1946 - 1979

Fra efterkrigstid til vækstsamfund

 

Det danske samfund undergik radikale forandringer i perioden fra afslutningen af Anden Verdenskrig til 1979. En dramatisk produktivitetsforøgelse i industrien og i landbruget førte til hidtil uset velstand. Teknologiske fremskridt førte til nye varer som for eksempel fjernsyn og plastikprodukter. Sideløbende med dette blev Danmarks Tekniske Højskole, DTH, udbygget for at levere forskning og ingeniører til det nye teknologiske vækst- og forbrugersamfund. Dette indebar blandt andet, at der blev opført nye bygninger, og at der blev oprettet nye fag og uddannelsesretninger. I slutningen af perioden så man dog bagsiden af vækstsamfundet: Miljøproblemer og teknologiskepticisme førte midlertidigt til svigtende studentersøgning og dårlig økonomi for Højskolen.

 

En langsom begyndelse efter krigen

I efterkrigstiden var forøgelsen af arbejdere og funktionærer i industrien begrænset. Fra 1950 til 1957 var stigningen på 5 %, fra 302.000 til 317.000 personer. Både produktivitetsudviklingen og nyinvesteringer i bygninger og anlæg var begrænsede, og rationaliseringstiltag sigtede mod bedre tilrettelæggelse af arbejdet. Industrien investerede dog i maskiner og inventar, og i landbruget var der en tilsvarende tendens med investeringer i malkemaskiner og traktorer.

 

Vækstsamfundet – automatisering gav opsving 

I slutningen af 1950’erne skete der imidlertid betydelige forandringer i både landbrug og industri. Landbruget investerede kraftigt i maskiner og sammenlagde brug. Fra 1973 til 1980 blev der opnået en produktivitetsforøgelse på 40 %. For industriens vedkommende blev produktiviteten næsten tredoblet fra 1957 til 1973. Den gennemsnitlige årlige vækst i produktiviteten var på 6,6 %, men faldt til 1,6 % mellem 1973 og 1982 på grund af energikrisen. Væksten fra 1957 skyldtes dels nye varer, dels en industrialisering af byggeriet, der blandt andet gjorde det muligt, at der i 1960-1980 blev bygget hele 450.000 parcelhuse.

De nye varegrupper omfattede fjernsyn, køleskabe, plastvarer, medicinalvarer, elektriske maskiner og instrumenter foruden varer fra møbel-, tøj-, trikotage- og konfektionsindustrien. I 1965 toppede beskæftigelsen i industrien med 404.000, hvorefter antallet af sådanne arbejdspladser begyndte at falde. Energien til opsvinget kom fra olie, men grunden til periodens kraftige produktivitetsstigning skal søges i gennemautomatisering af produktionsprocesserne, specielt i industriens overgang til datastyring.

 

Danmarks Tekniske Højskole voksede

Der var brug for ingeniører og teknisk forskning for at understøtte samfundets hastige udvikling. På forsknings- og undervisningsområdet skete der store forandringer på Højskolen. Licentiatgraden blev, som forløber for ph.d.-graden, indført i 1953 og var med til at styrke forskningen. I perioden 1955 til 1975 blev der udarbejdet 450 licentiatafhandlinger. I 1979 var personalet på DTH firedoblet siden 1954 og tidoblet sammenlignet med 1929. Fra 1954 til 1979 steg optaget fra ca. 400 studerende om året til ca. 650, mens kandidatproduktionen voksede fra omkring 300 til lidt over 400. Samtidigt var antallet af faglige enheder (f.eks. institutter, laboratorier, afdelinger og samlinger) steget drastisk. I 1978 var man oppe på mere end 60 faglige enheder.

 

Nye uddannelser og uddannelsesformer

I begyndelsen af perioden have uddannelserne den traditionelle inddeling med en 1. del med videnskabeligt grundfag som Fysik, Kemi og Matematik og en 2. del med anvendte ingeniørfag. Studietiden var normeret til 4,5 år for kemi- og bygningsretningerne, mens maskin- og elektroretningerne tog 5,5 år, idet der var inkluderet et års praktik i disse uddannelsesretninger.

I 1957 blev der oprettet et alternativt uddannelsestilbud. Danmarks Ingeniørakademi, DIA, blev etableret med det formål hurtigt at uddanne højt kvalificerede ingeniører og få dem ud på arbejdsmarkedet. Tanken var at skabe et kort alternativ til civilingeniøruddannelsen. Uddannelsen på DIA var mere praktisk anlagt end på DTH, men på et højere teoretisk niveau end de eksisterende teknikumuddannelser. Det fik den virkning, at DTH fokuserede mere på de videnskabelige grundfag og på de mere teoretisk betonede teknikfag.

