Opfindermyten – holder den?
Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale – og nogle gange sære og ensomme – der pludselig får en god idé. Ofte kombineres denne myte med et billede af
opfinderen som en person, der har et særligt forsyn, der gør, at han kan indse noget, andre ikke kan. Men virkelighedens opfindelser opstår sjældent ud af det blå hos en enkelt person.
De er ofte resultatet af flere fagpersoners input og samarbejde samt hårdt analytisk og praktisk arbejde med at opstille og teste hypoteser. Og det ligger, før man ender med det, man kan
kalde en ny opfindelse.
I det følgende bliver en række centrale temaer inden for videnskab
og forskning gennemgået. Temaerne er:
1: De samme opdagelser og opfindelser bliver ofte gjort parallelt
2: Affordance – om at se muligheder
3: Videnskab og teknologi udvikler sig i grupper og netværk
4: Hvor skal ressourcer, viden og økonomi komme fra?
5: Etik – hvad er den gode forskning og teknologi?
Disse temaer kommer tit i spil inden for det man kalder technoscience, hvor videnskab og teknologi er tæt forbundne.
1: De samme opdagelser og opfindelser bliver ofte gjort parallelt
I dag er det mere normen end undtagelsen, at flere personer rundt om i verden arbejder med at løse de samme problemer. Forskere og opfindere er nemlig, lige som alle andre, et produkt at deres tid. De har ofte uddannelser, der ligner hinanden meget, selv om de kommer fra forskellige lande. De vil have været de samme faglige områder og lærebøger igennem. Det betyder, at mange ofte leder i de samme faglige retninger og med de samme faglige udgangspunker. Og derfor er det ikke så underligt, at forskellige forskere ofte kan komme frem til de samme resultater.
Man kan spørge, om disse parallelle opdagelser netop viser styrken af naturvidenskabelig viden, eller om det viser, at vi alle er blevet strømlinet i den samme retning af bl.a. uddannelsessystemet?
2: Affordance – om at se muligheder
Affordance er et engelsk begreb, som bl.a. bruges i forbindelse med innovationer og opfindelser. Der findes ikke rigtig en kort og præcis oversættelse til dansk. Affordance handler bl.a.
om en tings indbyggede (eller latente) potentiale til at løse en udfordring, koblet med en persons evne til at opdage dette potentiale. Når vi ser et dørhåndtag, er vi godt klar over, at det egner sig godt til at åbne og lukke en dør. Håndtaget har en affordance i forhold til at åbne og lukke ting – bl.a. døre.
Affordance kan også handle om muligheden for, at en ting kan løse udfordringer i nye sammenhænge. Da man i slutningen af 1900-tallet for alvor begyndte at kunne lave små batterier,
opstod der mulighed for at udvikle en lang række teknologier i nye retninger. Computere og telefoner kunne f.eks. pludselig blive bærbare. I den sammenhæng var de små batteriers affordance, at de kunne være med til at gøre teknologi, der ellers var tung og stationær, til teknologi, der kunne transporteres rundt.
Evnen til at se en tings affordance er vigtig for en forsker eller opfinder. For dét, at spotte en særlig anvendelsesmulighed for en ny opdagelse, kan gøre, at man kan udtænke et større
teknologisk puslespil sammen, før man kender alle brikkerne.
Mange nye opfindelser er i virkeligheden en form for omorganisering af allerede kendte indsigter, praksisser eller teknologier. Det nye består i at kombinere tingene på alternative måder, end den gængse opfattelse foreslår. Evnen til at være klar over, at man står med noget brugbart, er helt afgørende for en forsker eller opfinder.
3: Videnskab og teknologi udvikler sig i grupper og netværk
Forskningsmiljøer og grupper
Inden for forskning danner forskere forskellige former for samfund og arbejdsgrupper. Nogle er små nære grupper, hvor man arbejder tæt sammen. Det er en slags praktiske arbejdsfællesskaber. Veletablerede forskningsområder, som f.eks. rumforskning og kræftforskning, har større netværk, som både er nationale og internationale. Her mødes forskere på tværs af institutioner til konferencer, hvor de udveksler viden og kontakter og på den måde netværker med hinanden.
