud af, at hormonet progesteron kan hæmme ægløsning.

Men støtten fra foreningen PPFA er for lille til rigtigt at komme videre med din forskning. Her er det nødvendigt at finde en metode, hvor man kan indtage hormoner som piller. Dernæst er det nødvendigt med forsøg på mennesker for at se, hvordan medicinen virker.

Du vælger at spørge Margaret Sanger om hjælp i 1953. Margaret Sanger er godt bekendt med den rige kvinde Katherine McCormick. Det lykkes Sanger at skaffe 50 gange så mange penge fra Katherine McCormick, som du tidligere havde fået fra den amerikanske familieplanlægningsforening, PPFA. Nu kan du komme videre.

Du bliver født i 1879. Din mor når at få 11 børn. Hun gennemgår også 7 ufrivillige aborter. Da du er 19 år, dør din mor 50 år gammel af tuberkulose. Da din mor bliver begravet, anklager du din far for at være skyld i din mors død, fordi hendes mange graviditeter (18) har taget for hårdt på hende.

Tragedien med din mor får stor betydning for dine valg i livet. Du uddanner dig til sygeplejerske, og du bliver en af de få kvinder i samtiden, der kæmper for familieplanlægning og retten til at bruge prævention.

I 1914 begynder du at oplyse kvinder om, hvordan de kan sikre sig mod at blive gravide ved at bruge prævention.

I 1915 bliver du anklaget for at sende pessarer rundt til kvinder med posten.

I 1916 åbner du USA’s første præventionsklinik i et af New York’s fattige kvarterer. Men den bliver hurtigt lukket af myndighederne, fordi klinikken udbreder viden om prævention. Som straf får du 30 dage i et såkaldt arbejdshus.

I 1950 er du meget frustreret over, at det stadig er meget begrænset, hvad kvinder kan bruge af prævention for at undgå graviditet. Siden opfindelsen af pessaret i 1842 - og kondomet i fuld længde i 1869 - har der ikke rigtigt været fremskridt indenfor området prævention. Og selv om du har prøvet at promovere pessaret i årtier, så er der stadig mange kvinder, der synes, at det er for dyrt og for pinligt at bruge – selv om det er ret effektivt. Men du har ikke i sinde at give op, selv om du er over 70 år, og selv om dit helbred ikke er for godt. Lige siden 1912 har du drømt om en magisk pille, der kunne forhindre graviditet. En pille, der er lige så let at tage som en hovedpinepille.

Du er træt af at vente på videnskaben og medicinalindustrien. Så nu tager du sagen i egen hånd. Du bestemmer dig for at opsøge én, der kan hjælpe dig med projektet. Og du lykkes i at finde en ekspert i menneskets forplantning. Det er forskeren Gregory Pincus. Du får ham overtalt, og nu er der så lige udfordringen at finde pengene til forskningen. Dem finder du hos din bekendte Katharine McCormick. Hun vælger at støtte forskningen med et (for den tid) tårnhøjt beløb på 40.000 dollars.

Til sekretæren:

Du beder alle i gruppen om at præsentere sig selv. Hvad har de af baggrund, og hvordan kan de bidrage til projektet?

Du læser denne tekst op for gruppen:

Prævention blev betragtet som upassende

I 1873 besluttede kongressen i USA at indføre en vedtægt, der senere blev kendt som ”The Comstoc Act”. Den definerede prævention som uanstændigt og ulovligt. Den gjorde det også strafbart at udbrede prævention via post eller på tværs af statslinjer. I staten Connecticut blev det også forbudt at bruge prævention som privatperson. Og gifte par kunne blive arresteret for at bruge prævention i deres egne soveværelser, og det kunne straffes med op til et år i fængsel.

I 1916 blev loven lempet, bl.a. takket være Margaret Sanger’s oprør, og det blev nu tilladt for kvinder at bruge prævention af terapeutiske grunde. Og i 1936 blev det muligt for læger at distribuere prævention på tværs af statsgrænser. De måtte altså sende prævention til borgere i alle stater, og det banede vejen for at gøre familieplanlægning og brug af prævention lovligt.

I er enige om, at det kan være en god idé at udvikle en præventionspille til mennesker. I ved, at man kan stoppe ægløsning med progesteron. Men I har endnu ikke fundet en metode, hvor man kan give medicinen som pille.

Så hvad er næste trin? Hvad gør I nu?

I har bestemt jer for at kontakte et lægemiddelfirma – helt konkret firmaet Searle. Firmaet Searle har nemlig været med til at udvikle en metode til at indtage hormoner i tabletter.

Hvordan vil I overbevise dem om, at det er en god idé at udvikle en p-pille?

Lægemiddelfirmaet Searle svarer jer, at de ikke vil være med – fordi de ikke ønsker at blive forbundet med udvikling af prævention.'

Prævention er noget af det sidste, et farmaceutisk firma på den tid havde lyst til at blive involveret i.

Der var lovgivet om brug af prævention i 30 stater i USA, og disse love og vedtægter satte skrappe regler for, hvordan man måtte sælge og reklamere for prævention. Så prævention var ikke lige det mest oplagte at tjene penge på – set ud fra en medicinalvirksomheds synsvinkel.

Firmaet var også bange for, at en sådan medicin ville blive boykottet af den katolske kirke, som repræsenterede 25% af den amerikanske befolkning.
Endelig mente virksomheden Searle ikke, at der ville være et særligt stort marked for brugen af prævention. Det var ret utænkeligt, at kvinder ville tage en pille hver eneste dag bare for at undgå at blive gravide.

Hvad nu? Kan I få hjælp af Searle på en anden måde?
Vil I overhovedet selv risikere jeres eget gode ry og rygte ved at forske videre i prævention?

I vælger at spørge, om I kan få adgang til at bruge Searle’s metode med at indtage hormoner i pilleform - i forsøg på mennesker - uden at sige noget om, hvor metoden kommer fra.

Og Searle giver Gregory Pincus ret til at bruge metoden og teste på mennesker.

Hvem vil I vælge at teste på? Raske kvinder, syge kvinder, rige kvinder, fattige kvinder, kvinder i USA, kvinder uden for USA?

Beslutningen bliver at samarbejde med lægen John Rock. Han vælger, sammen med Gregory Pincus, at udføre forsøg i Puerto Rico. Her bliver forsøgspersonerne fundet på 67 familieplanlægningsklinikker, hvor mange fattige kvinder i forvejen får hjælp. Forsøgene bliver startet i 1956.

Hvor længe skulle der gå, før verden fik den første p-pille?

Se kort 7, når I selv har diskuteret spørgsmålet.

I 1960 kom den første p-pille på markedet under navnet Enovid.

Frem til 1965 mente man i flere stater i USA, at det var upassende at bruge prævention. Men i 1965 blev det en borgerret at bruge prævention.

Forskerne blev hyldet for deres indsats og bidrag til videnskaben.

Margaret Sanger nåede at fuldføre sit livsprojekt, inden hun døde i 1966. Et livsprojekt, der handlede om at sikre, at kvinder kunne få retten til at styre, hvornår de ønskede at blive gravide.

Katharine McCormick døde 92 år gammel i 1967. Mens hun levede, fik hun ikke en del af æren for opfindelsen af p-pillen, selv om det var hende, der økonomisk gjorde det muligt at udvikle den.