Studiereformer i begyndelsen af 1960'erne forlængede kemiingeniøruddannelsen til 5,5 år og uddannelsen på bygningsretningen til 5 år. Nye fag kom ind i studieordningerne med en høj specialiseringsgrad i slutningen af studiet. Dermed begyndte en opbrydning af de fire klassiske retninger gradvist. Dette blev mere udtalt, da de studerende i 1972 som en radikal nyhed fik udstrakt valgfrihed på studierne. Indførelsen af den såkaldte modulstruktur gav inden for visse rammer de studerende mulighed for selv at sammensætte deres uddannelse. De kunne bestemme, hvilke fag de ville tage hvornår. ’Progressiv valgfrihed’ blev det kaldt. Dette var næsten sammenfaldende med den nye styrelseslov fra 1973, der gav de studerende og det teknisk-administrative personale indflydelse på universitetets beslutninger. Det såkaldte professorvælde blev dermed afskaffet.

 

Ny teknologi og faglige ændringer

Fagligt set skete der en stor udvikling på Danmarks Tekniske Højskole. Nye fag som Impuls- og cifferteknik (senere Datateknik), Faststoffysik og Reaktorfysik blev introduceret. For at betjene Højskolen blev der oprettet to edb-service enheder. DTH/GIER blev oprettet i 1965 som et regnecenter for DTH.  NEUCC som var forkortelsen for det ambitiøse navn Northern European University Computing Centre blev oprettet året efter. Dette center blev stillet til rådighed af IBM i en femårig periode. DTH og DIA fik en tredjedel af ’regnetiden’, mens øvrige nordiske lande og Holland fik den tilbageværende tid. Tiden var ikke kun præget af ny teknologi men også faglige ændringer. For mange fags vedkommende oplevede man en forskydning fra det drifts- og værkstedsorienterede til den mere teoretiske tilgang. Der kom også mere bløde fag til i slutningen af 1970’erne så som Samfundsfag og Ulandskundskab. Disse blev kaldt VTS moduler (Videnskab-Teknik-Samfund).

 

Fra optimisme til udviklingspessimisme

Mens 1950’erne og 1960’erne var præget af udviklingsoptimisme med betydelig teknologisk og økonomisk fremgang, satte udviklingspessimismen ind i 1970’erne. Økonomisk stagnation, arbejdsløshed, arbejdsmiljøproblemer, forurening, energiproblemer og ulandsproblemer prægede den offentlige debat.

Dette påvirkede DTH, der blev ramt af svigtende studentersøgning og økonomisk nedgang. Det medførte, at man ved færdiggørelsen af Højskolens nye bygninger på Lundtoftesletten i Lyngby stod i en absurd situation. Man havde efter meget lang tids adgangsbegrænsning endelig de fysiske rammer til at afskaffe den, men nu svigtede søgningen. Ved slutningen af 1970’erne vendte situationen dog igen og søgningen og hermed optaget steg.

 

Lundtoftebyggeriet i Lyngby

Da man indviede Østervoldkomplekset i 1954 ved 125 året for Højskolens oprettelse, stod det allerede her klart, at der var brug for at udvide med flere bygninger. Man overvejede at ekspandere i København, men det blev i stedet besluttet at flytte uden for byen. Lundtoftesletten i Lyngby blev erhvervet i 1958, grundstenen nedlagt i 1960, og Danmarkshistoriens nok største samlede uddannelsesbyggeri blev indviet den 17. maj 1974.

 

Samfundets behov for information om forskning

I 1970’erne sås et stigende ønske fra samfundets side om at få indflydelse på, hvad der blev undervist og forsket i. Samtidigt var der politisk ønske om udadvendt information fra de højere uddannelsesinstitutioner. Denne tendens forstærkedes yderligere gennem 1980’erne. DTH havde altid været udadrettet sammenlignet med de traditionelle universiteter. Men for at imødekomme politikernes ønsker, blev der oprettet et Informationssekretariat, blandt andet for at systematisere kontraktforskningen og for at styrke kommunikationen udadtil.

Selvom perioden endte med dystre toner, havde både samfundet og DTH undergået en formidabel udvikling i løbet af ca. 30 år. Den hastige teknologiske udvikling havde transformeret samfundet, og der var skabt en Højskole, der kunne imødekomme samfundets behov for teknisk forskning og uddannelse på højeste niveau.

Læs mere:

Hansen, Inge Berg (red.)

”DTH, Den Polytekniske Læreanstalt. Danmarks Tekniske Højskole. Polyteknisk undervisning of forskning i det 20. århundrede. Festskrift ved 150-års jubilæet”.

Polyteknisk Forlag 1979.

 

Hyldtoft, Ole

“Den Teknologiske Udvikling i Danmark.” Kap. 2 i Mikkelsen, Flemming (red.)

”Produktion og Arbejdskraft i Danmark gennem 200 år”,

Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 1990.