Netværk er vigtigt
Selv om forskere inden for et bestemt fag tit har et fælles fagligt fundament, så betyder netværket alligevel, at man kan møde folk, der ser anderledes på forskellige faglige spørgsmål.
På konferencer og i netværkene kan der også indgå forskellige fagligheder, som arbejder på at løse fælles problemer. Det er ofte helt afgørende for en videnskabelig proces.
Inden for kræft kan der således både være læger, ingeniører, kemikere, fysikere, molekylærbiologer, farmaceuter og psykologer i de faglige netværk. På den måde kan netværk være med til at holde en faglig udvikling i gang, fordi man kan inspirere og udfordre hinanden – samt tilføre hinanden nye indsigter og færdigheder. Og netværkene åbner også mulighed for, at der opstår helt nyskabende ideer i ”grænselandet” mellem de forskellige fag.
4: Hvor skal ressourcer og økonomi komme fra?
Forskning og udvikling kræver ressourcer. Det gælder både laboratorier, ansatte og penge til udstyr mm. Ressourcer til forskning kan komme gennem faste bevillinger fra staten til
bestemte forskningsområder. Forskere er også ofte nødt til selv at søge penge til deres forskning via fonde, firmaer og investorer. Jo mere anerkendt – og kendt – en forsker er, jo
lettere kan det være at finde ressourcer til den forskning, man udfører. Det er altså ikke ligegyldigt, om en forsker holder sin forskning for sig selv, eller om han/hun er god til at formidle
forskningens indhold og resultater.
Samarbejde med virksomheder
I mange tilfælde må forskere selv forsøge at få finansieret deres projekter – og det kan ske via samarbejder med private virksomheder eller gennem fonde. Fordelen for virksomhederne
er, at de har chancen for at være med til at udvikle noget, som de kan sætte i produktion og tjene penge på. Fordelen for forskeren er, at han/hun kan få lov at forske – og måske også tjene ekstra penge, hvis forskningen leder til et produkt. Men hvad betyder denne sammenhæng mellem forsker og virksomhed?
Virksomhederne vil typisk kun investere i noget, der ser lovende ud – også økonomisk. Og man kan derfor diskutere, om forskningen slet ikke er så fri og uafhængig, som man kunne
ønske sig. Økonomien kan komme til at styre hvilke emner, der kan forskes i.
Patentsystemet
Hvis man har fået en ny idé, kan man søge om at få patent på ideen, vel at mærke, hvis man ikke har fortalt om ideen offentligt. Man kan nemlig kun søge patent på ideer, som endnu
ikke er offentliggjort. Patentsystemet kan både være en hjælp og et problem for forskning og udvikling. Hvis man får patent på en idé eller en metode, får man nemlig også eneret til at
bruge den. Derfor kan det måske betale sig at bruge ressourcer på at udvikle ideen til et marked. For andre virksomheder må ikke tage ideen og konkurrere om det samme produkt som
den virksomhed, der har patentet. Men man kan diskutere, om der er rimeligt at få ”ejerskab” til en idé, når f.eks. den moderne forskningsverden er præget af, at forskere rundt om
i verden ofte arbejder med de samme ideer og ad de samme spor. Patentsystemet kommer derved til at sætte stort fokus på, hvilken forsker eller virksomhed, der er den første med
f.eks. en metode eller form for medicin. Men er det det mest interessante? Det betyder bl.a., at nogle forskere stimuleres til at holde deres kort tæt til kroppen. De kan typisk ikke dele
deres viden frit, fordi de så risikerer at blive overhalet af andre forskere, som kunne løbe med et patent. Derfor er der også en del retssager, hvor ejerskabet til et patent udfordres. Patentsystemet kan f.eks. være en kæp i hjulet for udvikling af billige versioner af en eksisterende medicin. For når en virksomhed eller person har taget patent på et produkt eller en metode, så må andre ikke producere det samme produkt – heller ikke selv om de f.eks. kan lave produktet på en billigere og mere effektiv måde, som kunne komme mange mennesker til gode. Så man kan diskutere, om patentsystemet får virksomheder til at bidrage positivt eller negativt til en teknologisk udvikling.
5: Etik – hvad er den gode forskning og teknologi?
Der gemmer sig mange etiske problemstillinger i forskning og teknologi. Etikken er særligt synlig inden for sundhedsvidenskab, hvor man på den ene side bl.a. udvikler medicin,
behandlinger og udstyr, som kommer mange til gode, og hvor man på den anden side f.eks. tester på dyr og mennesker, før de forskellige produkter kommer på markedet.Hvordan kan vi afgøre forskningens og teknologiens moralske værdi?
Grundlæggende etik
Inden for etikken er der to helt grundlæggende problemstillinger som står i modsætning til hinanden. Det er nytte-etik og pligt-etik.
Nytte-etik
I nytte- eller konsekvens-etikken er en handlings moralske værdi afhængig af dens konsekvenser. Det gode er en handling, som giver nytte og lyst. Det gode giver den størst mulige
lykke til det størst mulige antal.
Ud fra nytte-etikken kan man argumentere for f.eks. brugen af forsøgsdyr. Eksperimenter med dyr kan være ubehagelige for dyrene, men hvis forsøgene til gengæld hjælper med at udvikle medicin, der hjælper en lang række mennesker, kan det forsvares inden for nytte-etikken. Ifølge nytte etikken opvejer fordelene ubehaget, og man har opnået størst mulig lykke for det største antal. Man kan altså handle med nytteværdi på tværs af individer. Og der er ikke sat grænser for, hvad flertallet kan gøre ved det enkelte individ.
Pligt-etik
Ifølge pligt-etikken findes der grundlæggende etiske pligter og regler. Den gode handling er én, hvor man følger disse regler uanset konsekvenserne. Hvis en regel er, at man ikke må udsætte dyr for ubehag med vilje, kan man stort set ikke lave dyreforsøg. Så man må ikke ofre nogle få dyr for at hjælpe mange mennesker - og dyr - for at finde en kur mod f.eks. en epidemisk sygdom. Et centralt spørgsmål for pligt-etikken er selvfølgelig at afgøre, hvad reglerne er. Hvem skal bestemme det?
Hvad gør den etiske forsker?
Indenfor videnskaben er der en række krav, som den enkelte forsker bør leve op til. En af de vigtigste regler er, at en forsker er ærlig og ikke forfalsker videnskabelige data. Man må heller ikke undgå at nævne resultater, der går imod det, man gerne vil bevise.Som forsker bør man altid føre en grundig logbog for at dokumentere sine forskningsresultater.
Et andet vigtigt princip er, at en forsker skal overholde de etiske standarder for eksperimenter på mennesker eller dyr. Det kan betyde, at man skal have tilladelse fra forskellige råd og komiteer.
Et tredje grundlæggende princip er, at man ikke må at tage æren for - eller bruge - andres forskning uden at fortælle, hvor man har informationerne fra.
Forskning og samfund
Forskning kan have både gode og dårlige effekter for samfundet. Derfor er det vigtigt at diskutere forskning i et demokratisk samfund. Et centralt spørgsmål er, hvilke emner der skal
forskes i, og hvilke, der får mindre opmærksomhed. Man ser f.eks., at der bruges store ressourcer på de sygdomme, der rammer mennesker i de rigere dele af verden, mens fattigmandssygdomme typisk ikke får lige så mange ressourcer. Man kan også diskutere, om det er vigtigt, at forskere er frie til at følge deres opdagelser – eller tvunget til at gå i en bestemt retning. Her er det vigtigt, at forskere fortæller åbent om økonomiske interesser, der er forbundet med forskningen. Så kan andre nemlig vurdere, om det har været med til at farve nogle resultater.
Kontrol med videnskabsetikken
I dag er der udformet regelsæt og kodekser for forskning. Nogle af disse skal sikre grundlæggende menneskerettigheder i forbindelse med forsøg, der handler om at udføre det, man kalder sundhedsfaglige forsøg. Nogle af disse regelsæt er Helsinki-deklarationen, WHO’s retningslinjer samt Europarådets Bioetikkonvention. Her i Danmark har vi også videnskabsetiske komiteer, hvor man skal give tilladelse til medicinske forsøg, før man begynder på forsøget.